Læsetid: 8 min.

Nekrolog: Cecil Bødker skabte noget helt enestående i dansk børnelitteratur: børn, der kan og vil selv

Forfatter Cecil Bødker er død, men hendes litterære børn, Silas, Tinke og de andre, lever videre. Med dem ankom den respekt for barnet, som er definerende for danske børnebøger i dag
Cecil Bødker fotograferet i 1965.

Cecil Bødker fotograferet i 1965.

Casper Hansen

21. april 2020

Cecil Bødker havde en helt særlig sproglig evne til at placere mennesker i verden.

I både, i sko, i muld, på tæpper, i glidende gang, med rådne tæer eller med en fod vredet den forkerte vej, så bevægelsen bagud sidder fast, hvis man skulle få den idé at sætte sig i fremdrift.

Den måde, mennesket bevæger sig på i verden, afslører hos Cecil Bødker undertrykkelsen. Eller frigørelsen. Som for eksempel da drengen Silas kommer flydende med strømmen i en lille båd på den legendariske første side af Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe.

Hestehandleren Bartolin betragter båden fra land og bliver næsten skræmt af den mærkelige måde, båden bevæger sig på. Så frit, så fremmedartet, så herreløst. Men der er noget i den, ser han, men det kan da ikke være et menneske? Det afviser han. Selv om der stikker fødder op over rælingen. For sådan opfører ingen sig i en båd. Så indser han: »Det var bare en dreng«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Katrine Damm
  • Kristian Nielsen
  • David Zennaro
  • Hanne Utoft
  • Eva Schwanenflügel
Christian Mondrup, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Kristian Nielsen, David Zennaro, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"De fine sko med spænder, tøjet og tæppet er umyndiggørelsens klædedragt. Ikke kun fordi Silas er et barn, men også fordi den rige købmandsfamilie er med til at opretholde ulighed. De lægger de tæpper, andre må bevæge sig på, ligesom godsejeren ejer de plovfurer, som bønderne synker hælene i, så også de går som i sne."

RIP Cecil Bødker, en forfatter jeg elsker højt.

Herdis Weins, Jørgen Gammelgaard, Peter Mikkelsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Bødkers børn fra bøgerne er bestemt ikke ønskebørn i det moderne, sikkerhedsorienterede og forandringsimpotente samfund; de er fremmedelementer som i montrer kan betragtes med nostalgiens blik: Uddøde og unødvendige.

jens peter hansen

Hendes novelle, Vædderen er et mesterværk.

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Peter Beck-Lauritzen og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar

Henrik Ljungbjerg, udtrykket henviser bl.a. til at vi som samfund er endog meget langsomme til at skabe de omstillinger af produktionen, ressourcefordelingen, infrastrukturen og vores forbrugsbaserede livsform, som vi længe har haft viden om er nødvendige.