Læsetid: 4 min.

Klimaeksperter kræver Michael Moore-produceret film trukket tilbage

Dokumentarfilmen ’Planet of the Humans’ hænger grønne bevægelser ud, men beskyldes nu selv for at være fuld af »fordrejninger, halve sandheder og hele løgne«
En del af konflikten i filmen er, hvorvidt CO2-reduktion skal baseres på nye – og måske endnu ikke eksisterende – teknologier.

En del af konflikten i filmen er, hvorvidt CO2-reduktion skal baseres på nye – og måske endnu ikke eksisterende – teknologier.

Still fra filmen

30. april 2020

En ny dokumentarfilm, der retter sit skyts imod påstået hykleri i toneangivende grønne bevægelser, kritiseres nu for at være så »farlig, vildledende og destruktiv«, at den bør rammes med censur. Bag opfordringen står en gruppe klimaforskere og miljøsagsforkæmpere.

Planet of the Humans, som filmen hedder, fik premiere i sidste uge på Jordens dag, da den blev præsenteret af medproducer – den altid baseballkasketklædte Michael Moore, som har skabt sig et ry som kontroversiel dokumentarist med film som Fahrenheit 9/11 (2004) og Bowling for Columbine (2002).

Den nye dokumentar, som er skrevet og instrueret af filmskaberen Jeff Gibb, promoveres som »et frontalangreb på vores hellige køer«. Blandt andet fremføres den påstand, at elektriske biler og solenergi er illusoriske skridt i indsatsen mod klimaforandringer, fordi de i al for høj grad stadig vil kræve fossil energi for at kunne fungere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Emil Jensen
  • Bent Gregersen
  • David Zennaro
  • Agnete La Cour
  • Peter Knap
Emil Jensen, Bent Gregersen, David Zennaro, Agnete La Cour og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis ikke vi magter at skabe en grøn energisektor på total genbrug, er der stadig en begrænset tidshorisont for løsningernes holdbarhed. Vi må ikke være blinde for, at solceller, vindmøller, vand og atomkraft trækker på vore sparsomme resurser og forurener en hel del i processen fra råstof til produkt.
Netop "det teknologiske fix" er vores største fare. Vi må sætte et krav om, at enhver teknologi ikke skaber affald, altså en rest der ikke kan genanvendes og skal i placeres i naturen. At den kun anvender stoffer der kan genskabes. At den udleder minimalt sekundært affald varme, lys, lyd.
Nu er vores helt store problem klimaet, og der er de nuværende grønne initiativer helt nødvendige.
Løsningen med at fjerne 96 % jordens befolkning og udelukkende leve som jægersamlere er ikke umiddelbart tiltalende, men det den eneste økologiske(læren om økologi) holdbare løsning, vil det uundgåeligt være der vi ender i løbet af nogle 100.000 år. Er vi uheldige, kan det ske på århundrede og går det rigtig galt drejer det sig om årtier.

Pia Nielsen, Ove Junne, Trond Meiring og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Jeg har ikke set filmen endnu - men omtalen giver mig mere lyst til at se den end det modsatte! Som det meste er den da formentligt fuld af fejl og mangler, men det er dumt at kaste med sten, når man selv bor i et glashus. Jeg synes denne artikel - som tilsyneladende dokumentarfilmen - peger på mange diskutable områder i vores grønne omstilling, noget vi jo egentligt godt er klar over. Det ville da være en katastrofe, hvis den trækkes tilbage - jeg vil i hvert fald gerne lige se den først :) . Nej, alvorligt talt. Censur er noget skidt!

Mikkel Zess, Mads Greve Haaning, Per Christiansen, Erik Winberg, Hans Aagaard, Arne Albatros Olsen, Anina Weber, Frank Hansen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Uanset protester og fejl er det da korrekt, at den uhæmmede økonomiske vækst og væksten i befolkningstal er nøglen. Diverse grønne revolutioner og lignende kan ikke udrette nok, men skal da til.

Mads Greve Haaning, Per Christiansen, Erik Winberg, Emil Jensen, Søs Jensen, Anina Weber, Morten Balling, Dan D. Jensen, Pia Nielsen, Trond Meiring og Agnete La Cour anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Agnete La Cour

Det er svært at lave noget som helst uden at der sniger sig en enkelt fejl eller to ind i det man laver, men overordnet er filmen korrekt i sin fremstilling af det rod vi befinder os i.

