Læsetid: 5 min.

»Ønsker man et stærkt kulturministerium, er der grund til bekymring«

Kulturministerens ageren i coronakrisen har svækket hendes fremtidige forhandlingsposition – og medvirker til en svækkelse af ministeriet som institution, siger forfatter og tidligere kommunikationschef i Kulturministeriet Michael Jannerup
Svigter Joy Mogensen den socialdemokratiske kulturpolitik? Nej, siger kommunikationschef hos Gyldendal Michael Jannerup. Tværtimod.

Svigter Joy Mogensen den socialdemokratiske kulturpolitik? Nej, siger kommunikationschef hos Gyldendal Michael Jannerup. Tværtimod.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

2. april 2020

Kulturminister Joy Mogensen (S) indgik onsdag aften en aftale med et flertal af Folketingets partier om en hjælpepakke til landets medier. Mister de som konsekvens af coronakrisen mere end 30 procent af deres annonceindtægter, kan de få dispensation, og det forventes ifølge Ritzau, at de statslige udgifter til ordningen vil beløbe sig til cirka 180 mio. kroner.

Men de seneste dage og ugers palaver i og omkring Kulturministeriet svækker »helt åbenlyst« kulturministeren og hendes forhandlingsposition fremadrettet.

Det siger Michael Jannerup, der selv har været koncernkommunikationsdirektør i Kulturministeriet, og som sammen med journalist og redaktør Esben Schjørring har skrevet bogen Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl om 00’ernes kultur- og værdipolitik.

I dag er han kommunikationschef i Gyldendal.

»Hvis en kulturminister skal forhandle med Folketingets partier, men de alle – fra venstrefløjen over hjælpepartierne til højrefløjen – nægter at gå til bordet med hende og i stedet søger mod erhvervs- og finansministerierne, er det en stærkt svækket kulturminister, det er ret åbenlyst,« siger han med henvisning til tirsdagens forhandling om hjælpepakke til medier, der i første omgang endte med, at ordførerne i vrede forlod ministeriet.

Det er ikke usædvanligt i sig selv, at forhandlinger kræves flyttet fra et ressortministerium til Finans- eller Statsministeriet, siger han. Men normalt ligger der politik og Christiansborg-magtkampe bag.

»Senest har vi set, at Venstre udnyttede en fodfejl i den socialdemokratiske spinmaskine omkring forhandlingerne om udligningsreformen. Den fejl brugte Venstre til at kræve bestemte personer udelukket fra forhandlingerne, og Venstre har efter alt at dømme også kunnet slå politisk mønt af situationen. Men denne gang er der ikke noget politisk bundtræk i kritikken. Ingen værdikamp. Det er fra Enhedslisten til Venstre – fra Uffe Elbæk til Dansk Folkeparti – at man melder ud, at forhandlingerne skal flyttes, og der er enighed om, at hendes mandat ikke er stærkt nok. Ingen prøver umiddelbart at slå politisk mønt på det, de vil bare gerne sikre sig en stærk forhandlingsleder, der kan styrke kulturen,« siger han.

Usikkerheden lægger brænde til et i forvejen ulmende bål omkring ministeriets styrke, mener Michael Jannerup. Det medieforlig, som daværende kulturminister Mette Bock (LA) stod i spidsen for, endte nærmest parodisk, da man fik oplevelsen af, at Bock sad og forhandlede med kultur- og medieordførere i Kulturministeriet, mens finansminister Kristian Jensen (V) sad i sit ministerium og forhandlede om det helt samme med udvalgte partiledere.

»Signalet lige nu er, at når det bliver hedt i kulturpolitikken, så flytter tingene andre steder hen. Hvis det bliver normalen, taber ministeriet sin pondus. Er man af den overbevisning, at vi skal have et stærkt Kulturministerium, er det en bekymrende tendens.«

Michael Jannerup nævner Kirkeministeriet, som ikke har så mange politiske sager, men stort set bare er et forretningsministerium, der skal sørge for at udpege præster og styre kirkernes økonomi.

»Hvis man ikke opretholder forhandlingsretten i eget ministerium, så har man et svagt udgangspunkt at forhandle værdipolitik fra.«

Arbejderisme frem for Bomholt

Svigter Joy Mogensen så også den socialdemokratiske kulturpolitik? Nej, siger Michael Jannerup, tværtimod.

