Baggrund
Læsetid: 8 min.

Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for puslespilsfabrikanten

Store dele af kulturlivet lider efter nedlukningen under manglende publikum og tabte indtægter. I mellemtiden oplever andre øget interesse under krisen, for kulturforbruget rykkes i øjeblikket rundt, og noget tyder på, at vi ikke nødvendigvis vender tilbage til det kulturforbrug og de vaner, som fandtes før coronakrisen
Kultur
17. april 2020
Store dele af kulturlivet lider efter nedlukningen under manglende publikum og tabte indtægter. I mellemtiden oplever andre øget interesse under krisen, for kulturforbruget rykkes i øjeblikket rundt, og noget tyder på, at vi ikke nødvendigvis vender tilbage til det kulturforbrug og de vaner, som fandtes før coronakrisen

Sofie Holm Larsen

Der er stille i landets teatre, koncertsale og biografer, hvor der overalt i landet er lukket og slukket, mens kunstudstillinger kun bliver beskuet af vagten på den sædvanlige aftenrunde. Nedlukningen kalder på nye kulturelle forbrugsvaner, så mens nogle aktører holder vejret, oplever andre kulturtilbud en voldsom interesse eller ser ligefrem dagens lys for første gang. 

Familiernes hjemmeisolation og den blå himmel skaber gode betingelser for Hjem-Is-bilen, som stadig turnerer rundt med is på villavejene, fortæller firmaet. I lejligheder uden altan er man givetvis blevet inspireret af fællessangen, man har hørt igennem vinduet, eller også længes man så meget efter frisk luft, at man vil udbygge hjemmet. Man ser i hvert fald en stigning i henvendelser hos altan- og elevatorleverandøren Altan.dk, fortæller deres marketingschef Ulrik Knudsen.

Aftenerne hjemme i stuerne har inspireret til huslige sysler såsom strik, og garnforhandleren Yarnliving beretter om voldsom vækst på kort tid. Mette Wendelboe Okkels, der er personen bag strikkeuniverset Petiteknit, oplevede ligeledes en stigning på 37 procent i de første to uger af nedlukningen, fortæller hun.

Puslespilseksplosion

Og så er der den autodidakte kunstner og illustrator Martin Schwartz, der i sommer kastede sig ud i at producere puslespil med 1.000 brikker med motiver af Danmarks bygninger og byer. Det var, hvad man kan kalde god timing, for krisen har givet ham lidt af en medvind.

»Vi kunne nærmest mærke stigningen i efterspørgslen på minuttet efter pressemødet, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned. Det eksploderede virkelig. Lige fra vi på tv kunne se scenerne fra supermarkederne, hvor folk rendte ned og handlede løs efter pressemødet, begyndte butikkerne at bestille puslespil i en mængde, jeg aldrig har oplevet før. Der var en af forhandlerne, der lavede en bestilling på 100.000 kr. i stedet for 10.000 kr. Generelt er den samlede omsætning mere end tidoblet,« fortæller Martin Schwartz.

Ifølge ham var puslespil allerede cool inden Danmarks nedlukning, men tendensen er blevet forstærket af, at folk har tid til at sidde hjemme i stuerne med hele familien og få de store billeder til at hænge sammen brik for brik. Kort tid inden nedlukningen fik han et stort parti varer hjem til sit lager, som han kalkulerede med kunne dække hele sommersalget. Lige nu går han bare og er spændt på, hvornår den næste bestilling kommer hjem.

»Det spreder sig som en steppebrand på de sociale medier, hvor folk lægger billeder op af hyggen ved at samle puslespil, og derfor har jeg lige nu nærmest heller ikke styr på, hvor mange nye forhandlere, der den sidste måned har besluttet sig for at ville have vores puslespil i deres shop,« siger Martin Schwartz. Han har det dog lidt underligt med at fejre sin egen succes.

»Det sker jo på en trist baggrund, men jeg håber da uanset hvad, at folk har fundet en værdi i at opleve noget sammen med familien, som de også kan finde glæde ved i fremtiden.«

Aldrig som før

Ifølge lektor i forbrugeradfærd ved Erhvervsakademi Dania i Randers, Ole Storm Jørgensen, kommer vi nok næppe tilbage til det samme forbrug som før krisen, fordi perioden skaber nye vaner, som mange af os formentlig kommer til at beholde efterfølgende.

