Læsetid: 9 min.

Kunstner under coronakrisen: »Jeg holder op med at læse nyheder. Jeg skal bare lave den her film færdig«

Charlotte Sieling var med sit hold midt i optagelserne til sin nye storfilm ’Margrete den Første’ i Tjekkiet, da optagelserne bliver lukket ned af coronavirussen
Filminstruktør Charlotte Sieling var i gang med optagelserne til en af de dyreste danske film nogensinde, da alt pludselig måtte sættes i bero på grund af coronavirussen. Nu ligger optagelserne stille, og det vil få store økonomiske omkostninger. Hvor pengene skal findes, ved hun ikke.

Filminstruktør Charlotte Sieling var i gang med optagelserne til en af de dyreste danske film nogensinde, da alt pludselig måtte sættes i bero på grund af coronavirussen. Nu ligger optagelserne stille, og det vil få store økonomiske omkostninger. Hvor pengene skal findes, ved hun ikke.

Sarah Hartvigsen Juncker

3. april 2020

Charlotte Sieling glemmer aldrig den nat for nylig, hvor hendes livsdrøm i løbet af et øjeblik ser ud til at brase i grus. Det er lige over midnat, natten til torsdag den 12. marts.

»Jeg kan næsten ikke holde ud at gå ind i det rum. Vi har i en kirke optaget en scene, som er fantastisk rørende. Klokken er halv et. Vi skal filme til klokken tre eller fire om natten. Jeg bliver efter scenen siddende ved min monitor for lige at trække vejret, mens de andre kører ned til vognene for at få mad. Lidt senere går jeg ud i bilen for også at nå at spise og har en virkelig fed følelse af, at tingene giver mening. På vejen kommer min lineproducer Kristina Kornum, hun gør en bevægelse med hånden hen over struben, og med det samme ved jeg, at det er slut. Jeg er helt tavs, prøver at mærke, hvad jeg føler. Da jeg kommer ned i basecamp, græder jeg med Søren Schwartzberg, filmens scenograf.«

Det, der er slut eller sat på pause, er optagelserne af storfilmen Margrete den Første med Trine Dyrholm i hovedrollen. Charlotte Sieling og hendes hold har siden den 2. marts været i gang med optagelserne til filmen i Tjekkiet, der med et budget på 65 millioner er en af de hidtil dyreste danske film. Forberedelserne har været i gang i månedsvis, og de er nu en tredjedel inde i optagelserne, som skal være færdige den 17. april.

Da optagelserne går i gang i begyndelsen af marts, er der på holdet allerede en del snak om corona, men det er stadig en fjern virus.

»Hele holdet bor sammen på InterContinental Hotel i Prag, og derfra er der bare 20 minutter ud til studierne og lidt længere ud til Krivoklat-slottet uden for byen. Vi har den vildeste start med lange dage fra tidlig morgen til sen aften og med folk, der sidder i baren, når vi kommer sent hjem og sidder og øver tekst. Trine Dyrholm laver tekstskole med alle skuespillerne, det er ret fantastisk.«

Den skal lyse som i dag

Da optagelserne må afbrydes, står de der i Prag med hele genskabelsen af det danske hof anno år 1402, som de ikke lige ved, hvad de skal gøre med.

»Folk har været i gang i månedsvis. Der er blevet bygget et studie, så det hele ligner middelalder, vores middelalder. Du fatter ikke, hvor fantastisk det er. Studierne bruger vi som tronsal, og så bruger vi modulerne til at lave Margretes gemakker. Alle glas og karafler er håndblæste. En kostumier har rejst i fem lande og støvsuget alt det op, vi kunne bruge. Middelalder er åbenbart på mode lige nu, så det var ikke så svært. Vores parykmager har syet og strikket i lange vinternætter. Og vi har lavet nogle fantastiske lysekroner. Jeg hader middelalder og stearinlys, men dem skulle vi jo bruge. Derfor spurgte jeg, hvor man kunne finde de flotteste lysopsætninger med stearinlys – og det er jo Christian Lemmerz’ lysekroner fra Cisternerne, som vi har fået lov at efterligne i filmen.«

»Vi laver lige, hvad der passer os. Det hele ligner middelalder, det ser meget smukt ud. Det vigtigste er filmens tone. Jeg lytter hele tiden efter den. Filmen skal lyde som i dag, være troværdig, den skal invitere folk tilbage. Visuelt er den så sindssygt smukt. Jeg skal tage stilling til de mindste ting. Jeg skal tage stilling til koften – hvad fanden er en kofte? Og mænd gider jeg ikke at se i gamacher i dag, det kan jeg ikke administrere.«