»Hverken hun eller hendes barselsafløser, Rasmus Prehn, har stået for kunstens værdipolitiske understøttelse. De var ikke sene til at sige, at det ikke var dem, men deres støttepartier, der fik fjernet omprioriteringsbidraget, og de har ikke på noget tidspunkt anlagt en offensiv kulturpolitik på det her område.«

På den måde understøtter Joy Mogensen regeringens prioriteter på området, siger han og nævner, at Mette Frederiksen har bevæget partiet væk fra et Bomholt’sk kultursyn, der ønsker at løfte dannelsen for alle, til klassisk arbejderisme, hvor alt, der smager af elite, smager dårligt:

»Det er den tone, Mette Frederiksen selv har anlagt, og som understøttes af nogle markante og dygtige debattører i den nuværende socialdemokratiske regering,« siger Michael Jannerup og nævner boligminister Kaare Dybvad, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og integrationsminister Mattias Tesfaye.

»Og så har du altså en kulturminister, som hverken har fået eller taget sig pladsen til at understøtte den del af kulturen, der handler om dyrkelse af eliten. For det gør kunsten jo. På den måde varetager hun den socialdemokratiske kultur- og værdipolitik, som den er nu – og får tæsk for det, fordi hun sidder i et ministerium, hvor kunsten er omdrejningspunktet.«

– I sin meget roste tale i mandags sagde Mette Frederiksen da ellers pludselig, at kulturen og kunsten var vigtig for danskerne?

»Ja, og det var nok netop udtryk for, at der havde været et pres på Kulturministeriet. Det understøtter jo også, at resortministrene ikke selv lægger linjen – på den måde ser det ud som en kulturminister, der følger de overordnede retningslinjer og ender med at fremstå svækket,« siger Michael Jannerup og uddyber, at det indtil Frederiksens tale mandag var meget begrænsede tiltag, der blev drøftet på kulturens område.

»Men efter statsministeren gav sit signal mandag, har Kulturministeriet sprøjtet pressemeddelelser ud i ét væk. Selvfølgelig kan Joy Mogensen ikke enerådigt beslutte store hjælpepakker uden om regeringen, men hun har misset at kæmpe for sit område i offentligheden i blind loyalitet over for regeringens overordnede værdipolitiske prioriteter, og derfor kommer hun unødigt i defensiven.«

– Men det, at der er et politisk flertal, der vil flytte forhandlingerne til Finansministeriet, er vel udtryk for, at der er en bred politisk tiltro til, at kulturområdet er vigtigt. Er det ikke opmuntrende for kunsten og kulturen?

»Det kan man sige. I hvert fald har vi et folketing, hvor majoriteten lige nu mener, at det er så vigtigt, at de her institutioner ikke forvitrer. Det er bemærkelsesværdigt, eftersom alle har kunnet konstatere, at kulturpolitik har fyldt meget lidt i stort set alle de store bærende partier i et godt stykke tid. Det er interessant, men kan hænge sammen med andre ting, som sociologer og andre kloge typer kan filosofere over: At vi – når vi bliver lidt presset– finder ud af, hvad der er vigtigt for os. Fællesskaberne, kulturen, kunsten og de institutioner, der står vagt om disse.«

– Og hvad med Joy Mogensen, hvad skal hun gøre herfra?

»Uanset hvad er der kun én måde for hende at komme ud af situationen: Hun skal gøre alt for at forhandle pakker på plads. Skridt for skridt skal hun prøve at tage sin autoritet tilbage. Og så må tiden vise, om hun kan gøre det. Lige nu ser det ud til, at hun har fået hjælp fra Finansministeriet til en stor mediepakke – så må tiden vise, om hun kan genoprette tilliden bredt i Folketinget og i kulturlivet.«