»Perioder som denne virker altid som katalysator for forandringer, der allerede er i gang med at finde sted. Og det her er jo et eksempel på, at danskerne finder ud af, at der måske er nogle andre måder at opleve kultur på. Vi kommer til at gå i biografer og på museum igen, men streamingtjenesterne får jo en opblomstring, fordi folk køber deres tilbud og finder ud af, at det egentlig var en meget god måde at få en oplevelse på. Jeg tror ikke, at alle siger deres abonnementer op, når man igen kan gå i biografen.«

Han er sikker på, at dem, der har været gode til at flytte tilbud over på internettet, vil komme styrket ud på den anden side, og derfor kommer de ændrede vaner også til at kunne ses bredere. 

»Jeg tror også sådan noget som onlineundervisning og -møder og så den øgede handel på nettet kommer til at vare ved, fordi man har fundet ud af, at det er hensigtsmæssigt og tidsbesparende. Og det var jo en igangværende udvikling, men man har måske holdt sig tilbage, fordi det ville tage ekstra tid at lære de forskellige platforme at kende, men nu er vi jo blevet tvunget til at omstille os og har fundet ud af, at det også er noget, man kan gøre i fremtiden.«

Kulturforbruget rykkes lige nu hjem i stuerne, og det kan mærkes flere steder. Information har talt med forlaget Gyldendal og forhandlerne Saxo og Arnold Busck, som alle melder om en stigende interesse for fysiske bøger, e-bøger og lydbøger. Flere danskere har meldt sig ind som medlemmer i SAXO’s abonnementsklub og i Gyldendals bogklub og har særligt klikket underholdende fiktionstitler, børnebøger og kogebøger hjem i webshoppen.

Hos filmtjenesten Blockbuster oplever de, at et markant større antal danskere den seneste måned har omdannet stuen til hjemmebiograf med underholdning og film med pandemi-tema på plakaten. Særligt har filmtjenesten nydt godt af, at mange filmselskaber har besluttet at gøre aktuelle premierefilm som The Invisible Man og Birds of Prey – der ellers skulle være gået i biografen – tilgængelige som streaming. Lige nu er det Klovn the Final, der er danskernes fortrukne, fortæller kommunikationsrådgiver Mai-Britt Noe. 

Vi kan kigge frem ved at kigge tilbage

Perioder med kriselignende tilstande har også tidligere i historien tvunget kreativiteten frem og skabt forskydninger i medieforbruget, der i nogle tilfælde varer ved, fortæller Martin Gerster Johansen, som er udstillingschef ved ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation.

»Under optakten til Første Verdenskrig opstod telefonavisen. Det var en service, hvor man kunne ringe ind for få dagens nyheder. Det var en reaktion på et kæmpe nyhedsbehov fra den danske befolkning, der var begyndt at ringe ind til avisernes redaktioner for at få allerseneste nyt,« fortæller han om et tidspunkt i danmarkshistorien, hvor man skal huske, at telefonen stadig var et større massemedium end statsradiofonien.

»Ritzaus telefonavis lukkede først i 2006. Derfor er det et typisk eksempel på en teknologi, der er blevet permanent efter den krisetilstand, som behovet er opstået i. Man opdager, at det faktisk er en tjeneste, der opfylder et behov,« siger Martin Gerster Johansen og drager en parallel til de nye måder at bruge de sociale medier på, der for tiden opstår – både koncerter, gudstjenester og foredrag.

Martin Gerster Johansen ser flere eksempler på, at man forsøger at overføre værdier fra det fysiske møde til det virtuelle rum og gøre det til en oplevelse, der kan noget i sig selv. Men spørgsmålet er, om de nye formater vil vare ved på længere sigt. Det er det endnu for tidligt at sige noget om, mener han og påpeger, at mange kulturinstitutioner, der lever fra hånden til munden, tvinges ud i at eksperimentere.

Midt i aflysningerne sadler både kulturinstitutioner og kunstnere om og forsøger sig med nye, digitale tjenester, som vi har set det med eksempelvis koncert-streamingtjenesten coronakoncerter.dk, den digitale udgave af dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX og Det Kongelige Teaters teaterkanal, der viser optagede forestillinger.

Ligeledes begynder kunstnere at arbejde kreativt med nedlukningen som dogme for deres værker. Digtoplæsninger er rykket til Facebook og YouTube, børneteater streames live, en flok danske instruktører laver kortfilm hjemmefra i projektet Karantænefilmene, og skuespillere i isolation indspiller deres stemmer i AKT 1’s nyeste hørespil Til eftertiden.

Til tiden efter corona er der også et andet bud på en ny, digital forretningsmodel – nemlig coronakoncerter.dk. Kontrabassist Mathæus Bech tog initiativ til koncertplatformen, der indtil videre har streamet 19 livekoncerter under Danmarks nedlukning med en gennemsnitlig tilslutning på 5000 ’tilskuere’ i løbet af en koncert. Nu lancerer han også en onlinefestival, coronafestival.dk, som skal tjene som plaster på såret på sommerens aflysninger. Den mest velbesøgte coronakoncert, meddeler han, var med bandet Dreamers’ Circus, der under koncertens forløb tiltrak omkring 20.000 besøgende, der undervejs havde muligheden for at støtte kunstnerne via mobilepaydonationer.

