Læsetid: 5 min.

Der er håb for liveoplevelsen, nu hvor biler kan fornemme hinanden til drive-in koncerter

For tiden spreder den coronarelaterede musik sig over kloden. Det glæder kulturredaktionen sig over i denne uge, hvor vi også opdager en ny dialogform mellem menneske og maskine og inspirerende bud på et kunstnerisk hjemmekontor
Der kom nye boller på livemusik-suppen, da Mads Langer gav drive-in-koncert for 500 biler på Tangkrogen. Tilskuerne kunne juble med vinduesviskere, sprinklervæske og dytten og så videre.

Der kom nye boller på livemusik-suppen, da Mads Langer gav drive-in-koncert for 500 biler på Tangkrogen. Tilskuerne kunne juble med vinduesviskere, sprinklervæske og dytten og så videre.

Mikkel Berg Pedersen

1. maj 2020

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Bilerne fornemmer hinanden

Katrine Hornstrup Yde

Den danske popsmed Mads Langer indviede sidste fredag et nyt livekoncept: drive-in-koncerter. Her optrådte han for 500 biler på Tangkrogen ud til Aarhusbugten ved at transmittere musikken fra scenen via FM-bånd til bilernes radio. Tilskuerne inde bag ruderne kunne så reagere ved at ruske i bilen, køre med vinduesviskerne og sprøjte sprinklervæske ud på ruden, dytte og så videre.

 
Mads Langer indviede drive-in-scene foran 500 biler

Drive-in-koncerter er et forsøg på at genoplive kulturen under coronakrisen, og første koncert med Mads Langer for 500 biler fredag aften var et hit.

Posted by DR Nyheder on Saturday, April 25, 2020

»Stille og roligt begyndte jeg at forstå, hvad bilernes reaktioner betød,« siger Langer til dr.dk. Og bilerne havde det på samme måde. Én udtaler: »Der var sådan en helt speciel stemning. Også fordi man kunne fornemme de andre biler.« I den kommende uge vil Svend Brinkmann underholde.

SAS-ansatte danser forgæves til ’I’m still standing’

Lone Nikolajsen

Der følger en advarsel med den Facebookvideo fra den 23. april, hvori en gruppe SAS-ansatte danser til Elton Johns »I’m Still Standing«. »This will make you smile,« står der. Lufthavnspersonalet, piloterne og stewarderne gør da også alt, hvad de kan, for at løfte humøret med deres koreograferede fællesdans i Københavns tomme lufthavn. Som al anden uprofessionel dans rummer videoen en masse utilsigtet, elskeligt drama som for eksempel kameraet, der stædigt følger hende, der udstråler mest forvirring over koreografien.

 
SAS - Scandinavian Airlines is still standing!

When the airport is empty, our inner rockstars shine bright! Watch SAS Crew and ground staff take over Copenhagen Airport to rock out to Elton John's "I'm Still Standing" during the COVID-19 crisis. WARNING: This will make you smile!

Posted by A Fly Guy's Cabin Crew Lounge on Thursday, April 23, 2020

Feelgood-elementet er dog gået lidt af videoen, som bærer titlen »Scandinavian Airlines is still standing«, nu hvor SAS har varslet, at 1.700 ud af deres 4.200 ansatte i Danmark skal fyres.

Mere om ministres kulturelle kapital

Mette Kierstein

Landets ministres kulturelle præferencer er som bekendt et offentligt anliggende. I sidste uge var det kulturminister Joy Mogensen, der stod for skud, og i denne uge er det klimaminister Dan Jørgensen. På Instagram har han og kæresten Katherine Diez, litteraturanmelder på Berlingske, annonceret, at de nu flytter sammen, med et iscenesat foto foran deres bogreolsfusionering.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A post shared by Katherine Diez (@katherine_diez) on

Det har fået kommentarsporet til at gå i brand. »Hvem har taget billedet?« vil folket vide om fotografiet, der bare er lidt for perfekt komponeret: Diez sidder på gulvet bag en bunke bøger og kigger smilende op på Jørgensen, der holder to bøger med henholdsvis Hemingways og Obamas ansigt på forsiden.

På sin profil skriver Diez: »Jeg har flettet mine bøger sammen med hans – og de har aldrig før siddet så godt i spænd«. Ganske rigtigt står bøgerne både vandret og lodret i reolerne, som om det var en omgang Tetris. Aldeles upraktisk, hvis man skal læse i dem. Aldeles praktisk, hvis man vil undgå at støve af.

