Podcast: Hvor farlig er COVID-19 egentlig?

Dagbladet Information har været på røven i to tredjedele af dets liv. Blandt andet derfor er det OPTUR, at avisen på tirsdag den 5. maj fylder 75 år. Rune Lykkeberg kommer i studiet og råber højt hurra. Og bliver du hængende til allersidst, kan du høre en bid af et interview, som pressehistorikeren lektor Erik Lund lavede med avisens grundlægger Børge Outze i 1975. Du kan læse mere af det interview her.
I anledning af jubilæet har jeg sat gang i en lille serie portrætter af alle de vigtige fuktioner, der eksisterer på en avis, men som er besat af folk, der ikke er så "kendt fra medierne". Vi starter med ham, der hver eneste dag holder øje med debattterne på Information.dk. Ham som sørger for, at debatten lever og spræller – uden at nogen kommer alvorligt til skade. Han hedder Espen Fyhrie.
Og så ringer jeg til vores musikanmelder Ralf Christensen og får en snak om den amerikanske singersongwriter og pianist Fiona Apples, om hendes nye, femte og fremragende album, Fetch The Bolt Cutters. Hent boltsaksene: »Dem man klipper hængelåse og særligt tykke stålkæder over med. Dem, der glider gennem indhegninger, som var de smør.«
Så skal vi tale med vores videnskabsredaktør, Louise Drivsholm, om det helt store spørgsmål: Hvor dødelig er Covid-19? For der er efterhånden skabt mere forvirring end vished, om sygdommens farlighed. Svarene fra forskerne svinger helt fra promiller til op mod to procent. Eksempelvis har professor i virologi Astrid Iversen fra University of Oxford udtalt i Berlingske, at hendes »bedste bud« er, at den reelle dødelighed kan være to procent. Men det er alt, alt for højt, mener andre. Lyt med og bliv lidt klogere – i hvertfald så kloge som vi kan blive på dette tidspunkt.
Og så en sidste lille ting: Vi har netop lanceret en ny podcastserie om dansk litteratur fra år 2000 til i dag. I kan finde den samme sted, hvor i finder Radio Information. ’20 før 20’ hedder den, og herfra skal lyde en varm anbefaling.

Radio Information
Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Bidens indsættelse, et digt til lejligheden og modstanden mod coronaretriktionerne
23. januar 2021I denne udgave af Radio Information taler Rune Lykkeberg om Joe Bidens indsættelse, Peter Nielsen anmelder før ukendte Amanda Gormans nu berømte digt, og Louise Drivsholm har talt med modstandere af regeringens coronastrategi, der sjældent føler sig hørtPodcast: En Mutti, to rigsretssager og tusindvis af superhelte
15. januar 2021I denne uge fortæller Ulrik Dahlin om rigsretssagen mod Inger Støjberg i lyset af den seneste, der fulgte Tamilsagen, Rune Lykkeberg forklarer og forsvarer sin holdning til rigsretssagen mod Trump, Mathias Sonne fortæller om magtkampene om at følge Angela Merkel på posten, og så overbeviser Christian Monggaard Anna von Sperling om, at superhelte er som islandske sagaerPodcast: Stormen på Kongressen, Støjbergs lurende rigsretssag og Helle Helles nye roman
8. januar 2021Skal vi se stormen på kongresbygningen som slutningen på noget, eller som begyndelsen til noget andet? Rune Lykkeberg har et bud, der er af opturstypen. Tue Andersen Nexø er igennem og anmelder Helle Helles nye roman ’Bob’. Og Ulrik Dahlin fortæller om det skridt nærmere, som Inger Støjberg i denne uge kom på en rigsretssag
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Så er det endelig officielt:
https://files.ssi.dk/COVID19-epi-trendogfokus-30042020-61ls
Covic-19 så dødelig som influenza for 0-69 år, dobbelt så slem for 70+.
(Tabel 1 og sammenfatning).
Det bliver spændende at se medierne "vaske hænder" nu....
Lyt til Espen Fyhrie - 31:56-46:15
Og til godt nyt om Ejvind og endelig til Outze selv - begynder 47:46
Interessant,
Man må formode at de årlige influenza vacciner tager toppen af influenza dødsfaldene, nogen der kender udbredelsen af influenza vaccine og hvem der får det herhjemme ?
Fig3 indikerer at influenza er mere dødelig end covid-19 for de 40-59 årige, ca det samme for 60-69 årige og så tager covid-19 klart føringen.
Der er ingen data for det, men man kunne formode at 60-64 årige ville være lidt hårdere ramt af influenza og de 65-69 årige hårdere ramt af covid-19 - det ville følge mønstret