»Den første optagelsesdag, i frokostpausen, må jeg gå ind på mit kontor, jeg kunne næsten ikke trække vejret, så smukt er det. Jeg har hele tiden vidst, at jeg havde verdens bedste production designer, Søren Schwartzberg. Alt er parafraser over den virkelighed, vi kender, kostumer, Margretes krone og hår. Der er lavet mere end otte forskellige håropsatser, den ene mere fantastisk end den anden, som alle er videreudviklinger af virkeligheden. Det er vores middelalder. Det samme gælder Kalmar Slot, som er Kalmar Slot og alligevel ikke. Slottet ligger ikke, som det rigtige slot gør, og gør det så alligevel. Rummet dikterer meget. Det er vigtigt, at du ikke ser skuespillerne rende rundt i kostumer, men virkelig ser Margrete den Første.«

Charlotte Sieling vedstår sin gæld til tv-serien Babylon Berlin og den måde skamløst at forholde sig til en anden tid og tage ejerskab over den, så den også taler ind i vores tid, samtidig med at den er en anden tid. Hun gjorde noget af det samme i Krøniken.

Det hele bygget forfra

I de første dage følger Charlotte Sieling med i udviklingen af coronavirussen, læser nyheder fra Danmark, når hun har fri om aftenen.

»Jeg mærker, at det snerper til, så jeg holder helt op med at læse nyheder. Går på arbejde, knokler, jeg skal bare lave den her film færdig.«

Charlotte Sieling har instrueret store danske tv-serier som Rejseholdet, Krøniken og Broen. I de senere år har hun også internationalt for alvor slået sit navn fast som instruktør på amerikanske serier som White Collar, Homeland, The Americans og Queen of the South. Den seneste tv-serie, hun har instrueret for HBO, er Lovecraft Country, der forventes at få premiere til august.

Sarah Hartvigsen Juncker

Filmen om den første regerende danske dronning er hendes tredje spillefilm, og hun har drømt om at lave den i ti år. Det var dog først for fem år siden, hun fandt nøglen til filmen. Jesper Fink skrev det første udkast til det manuskript, hun skrev videre på, og som udløste alle pengene og velvilligheden. Alligevel skete der et nyt afgørende ryk, da manuskriptforfatteren Maya Ilsøe blev koblet på projektet, bare to måneder før de skulle i gang med optagelserne.

»Hun kommer med nogle noter, som er så essentielle, at jeg spørger hende, om hun ikke kan deltage i mit projekt. Hun får orlov fra sit andet arbejde og kaster sig ind i projektet. Det er et modigt move så sent i processen. Jeg får panikanfald? jeg har fået så mange penge, og de tror så meget på mig, og nu er jeg i gang med at smadre alt og bygge det hele op igen. Men det er nødvendigt.«

At give en kvinde stemme

»Det handler rigtig meget om, at vi skal give stemme til en dame, der levede for 600 år siden og gjorde noget exceptionelt. Med Maya Ilsøe kommer der en seriøs, talentfuld kvinde og siger: ’Skal vi ikke bare gøre det ordentligt, nu vi er i gang?’ Og vi går hele vejen. Hellere falde på røven med noget, vi har investeret så meget i, end slet ikke at vove. Så får vi en hovedkarakter, vi kan følge hele vejen, og har en dramaturgisk nødvendighed. Vi gør hende til en stærk kvinde, som mændene ikke behøver at forklare, hvad hun skal gøre. Når hun midt i filmen kommer i en krise, har vi ladet Margrete lytte til sin egen indre stemme.«

»Sådan er det også for mig. Til jeg var 40, lyttede jeg til drengene, mit system var sådan, at der sidder nogle, der ved bedre. Jeg er en sent udviklet feminist, men jeg er kommet efter det, og det afspejles i manuskriptet.«

»For mig er Margrete den Første en sjæl. Jeg læste Svetlana Aleksijevitjs bog Krigen har ikke et kvindeligt ansigt. Aleksijevitj er en sjælehistoriker, og alt det, hun i begyndelsen af bogen skriver om, hvorfor hun skrev den bog om de kvindelige soldater, passer på mig og på Margrete. Når jeg husker tilbage på mit liv, så var hende Charlotte en yndig skuespillerinde på Det Kongelige Teater, som altid trådte et skridt tilbage, så drengene kunne tale. Og jeg glemte at træde et skridt frem, når det blev min tur. Det er Margrete for mig, hun er mig, der får lov at tale. Får lov at sige, at jeg var her. Jeg sætter hende i spil. Hun skaber fred, skaber en union af de nordiske lande, som varer i 126 år. Så snart hun er væk, smadrer de løs igen. Det er hendes præstation.«

Der er også det med tiden. Charlotte Sieling prøver at lave et historisk drama og gøre Margrete moderne og lade filmen tale lige ind i vores tid.