Filmen vil sikkert udløse stort set samme reaktion som Al Franzen's artikel i the New Yorker:

https://www.newyorker.com/culture/cultural-comment/what-if-we-stopped-pr...

Her gik man efter detaljer i hans tekst, og på den måde undgik man at forholde sig til at essensen af Franzen's artikel var korrekt. Den slags kan man også lære på universitetet. Det kaldes retorik.

Mikkel Zess, Agnete La Cour, Per Christiansen, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Finn Thøgersen

"fordrejninger, halve sandheder og hele løgne"

Det kunne jo være en hvilken som helst Michael Moore film (og mindst 99% af alt hvad der nu om dage kalder sig Dokumentar, Dokudrama etc)

Det har jo aldrig været sandhedsværdien der trak folk til hans film, men evnen til at sætte ting på spidsen og vinkle skarpt.

Men helt basalt er film (og tv) ikke et medie der er særlig velegnet til at sprede information eller oplysning, derimod er det fremragende til propaganda.
Der er simpelthen alt for gode muligheder for at manipulere med stemning, vinkling, "dosering" af information, ledende spørgsmål og meget andet.
Vi har simpelthen ikke de mentale redskaber til at forsvare os mod den slags uden det skal være en bevist kamp, lige så snart du slapper af eller mister focus ryger det uden om alle forsvarsværkerne.
Tekst, Billeder og radio har vi efterhånden lært et rimeligt forsvar imod, men film/tv...

Jens Christian Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg har set filmen , og synes at den har nogle meget vigtige pointen.
Men se den selv !

Mads Greve Haaning, Agnete La Cour, Anina Weber, Erik Winberg og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Finn Thøgersen

Lige præcis Michael Moore er kendt for at tjekke hans referencer minutiøst. Du kan selv prøve at tjekke nogle tilfældige ting Moore påstår. Jeg har endnu ikke hørt ham sige eller skrive noget usandt. Noget andet er at han siger og skriver ting som går imod strømmen, og som Carl Sagan engang sagde: "Extraordinary claims require extraordinary evidence". Dem leverer Moore i hans film, hvorvidt hans stil provokerer en eller ej. Filmen her er ikke hans egen, men han stiller sig tydeligvis bag den.

Mikkel Zess, Agnete La Cour, Per Christiansen, Anina Weber og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Hvis denne film/dokumentar er blevet et problem for den etablerede miljø- og klimabevægelse, så er vi på spanden.

Mikkel Zess, Agnete La Cour, Per Christiansen, Erik Winberg og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Nu har jeg brugt en corona dag på at gennemtrawle nettet for ref. til filmen "Planet of Humans" og kan nu med sindsro konkludere at de natur-, miljø- og klima bevægelser og organisationer, som er ude med riven efter denne film, kan rende og hoppe. Filmens budskab står krystalklar: Fremtiden for denne klode, og dens befolkning af mennesker, står og falder med at vi gør op med forestillingen om økonomisk vækst - jeg kan ikke være mere enig.

Og derfor kan de store kapitalsøgende organisationer for miljø også klima rende og hoppe, når de næste gang vil have mit bidrag.

Jens Christian Jensen

Globalt set faldt antallet af fattige mennesker med næsten én milliard mellem 1990 og 2015. Det er sket på trods af, at vi blev en milliard flere mennesker på jorden.
Det var nok ikke sket hvis der ikke havde været økonomisk vækst.

Kurt Svennevig Christensen

@Jens Christian Jensen: Filmen fortæller os at det er en stakket frist. Antallet af sultne stiger og har nu gjort det i flere år. På verdensplan er det hver niende og i Afrika hver femte som sulter. Fattigdom skal bekæmpes, men fattigdom er ikke altid lig med sult, og nu sulter de mange pga. konflikter, natur- og klimaforandringer - og det ser kun ud til at blive værre. Den største gruppe, der ikke længere er fattige, er de folk i Asien som i dag producerer alt vores alt for billige isenkram.

Klimaforkæmperne burde være fortaler for den film. Men de er enten imod eller tavse.