Donationerne – fortæller Nikolaj Busk, der er musiker i Dreamers’ Circus – lød på alt fra 30 til 1.000 kroner.

»Vi fik et fornuftigt honorar ind, som matcher meget godt, hvad vi plejer at få, når vi er ude at spille. Vi ved fra folk, vi har talt med efterfølgende, at det føltes helt naturligt at donere noget, på samme måde som man gør, når man køber en entrébillet til en koncert.«

Den lidt uvante situation – at stå og spille live i mennesketomt rum – skaber også nye muligheder, fortæller Nikolaj Busk.

»Det var et meget anderledes koncertformat, end man er vant til, da folk fra hele verden kunne samles på én gang og være med til den samme koncert. Man må jo prøve nye formater af i disse tider, og derfor var det enormt fedt at mærke, at det her rent faktisk virker.«

Kulturforbruget under coronakrisen

Bibliotekstjenester

eReolen

  • Februar: 15.607 daglige udlån.
  • Marts (12.-19): 24.001 daglige udlån på e-bøger og lydbøger.

Filmstriben

  • Udlånet via Bibliotekernes Filmstriben var i uge 8 (17. til 23. februar) samlet på ca. 26.000 visninger, mens det i uge 12 (16. til 22. marts) var steget til mere end det dobbelte med 55.000 visninger pr. uge.

Kirker

Bethlehemskirken Nørrebro

  • Palmesøndag normalt: 120 personer i den fysiske kirke.
  • Palmesøndag den 5. april på Facebook: 643 visninger aftenen efter.

Apostelkirken Vesterbro

  • Gennemsnit: 130 på en almindelig søndag.
  • Palmesøndag på FB LIVE: 222 skærme på én gang.

Top 3 søgeord på SAXO’s hjemmeside siden den 11. marts

  • 1: Puslespil.
  • 2: Lucinda Riley.
  • 3: Pesten (af Albert Camus).

DR flow-tv

  • Fællessang med Philip Faber den 27. marts.
  • 1.007.000 seere.

TV Avisen 18.30

  • Februar: 455.000 seere.
  • Marts: 578.000 seere.

Alene i vildmarken

  • Februar: 472.000 seere.
  • Marts: 633.000 seere.

Til sammenligning på stream:

  • Fællessang med Philip Faber fra den 27. marts: 112.000 seere

TV Avisen 18.30

  • Februar: 55.000 seere.
  • Marts: 100.000 seere.

Alene i vildmarken:

  • Februar: 142.000 seere.
  • Marts: 305.000 seere.

Streamede kulturtilbud:

Coronakoncerter

  • Besøgsrekord i løbet af én koncert: 20.000.
  • Besøgsrekord i samme øjeblik: 2300.
  • Gennemsnittet ligger på henholdsvis 5.000 og 500 besøgende.

Det Kongelige Teater

  • Total forestillinger på KGL Xtra: 91.215 afspilninger fordelt på 14 forestillinger.

CPH:DOX

  • I en pressemeddelse den 7. april skriver CPH:DOX, at festivalens onlineudgave har solgt 65000 billetter og trukket 8000 deltagere med til streamede paneldebatter.
  • De sidste par år har festivalen haft over 100.000 deltagere om året.

Dansk Filmskat

  • Antallet af dagligt besøgende på siden er steget med 90 procent siden den 12. marts.
  • Tilgangen af nye medlemmer er steget med over 400 procent.

Teater Fantast

  • Teater Fantast skulle have haft 2000 publikummer på besøg i teatret til den udsolgte forestilling Lille Frø (baseret på bogen af samme navn af Jakob Martin Strid).
  • I stedet fik de over 25.000 tilskuere, der alle så med hjemme fra stuerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen, det er jo det, puslespil skal man ikke bare sådan kimse af - og dem med meget himmel, så er der virkelig noget at lade sig udfordre af;)

Og jeg har jo så fået Kirsten Birgit tilbage.
Det synes jeg så kunne have været ordnet på en noget smartere og knap så drastisk måde, fx fornuftige politikere, der ikke havde lavet et idiotisk medieforlig og nedlagt en intelligent, velfungerende og meget populær radiokanal.
Nåh nej, jeg ser det nu - fornuftige politikere...
Nuvel, så må være pandemi, så tak Kina, tak for helvede Kina!;)