Hjemmekontoret, som du aldrig har set det før

Bodil Skovgaard Nielsen

Den New York-baserede fotokunstner David Brandon Geeting (@davidbrandongeeting på Instagram) er gået i »self quarantine residency«. Med hele verden lukket ned er der lange udsigter til, at han kan tage kunstnerophold på et museum eller en kunstskole. Men Geeting får sit hjemmekontor til at se farvestrålende fremmedartet ud.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A post shared by David Brandon Geeting (@davidbrandongeeting) on

Han får en lilla toiletrulle til at blive til sirlige sommerfugle- og sløjfeornamenter. Han får et udskåret æble til at blive til en faretruende svane og får kartoffelmos til at ligne et frådende hav ved at sætte små delfinfigurer i. Hans hyperrealistiske kompositioner af hverdagsgenstande svulmer op og antager helt andre former, end man troede muligt for vindruer, engangshandsker og broccolihoveder. Befriende, at hjemmearbejde ikke kun fører til joggingbukser og uendelige stabler opvask.

Ingen panik, poppen passer på dig

Ralf Christensen

Som en ekstra – godartet – pandemi har corona-relateret musik spredt sig over kloden. Her er noget af det bedste.

1. Live Lounge Allstars: »Times Like These«

BBC’s medrivende singalong-støttesang med stjerner som Chris Martin og Dua Lipa. Nyder tematisk bevidst produktionsstil med privatsfærelyden af stjerner, der spiller og synger på toiletter og i små værelser.

2. Bon Iver: »Please Don't Live in Fear«

Gribende hvid soul-støttesang med spøgelsessaxofon. En trøst i ensomheden.

3. Vietnamese Health Department: »Ghen Cô Vy«

Fra slutfebruar, men stadig det sjoveste bud på pop-og-folkeoplysning-i-ét.

4. Søn: »Maveskind«

Smuk, let desperat og klart højstemt fanfare for den svært savnede hud.

5. Lady Leshurr: »Quarantine Speech«

Britisk grime-rapper skælder ud på virussen og på dem, der ignorerer dem.

6. Gmac Cash: »Coronavirus«

Boblende klaverskala og halvpanisk tekst indrammer tidsånden i højt humør.

7. BTS: »Covid-19«

Thailands offentlige transportsystems personale synger, danser og trutter festligt og afslappet til hygiejnisk omtanke.

8. Jada, Lukas Graham, Tessa m.fl.: »Tættere end vi tror.«

For afsprittet, nydelig produktion og harmonik. Men P3’s støttesang rammer fin isolationstone i omkvæd: »Min gamle ven / Føler du dig også lidt ensom?«

De vietnamesiske og thailandske sange skal nydes på musikvideo. Resten kan du høre her:

Den identitetspolitiske virus

Rasmus Bo Sørensen

Virusmetaforen har den seneste tid nået nærmest pandemisk udbredelse i den offentlige debat. Først var det Ida Jessen, der her i avisen mente, at Det Danske Akademi med Marianne Stidsens højlydte angreb på #MeToo-bevægelsen var blevet ramt af en virus. Og nu er det så Gyldendals direktør Morten Hesseldahl, som i et indlæg i Berlingske betegner »identitetspolitik« som en »fæl mutation af marxisme« og »socialkonstruktivisme«, der er »mindst lige så ufestlig« som den dødelige viruspandemi.

Også Morten Hesseldahl har i øvrigt et udestående med #MeToo-aktivismen: »#MeToo-bevægelsen udsprang af en berettiget protest mod overgreb, men er i dag et gidsel i den identitetspolitiske kamp. Det samme er talløse universitetsstudier, hvis evangelium efterfølgende udbredes af nyudklækkede diversitetseksperter,« skriver han.

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Kristensen

Hvor er det gruopvækkende at vi mennesker er blevet så afhængige af diverse teknologiske produkter.

Der er som om vi mennesker efterhånden ikke selv kan gøre noget mere, vi er blevet afhængige af teknologiens produkter, som var de krykker eller kørestole.

Det er ligefør vi mennesker er blevet de teknologiske produkters slaver. De teknologiske produkter kan ikke leve uden vores arbejde med dem, uden os mennesker ville de teknologiske produkter uddø.

Er vi mennesker havnet i en af evolutionens blindgyder?