Morten Balling

@Jens Christian Jensen

Hvad er det dybest set som skaber velstand? Er det pengene? Jeg har stillet spørgsmålet før, men: Hvis jeg køber et hus for 10 millioner, og straks sælger det videre for 20 millioner, så har jeg tjent 10 millioner ud af den blå luft, men er huset blevet mere værd?

Huset har en værdi fordi det er tag over hovedet. Huset findes fordi nogen har bygget det, så Marx mente at husets værdi var lig med det arbejde som var lagt i det. Marx snakkede meget om arbejde, men han glemte at man ikke kan bygge et hus uden materialer (grundstoffer og energi til at ændre deres relation). F.eks. skal en murer bruge langt mere energi i løbet af dagen end en regnedreng med et excel ark. Det er derfor regnedrengen ikke spiser 12 halve til frokost.

Vækst kommer til Verden pga behovet for den. Den ene del af behovet for vækst er et selvskabt problem. Vækstøkonomi kollapser uden vækst. Den anden del af behovet skyldes at flere mennesker bruger flere ressourcer, og at flere ressourcer kan brødføde flere mennesker.

Det er altsammen godt, og væksten har helt sikkert ført til væsentligt højere levestandard for gennemsnittet. Man kan diskutere om det er blevet meget bedre for medianen, men lad os se bort fra den. Så vækst er godt og vækst er fedt, så længe der er plads til det. Det er der ikke. Og det er her problemet ligger.

Det er vitterligt et problem og ikke en udfordring. For at løse det skal man kunne trylle, og skabe mirakler, og dem tror de fleste i videnskaben ikke rigtigt på. Mirakler fordi noget som strider mod de naturlove fysikken liner op er et mirakel. Dem har vi endnu ikke oplevet ét eneste verificeret eksempel på i virkeligheden.

Morten Balling

Btw. Jeg skrev tidligere at kritiken af filmen sikkert ville koncentrere sig om detaljer, mere end om filmens budskab, værende at vi er blevet for mange mennesker til at kunne opretholde vores levestandard på en bæredygtig måde.

Filmen argumenterer at de løsninger man tror på ikke er realistiske i global målestok, og alligevel går kritiken på specifikke detaljer, med få undtagelser. Josh Kegan skriver at: "All of the stuff in this documentary is ancient".

https://ketanjoshi.co/2020/04/24/planet-of-the-humans-a-reheated-mess-of...

Dernæst påpeger han at nogle af eksemplerne i filmen er næsten 10 år gamle og at f.eks. solpaneler har udviklet sig meget siden. Det er til dels korrekt. I filmen vises solpaneler med en kvanteeffektivitet på 8%. I dag er det tal nærmere 15-20%. Ordet ancient benyttes dog sjældent om noget som er 10 år gammelt, og derudover mangler Josh at beskæftige sig med det væsentlige emne i filmen. I stedet skyder han efter budbringeren, og rammer ved siden af.

Kvanteeffektiviteten er et udtryk for hvor meget af den energi sollyset som rammer panelet som kommer ud af panelet som brugbar strøm. Det maksimale man kan opnå er 100%, men det kommer man ikke bare i nærheden af foreløbig. For at gøre panelerne mere effektive bruger man mere og mere begrænsede ressourcer, hvilket filmen også viser.

Et andet trick som benyttes er at man viser hvor meget elektricitet som produceres af vindmøller, og flere steder fremhæver Danmark og Tyskland som eksempler på lande som har løst problemet med energi. Vindmøller producerer meget strøm, og det er godt, men ud over de problemer med vindmøller filmen nævner (de bygges med fossil energi, holder ikke mere end 10-20 år, leverer kun energi når det blæser, mm.) så er elektricitet langt fra det samme som det samlede energiforbrug. Når man (med rette) stolt fortæller at "Vindmøllerne hos Vindenergi Danmark producerede i 2018 i alt 6 TWh, hvilket svarer til 17% af Danmarks samlede elforbrug...", så hører det med til historien at vi globalt forbruger 6-7 gange mere energi end vi bruger elektricitet. Ergo leverede vindmøllerne i 2018 nærmere nogle få procent af vores samlede energiforbrug.