Kulturminister Joy Mogensen havde mandag indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om en hjælpepakke for medierne. Men senere mandag brød forhandlingerne sammen, fordi de øvrige partier mente, at ministeren havde for få penge med.
Læs også
Det italienske kulturministerium har taget initiativ til, at italienerne hver dag kl. 18 fra deres altaner synger og spiller musik. Desuden opfordres der til, at man dyrker litteratur, film og samtaler i hjemmet, skriver Astrid Aspegren, der opfordrer det danske kulturministerium til at træde mere i karakter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, socialdemokratisk kulturpolitik handler om at give den brede befolkning adgang til det, der ellers er forbeholdt en eksklusiv elite. Ellers er det svært at se, hvorfor man har betragtet kommunisterne som sin hovedfjende, når man søger at proletarisere samfundet i stedet for at sikre den intellektuelle frihed for så mange som muligt - og dermed den forbedring af samfundet for de fleste, det medfører, økonomisk, socialt og kulturelt.
Det er en dovenskab i den generation, der har været offer for Bertel Haarders nivellering af de stærke værdier, vi hviler på, og som store dele af befolkningen holdes ude af. Viden er magt, og hvis man forholdes viden, forholdes man magt.

Poul Erik Pedersen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Nike Forsander Lorentsen, John Petersen, Rolf Andersen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Man kunne stille sig spørgsmålet:
Er medierne, medie koncernerne, inhabile når de rapporterer om hjælpepakker til sig selv...

Holder medierne den øvrige kultur, forfattere, musikere osv. frem som gidsler i i en suppedas, som de selv er blandet ind, som postulerede uafhængige af økonomiske og partipolitiske interesser..

Eller er stormvejret mod Joy Mogesen iblandet en rent selvisk interesse, lige fra journalister til leder skribenter, der henter både demokrati og ytringsfrihed ind i opgøret, mod en medie- og kulturminister, hvis påståede langsommelighed og argumenter, følges op af politikere, som medierne, (overraskende) velvilligt giver tale tid ?

Enhver er sig selv nærmest, hedder det, og mediernes direktører og redaktionschefer, har i hvert fald grebet muligheden for at påvirke beslutningsprocessen, fjerde statsmagt, demokrati eller ej...

Jens Erik Starup og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvem gavner denne hetz mod J.M????

Ligeledes er JM ikke den første kulturminister, der har fået kritik. FX blev M.B. fra LA sat ud på et sidespor og måtte deltage i Medieforhandlingerne mv. med Kristian Jensen som finansminister for bordenden.

Er det ikke et langt større problem, at Kulturen bruges politisk mod indvandre osv. når politikerne mener at de kan høste stemmer og ellers ikke bliver taget særligt alvorligt.

Giv dog Kulturministeriet en større status i fremtiden , hvis der i det hele taget menes noget om kulturens betydning for samfundet.

Steffen Gliese

Statsministeren udtaler:
Tanker om kunst, kultur og åndsliv - og alt det, øjet ikke kan se ❤️

Kære alle sammen

Mon ikke vi kan blive enige om, at verden på kort tid er blevet grundlæggende forandret fra det, vi kendte.

Det er en tid, som kræver hurtige og konsekvente beslutninger. Store dele af Danmark er lukket ned. Sygehusene har hurtigt omstillet sig til at behandle corona-patienter. Lønmodtagere og erhvervsliv har fået store hjælpepakker.

Det skulle gå stærkt. Det er gået stærkt.

Forandringerne er rullet ind over os og har væltet den hverdag, vi kender.

Men samtidig med at noget går hurtigt, så går andet langsomt.

Mange ældre og sårbare er alene i en tid, hvor der er ekstra brug for nogen at dele bekymringerne med.

For os alle er det en tid til eftertanke – derfor lægger jeg en lidt længere tekst op i dag. Jeg håber, at I vil tage jer tid til at læse med og dele jeres egne tanker med os andre.

Rigtig mange af jer har stadig travlt med at arbejde i butikker, på byggepladser, på plejehjem og mange flere steder. Og andre arbejder hjemmefra og skal også tage jer af børnene.

Jeg er imponeret over, så fint I klarer det – både børn og voksne.

Men uanset om vi stadig arbejder, så er kalenderen tom for så meget andet.

Nu hvor biblioteker, teatre, museer, biografer, koncertsale og højskoler holder lukket – opdager vi, hvor meget vi savner dem.

Så er det fantastisk at se, at det blomstrer frem med kultur på nye måder. Jeg er imponeret over kreativiteten!

Fællessange digitalt eller fra altan til altan. Højskolesangbogen er på bestsellerlisten. Koncerter foran plejehjem. Teater på YouTube.

Præster fortæller, at søgningen mod folkekirken er større end længe, selvom kirkerne er lukket.

Det er netop, når jorden ryster under os, og vi skal finde nyt fodfæste, at vi har brug åndslivet.

Et land er ikke kun bygget af sten, men også af ånd.

Vi har brug for det levende ord på højskolerne. Vi har brug for medierne til at formidle vigtige budskaber og skabe debat lokalt og nationalt.

Vi har brug for kunsten til at samle op på vores erfaringer og vores søgen efter at forstå livet og os selv som mennesker. I en svær tid har vi brug for trøst, håb og eftertanke.

Det er måske den fælles erkendelse, som vi kan tage med os ud på den anden side af corona?

I de her dage og uger kæmper vi for menneskeliv – det giver en ny opmærksom på det, der giver livet mening.

Som kulturminister Joy Mogensen har sagt det: ”Kulturen er vores bro til fællesskab og mening.”

I en svær tid ser vi, hvad vi skylder hinanden. Jeg er sikker på, at det er derfor samfundssindet vokser i styrke.

Kulturministeren og jeg vil snart invitere kunstnere, kulturliv, folkekirken og andre til en snak – på video selvfølgelig – om situationen lige nu, og om hvordan vi kan sikre åndslivet i den her svære tid.

Vi skal tage ansvar for hinanden, for hvem vi er og vil være. Den bedste udgave af os selv.

Kunsten, kulturen og åndslivet er nerven i det.

Ete Forchhammer

Interessant og trist læsning ovenfor.. Hm, "Kulturen er vores bro til fællesskab og mening"!
Altså kultur og kunst er ok som byggemateriale, at I ved det alle I der livslangt arbejder på at bli' endnu bedre udi den KUNNEN I hver for sig er blevet begavet med et særligt talent for: at skrive, male, danse, synge, spille, kokkerere, tænke osv. Det her gør i if. de to ministre&co. ikke for kunstens skyld, men for at levere noget materiale til en bro!
At udkommet af kunstneres arbejde og bestræbelser kan række ud over de skabende selv, er selvfølgelig fint, men det er ikke hovedsagen!
Fx, jeg søgte ikke ind på konservatoriet for at bygge bro men for at bli' god til at spille på mit instrument! Et lydhørt publikum er en berigelse af dimensioner - som et mentalt døvt publikum er dybt frusterende, men Beethovens Femte er lige meget stor kunst ved begge koncerter.
Endelig, hvis nu jeg skal gå ind på ministrenes dagsorden: solidt bromateriale skaber ikke sig selv! Det forudsætter solide uddannelser, gedigne museer, orkestre, teatre, koncertsteder og -arrangører ETC... OG det er lige præcis denne del af broprojeltet der er kulturministerens ressort, og som hun eller hendes chef hidtil ikke har vist den store forståelse for.
Så, om igen Mette Frederiksen, første udmelding var lige lidt for mangelfuld og ved siden af skiven.
Eller var den blot ny-socialdemokratisk, med ryggen mod Bomholdt, Mathiasen, Anker Jørgensen m.fl.?

Steffen Gliese

Nej, ved du nu hvad, Ete Forchhammer, det kan da godt være, at du nærede personlige ambitioner, men kunst og videnskab er altså mægtige fundamenter, som civilisationen hviler på, og som er afhængig af folks dedikation og udvikling og dygtighed, men som aktivitet betragtet er det præcis, som statsministeren siger - og har været det, siden kunsten blev grundlagt i både sin tidlige inkarnation i nogle sydfranske huler og de institutionaliserede former i oldtidssamfundene.

Ete Forchhammer

Undskyld Steffen Gliese, du har desværre ikke forstået mit ærinde, som var at påpege en fundamental mangel ved fx statsministerens og kulturministerens fokusering på nytteværdien (som brobyggemateriale) af kunst som værende kunstens berettigelse.
Samt på den meget ringe politiske opmærksomhed på kunst- og kulturlivets vilkår efter grønthøsterens hærgen i årevis.
Kulturministerens udtalelser nyligt i div. aviser har på det punkt været ganske skræmmende, i betragtning af at de kom fra en kulturminister, og de var absolut ikke tillidsvækkende.
Mht. til din betragtning om kunst "som aktivitet" har du muligvis ret - fra et modtagersynspunkt, vel at mærke. Men for at der kan være noget at modtage, må der immervæk først være nogle professionelle til at skabe og udøve kunsten! Og det er disse menneskers vilkår, ministrene ikke endnu har udtrykt den store indsigt i eller forståelse for. Beklager. Skønt det netop er her kulturministerens ressort er. I hvert fald også er.

Bortset fra det, har mine ambitioner og min selverkendelse ikke noget at gøre med hvad der driver udøvende i div. kunstarter.
Det drejer sig om respekt og ydmyghed overfor noget større, og noget "unyttigt", de både er en del af, bidrager til, er bundet af og føler sig forpligtet på qua deres talent og flid.

Steffen Gliese

Ete Forchhammer, bemærk, at du taler om fortiden; men nu har statsministeren altså offentligt udtrykt politiske holdninger, der flugter med det 'gamle' socialdemokrati - stik imod den linje, vi bredt har kunnet iagttage i landspolitikken i årtier.
Nogle gange er det værste sted, man kan tage folk, på ordet, og især i disse tider, hvor fysisk berøring skal undgås. Der lægges op til en imødekommenhed, som vi ikke skal negligere.
Evnen til refleksion og udtrykskraft er formodentlig det mest særegne ved mennesket som art og derfor en bærende aktivitet i menneskers liv. Den er, hvad vi kollektivt som epoke efterlader os, og den nøgle eftertiden får overdraget til at forstå os.

Ete Forchhammer

Steffen Gliese, NEJ, jeg taler ikke om fortiden! Men jeg sætter det jeg hører, ind i en aktuel sammenhæng. Ubekvem for nogle, men ikke mindre valid og aktuel af den grund. Men obs., det kunne også være et fingerpeg til de fremrakte hænder om hvorfor de er blevet nødt til nu at vise denne gestus og hvor der er brug for den, hvis deres mål skal nåes.
Selvfølgelig skal man ta' imod fremstrakte hænder og få det bedste ud af det.
Men som jeg har hørt i Sønderjylland: gemme, ikke glemme.

Hvis der nu med ministrenes fremrakte hænder følger en for dem ny indsigt i "kulturlivets" øjeblikkelige vilkår, den de gamle S-kæmper havde i modsætning til de næst?sidste dages "hellige" i partiet, vilkår som jeg skrev før, efter årevis af grønthøster-erfaring, som bl.a. flere ledere indenfor "kulturlivet" hidtil forgæves har råbt op om, så hurra for det!
Men lad mig lige se det først.
Jeg ta'r bestemt hatten af for folk, inkl. ministre, der bli'r langtidsholdbart klogere.

Ete Forchhammer

Ps, Steffen Gliese, du kan måske forklare hvorfor det ikke blev Mogens Jensen der blev kulturminister?
I øvrigt syntes jeg at Joy Mogensen var en rigtig god borgmester i Roskilde. Fint nok, hvis hun kan bli' lige så god en kultur- og kirkeminister efter de seneste uger til dumpekarakter. I begge supervigtige ministerier...
Vi får se...

Ete Forchhammer

Pps: fra dagens mail fra ROMU, Roskilde Museum: ingen spareplan har indtil nu kunnet hjælpe ROMU,... så nu er man gået igang med en gigantisk sparerunde - oveni grønthøsterens efterladenskaber.
Den nye S-kulturpolitik efterlyses af en museums-(for)bruger her...

Steffen Gliese

Såvidt jeg ved forhandles der endelig i dag, så vi må håbe, at kulturministeren tager sin statsministers ord alvorligt.

Ete Forchhammer

Steffen Gliese, tak for oplysning. Ja, vi må håbe... og vi er i stort, godt selskab...! Foreningen af Kunsthaller i Danmark har også lige sendt et nødråb til kulturministeren om at dens medlemmer falder uden for hjælpepakkerne som de er udformet. Jeg må indrømme at det overraskede mig at se medlemslisten - der stod jo adskillige udstillingsflagskibe som sørme ikke må synke! og at jeg ikke kendte resten, siger nok mere om mig end om dem.