»Jeg er en historiefortæller, og jeg giver en kvinde hendes egen stemme. Jeg kan blive så rasende, når jeg læser om Margrete. På Kalmar Slot er der bare et lille fedtet rum om hende, mens rum efter rum handler om Gustav Vasa. Fordi hun ikke starter nogle krige. Min film er en kvindefortælling, fordi jeg interesserer mig for at se en kvinde agere.«

»Vi har fundet et lille hjørne af historien, en gåde, som endnu ikke er løst. Vi står lige midt i en kunstnerisk sandhed, en mulig sandhed. Det passer på i dag med en kvinde, der går på arbejde hver dag og ikke gør andet, så hun stort set ikke kan mærke en skid. Pludselig bliver hun vækket på det følelsesmæssige plan. Jeg vil ikke sige for meget, men det handler om en mor mellem kærlighed og karriere.«

Hjem til gården

Efter aflysningen i Prag hersker der katastrofefornemmelse. Nogle bliver for at pakke ned, Charlotte Sieling kan ikke holde ud bare at gå rundt der.

»Jeg tager hjem og kigger på vores halvfærdige bondegård. Jeg blev gift for tre uger siden, og min mand og jeg har købt en bondegård, som han skulle bygge på, mens jeg var på optagelser. Da jeg kommer hjem, opdager jeg, at det ikke handler om mig, men om hele verden.«

»Jeg orker ikke at tænke på, at filmen skal lukkes ned. Når det sker, så tuder man, forholder sig til det og kommer videre. Jeg får hurtigt kontakt med Lars Bredo Rahbek, en af mine producere og chef for produktionen på SF Studios i Danmark, og han bekræfter, at selvfølgelig har hverken SF Studios eller Danmark råd til at lægge så vigtig en film ned. SF Studios vil kæmpe for at få den fuldført, men omkostningen ved at ligge stille i en længere periode kan blive skræmmende stor, og hvor de penge skal komme fra, det bliver næste udfordring. Der vil helt sikkert blive tale om millionbeløb. Og hvis pengene ikke er på kistebunden, så kan filmen ikke optages, som den var tænkt. Så disse beløb skal findes i form af ny finansiering, men hvordan? Og det kan bringe en af danmarkshistoriens største og mest ambitiøse spillefilm i farezonen. Men målet er genopstandelse så hurtigt som muligt.«

Hjemme på gården ser Charlotte Sieling statsministerens række af pressemøder om nedlukningen af Danmark og siden også dronningens tale til nationen.

»Jeg ser det med min mand. Vi er helt karantæneagtige her. Vi har begge to børn fra tidligere ægteskaber, og de siger til os, at vi på grund af vores alder er i risikogruppen. Men jeg er sgu ikke i risikogruppen.«

»Vi ser alle pressemøderne, men søndag bliver vi enige om at holde pause. Men det kan vi jo ikke.«

To kvinder, statsministeren og dronningen, skriver lige nu danmarkshistorie. Charlotte Sielings film handler om en anden stor historisk skikkelse. Det påvirker også færdiggørelsen af filmen?

»Helt konkret får jeg en pause, som man ellers aldrig får. Jeg får lov at se klip igennem og tænke mig om. Når noget er forfærdeligt, viser det sig, at det også er godt.«

Men så er der spørgsmålet, om talerne af statsministeren og dronningen også smitter af på filmens hovedperson?

»Jeg ser dem først og fremmest som to statsfunktioner, to fede damer, men det er første gang, jeg oplever, at staten bestemmer, hvor jeg skal bevæge mig hen. En vild situation, hvor fællesskabet kræver vores indsats. Men der er et link tilbage i tid. De prøver at få os til, i fred, at løse en kæmpe verdenskrise ligesom Margrethe den Første.«

»Men for mig handler det jo om at undersøge kvinders historie. Og nutiden er stadig pisseskæv, lige så skæv som middelalderen.«

Da jeg efter en uge igen taler med Charlotte Sieling, er hun glad.

»Folk er i fuld gang med at få det hele op at køre igen. De laver regnskaber og knokler for at få os i gang igen. Det er mit store håb.«

 

Serie

Kriseramte kunstnere

Kunstnerne rammes i denne tid af aflysninger, udsættelser og generel usikkerhed. Vi taler i denne serie med en række kunstnere gennem en periode, hvor de dag for dag har oplevet grundlaget blive rystet under det i forvejen skrøbelige livsvalg, det er at leve af sin kunst.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Michael Svennevig
  • Jane Jensen
  • Ervin Lazar
ingemaje lange, Michael Svennevig, Jane Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dennis Jørgensen

Man må gå ud fra, at I heldigvis slipper for at give de tjekkiske arbejdere økonomisk kompensation. Godt gået Danmark.

Anders Sørensen

"Det er vigtigt, at du ikke ser skuespillerne rende rundt i kostumer, men virkelig ser Margrete den Første"

Helt sikkert. Det er vel defor, man vælger Trine Dyrholm til at spille endnu en næsten oscarnomineret rolle. Næppe nogen vil opdage, at det er Trine Dyrholm. De fleste vil nok tænke: Hvem ER det der?

Søren Kristensen

Nej Anders, de fleste vil formodentlig tænke: Så hun virkelig sådan ud, Margrethe den Anden, hun ligner jo fuldstændig Trine Dyrholm? :)