Læsetid: 5 min.

Det er næsten (men også kun næsten) umuligt at fremkalde højskoleoplevelsen digitalt

Højskolernes forskellige bud på onlinefolkeoplysning emmer mest af alt af afbrudt samvær. I hvert fald for den udenforstående, der ikke kender dem, der taler fra talerstolene. Men så sker det alligevel, at det på forhånd dødsdømte format, som en morgensamling uden samvær er, rammer en nerve
På en af Rødding Højskoles online morgensamlinger taler højskolelærer Simon Langkjær om Kierkegaard og tavshedens erkendelsespotentiale. Informations anmelder var ikke lige der i sin coronakrisehåndtering, hvor hun havde lyst til at høre tavshed blive hyldet.

På en af Rødding Højskoles online morgensamlinger taler højskolelærer Simon Langkjær om Kierkegaard og tavshedens erkendelsespotentiale. Informations anmelder var ikke lige der i sin coronakrisehåndtering, hvor hun havde lyst til at høre tavshed blive hyldet.

8. april 2020

Verdens mindst teknologiske kommunikationsplatform er en talerstol af den slags, der står rundt omkring på landets knap 70 højskoler. Her starter dagens program typisk med en sang, et kort foredrag om, hvad der lige ligger lærere og elever på sinde, og så nogle kollektive beskeder til at koordinere livet i den fællessskabsorienterede døgninstitution med.

Talerstolen er samtidig verdens næstmest autoritetsgenererende møbel (efter tronen, selvfølgelig) og understreger, hvem der har og styrer ordet. Men alle, der nogensinde kunne finde på at stille sig bag en talerstol på en højskole, vil nok være enige om, at talerstolen ikke er nær så vigtig som stolerækkerne foran den, hvor det fællesskab af nysgerrige højskoleelever, som er meningen med det hele, skal sidde. Og de sidder der ikke for tiden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu