Læsetid: 11 min.

Per Olov Enquists forfatterskab er en himmelharpe, der fortæller om livets inderste gåder

Der er en grundfortælling i hans forfatterskab, som begynder med menneskets fejl og fortabelse og slutter med nåden. Og muligvis også kærlighed og hemmelig elskov. Per Olov Enquist, manden bag et af Europas vægtigste, mest personlige og billedrigeste forfatterskaber, døde lørdag aften, 85 år gammel
Den svenske forfatter Per Olov Enquist døde lørdag aften, 85 år gammel.

Den svenske forfatter Per Olov Enquist døde lørdag aften, 85 år gammel.

27. april 2020

Per Olov Enquists far, som døde, da Per Olov var seks måneder gammel, skrev på sit dødsleje en formaning til sønnen: »Bliv en god kristen«, »bliv præst«. Faren selv blev frelst sent, ifølge Enquists erindringsbog Et andet liv var han i lang tid gladere for sin Chevrolet, senere for sin motorcykel med sidevogn og for at skrive digte end for Vorherres strenghed og mange slags afholdsmoral.

Så måske var farens formaning en form for aflad, et sidste undskyld for det med digtene (»digtermisbruget« kalder Enquist det i sine erindringer) og de ukristelige forbrændingsmotorer. I en anden af Enquists bøger, Lewis rejse, om den pietistiske bevægelse, som Enquist kendte lige så godt som sin egen sjæl, er det da også moren, der minder om de formanende ord til sønnen.

Hvorom alting er: Den dobbelte formaning besvarede Per Olov Enquist, da han for længst var blevet en voksen mand og forfatter til et af Nordens og et af Europas vægtigste forfatterskaber, med noget i retning af: »Jamen, mor, jeg blev jo præst.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pietro Cini
  • Henrik Brøndum
  • Oluf Husted
  • Anders Reinholdt
  • Ulla Nielsen
Pietro Cini, Henrik Brøndum, Oluf Husted, Anders Reinholdt og Ulla Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Per Olov Enquist var en skadefro person, der efter Phnom Penhs Exodus godtede sig over indbyggernes ulykke og død.

In May 1975, one month after the Khmer Rouge evacuated the capital, the Swedish author Per Olov Enquist wrote: "The brothel has been emptied and the clean-up is in progress.
Only pimps can regret what is happening."
citat The Guardian
https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2010/jan/10/malcolm-caldwell-po...

Anders Sørensen

@Torben Lindegaard, udviser du skadefryd over vedkommendes død? Hvem er i så fald den bedste af dig og ham?

Ib Gram-Jensen

Torben Lindegaard, for at få lidt proportionssans i fordømmelsen bør man netop bide mærke i, at Enquist skrev den pågældende bemærkning - som den viden vi efterhånden fik om udviklingen i landet grundigt afslørede som uholdbar - én måned efter De Røde Khmerers magtovertagelse, og på et tidspunkt, hvor landet var stort set afskåret fra omverdenen, og få eller ingen (veldokumenterede) informationer om, hvad der foregik, var sluppet ud. Med mindre Enquist havde været synsk, kunne han på det tidspunkt dårligt kende eller forudse de uhyrligheder, som fulgte. Han tog grundigt fejl, men hans ord berettiger ikke til at beskylde ham for at være skadefro eller godte sig over indbyggernes død og ulykke.

Torben Lindegaard

@Ib Gram-Jensen 29. april, 2020 - 10:17

Din undskyldning for Per Olov Enquist holder ikke.

Enquist kommenterer netop fordrivelsen af over 2 mio mennesker fra Phnom Penh -
så selvfølgelig vidste han besked om Phnom Penhs Exodus.

Enquist's bevæggrunde kender jeg selvfølgelig ikke;
men at han godter sig over indbyggernes ulykke står krystalklart -
og det er selve definitionen af skadefryd.

