Klassisk musikskole
Læsetid: 9 min.

Det er oboisten, der sætter kammertonen: »Vi betragter os selv som orkestrets aristokrati«

Oboen er et af verdens sværeste instrumenter at mestre og tiltrækker derfor ofte en fandenivoldsk personlighedstype. I en ny serie om klassiske musikere og deres instrumenter fortæller mangeårig solooboist i Det Kgl. Kapel, Henrik Goldschmidt, om den genstridige og melankolske obo – med udgangspunkt i et konkret mesterværk
Henrik Goldschmidt.

Henrik Goldschmidt.

Anders Rye Skjoldjensen

Kultur
1. maj 2020

I 1945, da Anden Verdenskrig var slut, sad Richard Strauss nede i Bayern og så amerikanske soldater køre ind over grænsen i tanks og jeeps med Star & Stripes vajende fra taget. De kom også til byen Garmisch, hvor den aldrende tyske komponist residerede i en stor, gammel villa. Den frygtede han nu ville blive inddraget til militære formål.

Det ville formentlig også have været tilfældet, hvis ikke der blandt de amerikanske soldater havde været en musikkyndig amerikansk officer ved navn John de Lancie. Før han blev sendt til Europa for at bekæmpe nazisterne, havde han været solooboist for Philadelphia Orchestra, og han var en stor beundrer af Strauss. Så i stedet for at ekspropriere den tyske mesterkomponists villa bad John de Lancie om en autograf. Og så dristede han sig samtidig til at spørge Strauss, om han nogensinde havde tænkt på at skrive en obokoncert.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Det er ikke sværere at spile obo end de fleste andre instrumenter. Men det er klart, at man ved at mestre obo mestrer et instrument, som ikke mange spiller.

Man bliver skidegod til curling, når man ikke kan spille fodbold. Og så søger man at tro og bilde hinanden og folk ind, at curling og obo er for de særligt udvalgte.

Christian Mondrup

Som musikstuderende lærte jeg i min ungdom at spille et beslægtet instrument, klarinet, der ligesom oboen har en stump bambus som en afgørende komponent i lydfrembringelsen. Ændringer i bambusmaterialets kvalitet og tilvirkning kan ændre Instrumentets klang afgørende. Jeg tror det er med oboer som klarinetter, at ikke kun musikernes musikalske udtrykspotentiale, men mindst lige så meget deres fysiske træning for at udvikle og vedligeholde såvel kompression som læbernes muskelstyrke, skiller fårene fra bukkene. Når jeg hører optagelser af Radiosymfoniorkestret fra min ungdom i 60-erne er der en verden fra datidens snævre og indeklemte oboklang til den af Goldschmidt fremhævede "syngende varme", som høres hos nutidens oboister, når de er bedst. Men det er helt afgjort ikke noget enhver kan lære.

Erik Karlsen

Spillet alene eller som eneste soloinstrument foran et orkester kan oboen godt undertiden virke lidt skinger.
Men med en fagot til at støtte sig op ad bliver oboen (sammen med fagotten) pludselig til det kærlige, kælende og melankolske instrument, som det nævnes i artiklen.

Bedøm selv: https://www.youtube.com/watch?v=ll6PuMDOiVg

olivier goulin

Der er forskel på klarinet og obo - selvom begge er træblæsere med rørbladsystemer

Klarinetten har, ligesom saxofonen, et enkelt bredt blad - oboen har et meget smalt dobbeltblad.
Dette system findes i mange træblæsere verden over, som er i familie med oboen - eksempelvis den indiske Shenai.

Begge systemer kræver daglig øvelse for at holde embouchuren i form - men det er nok rigtigt at det lille dobbeltrørblad kræver noget mere kontrol at styre - alene p.gr.a. geometrien. Det har større luftmodstand - så det kræver både gode lunger og embouchurekontrol - og det har større tendens til at 'kollapse' end et enkeltblad.

/O

olivier goulin

Men oboen er er bestemt en af 'kongerne' i symfoniorkestret.
Det har en enorm projektion - og er derfor særdeles egnet som solistinstrument - eller blot når en stemme i partituret skal trænge stærkt igennem

/O

Henrik Plaschke

Oboen er næppe mere skinger end andre højt klingende blæsere. Men det kan være hård kost, hvis musikeren ikke behersker sit instrument…

Tak til Erik Karlsen for et fint link – det er bestemt ikke skingert!

Lad mig kvittere med et link til en optagelse med den aserbajdsjanske obomester Kamil Jalilov (født 1938), der her improviser i et traditionelt mugam stykke for solo obo: https://www.youtube.com/watch?v=FJ2metCiu20.

Flemming Olsen

Ved en klaverkoncert er det vel flyglet, der anslår kammertonen og ikke oboen. Hvis resten af orkestret spiller i en anden stemning end pianisten, bliver det da en køn redelighed.

Lillian Bondo

Som ven og beundrer af Henrik Goldschmidt og ikke mindst som søster til en klarinettist - Asger Bondo - har jeg glædet mig over artiklen. Træblæsere har fyldt mit barndoms- og ungdoms lydbillede. Det er så godt skildret.