Note
Læsetid: 4 min.

I denne uge lærte vi, at der er nok sange om håndhygiejne, og at kulturministeren er absolut folkelig

Og så er der dukket en ny opfindelse op til de forældre, der for tiden er tvunget til at være sammen med deres børn hele dagen – nemlig en stolt robotforælder. En ny og gammel filmtjeneste giver Netflix kamp til stregen, som i denne uge valgte at fjerne dokumentar om Peter Madsen fra årets program.
I et godt og grundigt antielitært interview med musikmagasinet Gaffa svarer Joy Mogensen på spørgsmålet om hendes yndlingsalbum, at hun »har lyst til at sige Absolute Music 2«, som betød meget for hende som teenager.

I et godt og grundigt antielitært interview med musikmagasinet Gaffa svarer Joy Mogensen på spørgsmålet om hendes yndlingsalbum, at hun »har lyst til at sige Absolute Music 2«, som betød meget for hende som teenager.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Kultur
24. april 2020

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Shedflix giver Netflix kamp til stregen

Christian Monggaard

Kenneth Branagh, Ian McKellen og den engelske dronning er alle fans af tv-kanalen Talking Pictures TV. Her kan de se gamle, ofte glemte film og tv-serier: Hawks, Hitchcock, Gøg og Gokke, Rumpole og Widows.

Kanalen er et frisk pust af nostalgi, og 3,5 mio. mennesker ser med hver uge, når dens 72-årige bagmand og hans datter sender fra et skur i den engelske provins. Noel Cronin opkøbte i 1960’erne og 1970’erne rettigheder til film og tv-serier, som han solgte videre til visning på forskellige tv-kanaler. Efterspørgslen ebbede ud, og i 2015 startede han sin egen tv-station.

Bor man i Danmark, kræver det lidt teknisk snilde at se Talking Pictures TV – af fiffige britiske medier døbt Shedflix. Men denne uges program byder på film som The Long Dark Hall og Not Wanted on Voyage og afsnit af tv-serierne A Family at War og Rooms. Netflix go home!

Verdens bedste børnefilm

Katrine Hornstrup Yde

For tiden er vi et makkerpar på 3 og 36 år, der ikke får vores ugentlige weekendfilmfix i Cinematekets børnebiograf. Den udmærker sig ellers ved at være cinefili-fremkaldende-væk-fra-sofa, men også i at kuratere små fine, poetiske (men ægte sjove!) tegnefilm, stopmotion og børnedokumentarfilm fra hele verden.

Som flot plaster på såret har DFI nu kastet os nøglerne til vinkælderen: På deres hjemmeside kan man finde alle de filmskatte, de plejer at håndplukke fra, til børn fra 3 år og til børn fra 5 år.

Og det er genialt, fordi dette makkerpar så atter er samlet med brændende øjne på det samme. Vi sender en gigantisk anbefaling videre. Start med Stensuppe.

Gør det selv-omsorg

Mette Kierstein

Simone Giertz kunne være virkelighedens svar på Georg Gearløs. På Youtube og andre sociale medier udgiver den svenske, autodidakte opfinder videoer af sine mere eller mindre ubrugelige påfund, og hvordan hun bygger dem.

De spænder fra en robot, der lægger hendes læbestift, som et lille barn tegner med fedtfarver, og en hat, der fodrer hende med popcorn. Nu har hun bygget en stolt forælder: en maskine, der for 25 cents udløser en robotarm, der kan klappe en på skulderen imens den siger »I’m proud of you, son«. Et oplagt gør det selv-projekt til hjemmekontoret.

Absolute Folkelighed

Rasmus Elmelund

Vi kender alle sammen de der irriterende typer, der, når de bliver spurgt til deres yndlingsbog, siger Ulysses, og som svarer Ikiru, når de skal pege på deres yndlingsfilm. Sådan en type er vores kulturminister ikke.

I et godt og grundigt antielitært interview med musikmagasinet Gaffa svarer Joy Mogensen på spørgsmålet om hendes yndlingsalbum, at hun »har lyst til at sige Absolute Music 2«, som betød meget for hende som teenager.

»I dag hører jeg mest musik på playlister, for eksempel hvis jeg skal til festival, eller mine egne playlister til forskellige formål,« siger hun og nævner formålene løb, opmuntring og afslapning.

Hun ejer dog en pladespiller, tilføjer hun, men hun har ikke lige fået købt nogen plader til den endnu.

Netflix vil ikke vise Peter Madsen-dokumentar

Lone Nikolajsen

Dokumentarfilmen Into the Deep af den australske instruktør Elisabeth Sullivan er blevet taget af Netflix’ program for i år. Filmen handler om opfinderen Peter Madsen, der i 2018 blev livstidsdømt for drabet på journalisten Kim Wall.

Da den havde premiere på Sundance-festivalen i februar, stod både en medvirkende og en fotograf frem med kritik af, at flere medvirkende angiveligt har fortrudt deres medvirken i filmen eller ikke var helt klar over, hvad optagelserne skulle bruges til. Produceren mente, de havde aftalerne på plads, men Netflix har altså droppet filmen – og vil ikke uddybe hvorfor.