Ib Gram-Jensen

Torben Lindegaard, du skrev, at Enquist "var en skadefro person, der efter Phnom Penhs Exodus godtede sig over indbyggernes ulykke og død." Og selvfølgelig vidste Enquist, som alle andre, at byen var blevet tømt for indbyggere, hvilket også ganske rigtigt fremgår af hans ord. Men efter Khmer Rouge's indtog og tømningen af byen blev Cambodia lukket, og Enquist kan ikke have vidst besked med indbyggernes skæbne efter evakueringen, da han skrev, hvad han gjorde. Så der er ikke grundlag for at påstå, at han godtede sig over deres ulykke og død.

Torben Lindegaard

@Ib Gram-Jensen 29. april, 2020 - 15:17

Vi er så enige om, at Enquist godtede sig over Phnom Penhs indbyggeres ulykke i form af fordrivelsen fra byen ??

Jeg fastholder dog, at Enquist også godtede sig over indbyggernes død -
også selvom omfanget af folkedrabet var ukendt i maj 1975, da han skrev artiklen.

Men man kan ikke bare lade som om, at man ikke fatter følgerne af at sende over 2 mio mennesker på tvangsmarch ud i junglen uden organiserede forsyninger af nogen art.
Selvfølgelig vil en uantagelig stor andel af disse mennesker dø af det ene eller det andet -
sult, tørst, malaria, udmattelse, henrettelse ....

Jeg kan slet ikke acceptere Enquists underliggende antagelse af, at Khmer Rouge på en eller anden facon var berettiget til at iværksætte dette Exodus.

Ib Gram-Jensen

Torben Lindegaard, jeg mener ikke, at man ud fra de to sætninger, der citeres i artiklen i The Guardian, løsrevet fra deres sammenhæng, kan konkludere, hvorvidt Enquist "godtede sig" over nogens ulykke eller død eller ej. Helt konkret kan han ikke, én måned efter Khmer Rouge's magtovertagelse og efterfølgende tømning af Phnom Penh, have vidst besked med folkemordet, endsige dets omfang. Om han havde fattet konsekvenserne (eller de sandsynlige konsekvenser) af at sende de 2 millioner indbyggere ud af byen under de givne omstændigheder må blive et gæt. Man kan mene, at han burde have fattet dem, men hvis han faktisk ikke gjorde det, kan man ikke beskylde ham for at "godte sig" over dem.

Måske var Enquist skyldig i "himmelråbende ønsketænkning", som det hedder i artiklen i The Guardian, med hensyn til Khmer Rouge og situationen i Cambodia ved deres magtovertagelse. Men der er langt derfra og til at være en skadefro person, der godter sig over 2 millioner menneskers ulykke og død. Og dér må sagen blive liggende, hvis det ikke skal blive til rent gætteri om mandens tanker på det pågældende tidspunkt.

Torben Lindegaard

@Ib Gram-Jensen 30. april, 2020 - 11:44

At sende over 2 mio mennesker på tvangsmarch ud i junglen er i sig selv en forbrydelse -
ikke en afrensning af bordellet .... heller ikke i maj 1975.

At iværksætte tvangsmarchen uden logistiske forberedelser af nogen art - være sig føde, vand, logi, sanitet, transport etc. - gør tvangsmarchen til en dødsmarch á la de nazistiske kz-lejr dødsmarcher 30 år tidligere .... dette stod klart allerede i maj 1975.

Jeg spiser ikke foie gras - og jeg læser ikke Per Olov Enquist ....
begge dele er modbydelige.

Over&out

Ib Gram-Jensen

Torben Lindegaard, jeg vil blot for en ordens skyld understrege, at jeg på ingen måde benægter, at rømningen af Phnom Penh og det, der fulgte, var en forbrydelse; spørgsmålet er, om Per Olov Enquist, da han skrev, hvad han skrev, var klar over, hvad motivet for rømningen var, under hvilke forhold den foregik (og hvorhen og hvor langt), og hvad der i det hele taget foregik i Cambodia efter Khmer Rouge's magtovertagelse. Og modsat hvad din opfattelse åbenbart er, er det min, at det var han efter al sandsynlighed ikke. Og derfor kan man heller ikke, på det foreliggende grundlag, fordømme ham for at godte sig over de 2 millioners ulykke og død.