Sagen om Radio24syv er lukket 

Marina Veis Høi

Det skabte heftig diskussion, da Radio- og tv-nævnet tilbage i oktober meddelte, at de havde ladet den nye kanal Radio Loud vinde DAB-udbuddet, som betød, at Radio24syv måtte lukke og slukke.

Efterfølgende blev nævnet mødt af kritik, som blandt andet gik på inhabilitet, og at nævnet ikke havde overholdt gældende regler under afgørelsen. Nu har rigsrevisionen konkluderet, at alt skete lige efter bogen, og det har fået statsrevisorerne til at erklære den sag for lukket.

Nu er der lavet det perfekte antal sange om at vaske hænder

Anna von Sperling

Min søn vil huske tilbage på ’coronatiden’, som dengang hans mor ville have ham med til at se alt muligt, som hun skulle anmelde i avisen. Denne onsdag morgen var det den nye rap »Vask hænder«, som Sundhedsstyrelsen har bedt rapperen Chapper om at skrive, og som handler om, at man skal vaske sine hænder og ikke spor andet.

»Den har jeg da set på YouTube flere gange,« var den 7 åriges første reaktion. (ét point til Sundhedsstyrelsen for, at have lusket sig forbi mig og ind i min søns liv gennem betalte annoncer på YouTube.)

Hans anden reaktion: »Det eneste der er sjovt, er den lille pruttelyd til sidst.« (ét point for at slå en prut som voksne ikke kan høre)

Hans tredje kommentar: »Er vi færdige nu?« (Minus ét point for holdbarheden. Den bliver kun mere træls ved genhør).

Og så vil jeg vil som senioranmelder gerne uddele ét strafpoint for verselinjen:

»Hvem skal vi sige det til?
Vi skal sige det til vores venner«

Gu’ skal de da ej lege hygiejene-Stasi. De skal lege lige præcis det, de har lyst til i den begrænsede tid, de lige nu har til det.

Min søn er lusket ind i stuen:

»Anna?«
»Ja«
»Må jeg sige noget?«
»Ja«
»Det føles som om skoledagen kun handler om at vaske fingre. «

Det har han ikke sagt før. Musik kan åbne. Så nu har jeg tilgivet den lidt trælse rap alt og vil gå ind til ham og snakke lidt om det.

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Kulturministeren kan godt lide popmusik, og hvis man synes, at det er underlødigt for en kulturminister, så er der et par automatreaktioner, som straks udløses. Alle synes at være enige om, at smag er knyttet til et individ. Hvis der i det mindste engang har været et skønhedsideal, så spiller det ikke nogen rolle i diskussionen - i Danmark, for man kunne nok ikke forestille sig noget lignende fx. i Frankrig.

Man kan ikke forklare farver til de blinde, og hvis nogen mener, at sukker og farve er tilstrækkelige ingredienser til slik, så er det i hvert fald ikke strafbart, men det er noget slemt noget at belaste sine smagsløg med. Hvorfor uendelige gentagelser af refrainer, maskiner som gentager en eller anden klangrædsel, ubehjælpsomt sammensatte akkorder eller tekster for imbecile er uspiselige for nogle, det kan man ikke forklare populærmusikkens publikum, og åbenbart heller ikke kulturministeren.

Anders Sørensen

Herligt med en kulturminister, der slår et slag for Absolute Music. Og da ikke mindst nummer 2. Det er vel ret beset en bedre plade, mere altfavnende,omfangsrig og samtidig med større højdepunkter, end selv Bowie, Beatles og Bach kunne levere på et enkelt album i deres respektive velmagtstid.

Tak til playlister og primitiv mangfoldighed.

Joy er en kulturminister af folket, og kultur er som bekendt intet andet end folket. Ingen tvivl om, at Joy ville have været væsentligt bedre stillet på sin post lige nu, hvis nu hun havde namedroppet Keith Jarret, Beethoven eller Bjørk. Så havde hun fået lidt fred for dem, der aldrig rigtig har tænkt kultur som andet end det, der findes under Peterskirkens kuppel og deres egen lille hjerneskal.

Jens Ole Mortensen, arne tørsleff og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Hvor mange i DK sætter Tchaikowsky andante finale på deres playliste? 0. Joy er en demokratisk sejr for hr og fru Ballerup og den amerikanske kloak industri.

Anders Sørensen

emil groth, det er der ikke mange, der gør. Skal kulturministeren tilfredsstille de få, der gør? Burde hun lige have nævnt Tjajkovskij for at tilfredsstille kultureliten, der onanerer til sort-hvide billeder af klassiske russere og et sagtmoidigt ekko af det, de engang i vemods og fordums tid lærte var kultur?

Jens Ole Mortensen, Bent Nørgaard, Finn Sørensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Anders, det er derfor jeg skriver demokratisk sejr, det skal selvfølge være kultur som samler Danmark, det tror jeg også bankerne er enig i, og kommer man for tidlig, er det nok mere befordrende, at ornanere til børne mgp, der er det nok ikke Wagners Faust overture man skal fornøje sig med.

Jens Ole Mortensen

Tænkte nok at kommentarerne ville handle om absolut music 2 og Joy Mogensen.
Er det ikke det man kalder "guilty pleasures" ?
Hvad hvis hun havde sagt - højskolesangbogen "morgen" ? Det mest forsimplede og fordummende musik i danmarkshistorien.
Børn fra udsatte familier og forældreløse blev tæsket til den musik op til 70erne. Det drejede sig om "dannelse"
Det var sgu´som i -A Clockwork Orange. Hvor Alex bliver og hjernevasket til Beethoven´s 9 symphony. Og så er Beethoven´s 9 symphony, endda, langt bedre musik end Højskolesangbogens (morgensange)

Jeg håber, at nu, hvor vi har fået et socialdemokrati som er mere i tråd med sine rødder. Vil gøre op med den finkulturelle dannelses- kulturpolitik. Hvor de højere luftlag, tror de skal opdrage de lavere luftlag.

Jeg har været i teater en gang i mit liv. Jeg var ni år og det var blevet besluttet at vi skulle se Dyrene i Hakebakkskoven.
Jeg siger - Det gider jeg ikke - Jeg havde nok lugtet lundet. Men vi skulle se dette stykke. Og have denne storslåede kulturoplevelse.
Da vi ankommer til Aarhus Teater bliver nogle af os taget til side. Det er vi, som kommer fra socialtudsatte familier. Min far var førtidspensionist. Han havde fået ødelagt lungerne som havnearbejder. Andre var børn af enlige mødre og andre af lavtlønsfamilier eller arbejdsløse. Læreren siger. - I har fået balkonpladserne. Men det var interaktiv teater. Og børnene var delt op efter forældres sociale status. Og på forreste række sad børnene fra samfundets top. Der var skuespillere i Bror Kanin og Mikkel Ræv kostumer. Som sagde til de små åndsboller . - Er Mikkel ræv slem. Og som råbte - Jaaa.

Vi kunne fortælle vores lære at vi faktisk var taknemmelige for at vi var blevet placeret helt bagerst i rækken.
Og et eller andet sted stod det klart for mig at jeg skulle aldrig sætte mine ben, igen, i et teater, klassisk koncerthal, eller højskole som dyrker højskolesangbøger ol.
Så noget fik jeg ud af denne teateroplevelse. Jeg var afklaret. og jeg har holdt det løfte lige siden.
Så det glæder mig at vi endelig har fået en mere kompetent kulturminister.

Jeg er ikke udelt begejstret for Socialdemokratiet, socialister og fagbevægelsen. Efterhånden kom pampere så højt på strå at de anbragte deres børn bla. åndsbollerne på første række. og de mente at vi på bagerst række var problemet og at vi´ skulle være taknemmelige for alt det de´ havde gjort for os. Og selv den dag i dag ved de ikke hvilke forhold vi levede under.
Så hvordan kan de have kæmpet vores sag.

Jeg prøvede forgæves at få min far til at indse. Vi er ikke arbejderklasse. Vi er socialt udsatte og udstødte. Jeg sagde- Du har ikke begået en lovovertrædelse hele livet. Og se hvordan man behandler dine børn. Men han var for stolt og autoritetstro. Der var ikke megen hjælp at hente der´.

For min skyld kunne man rundbarbere finkulturen og humanistiske uddannelser. Det ville ikke gøre nogen forskel for mig. Det er simpelthen ikke relevant for mig.

Det kritikken af Joy Mogensen handler om . Er vel at man under coronakrisen ønsker at få del i offentlige tilskud.
Men jeg vil bare slå fast at concertsale og teatre er ikke noget jeg kan bruge til noget som helst. Og de fleste med humanistiske uddannelser har ikke lært noget jeg kan bruge til noget som helst. Det siger jeg som regel, høfligt, hvis jeg har haft kontakt til socialrådgivere eller psykologer og psykiatere ol.

Jens Ole Mortensen

Joy, du har været en svagpisser hvad angår at tale især musikbranchens sag under jeres lockdown, som har smadret alle led i en hel industri.

Jeg vil alligevel godt dele dette citat fra et musikforum jeg er aktiv i.
Jeg selv arbejder som fotograf. Og vi overlever, selv, karkelakkerne.

Man kan vel ikke forlange, at man skal sætte pris på Bach og Palestrina, om man har aldrig hørt deres værker. Opsamlingsudgivelser giver vel også større chance for, at man hører andet end Røde Mor eller Kandis. :-)

Jørgen Mathiasen

Den danske kunstforståelse rummes i mundheldet »smag og behag er forskellig«. Hvis man i det mindste tog konsekvensen og handlede i overensstemmelse med sin opfattelse ville det være noget, men forlader man først sit eget domæne, så bliver man bl.a i forretninger og på tankstationer mødt med en musik, man helst ville være fri for. Man påtvinges andre menneskers smag og opdager, at de har en forkærlighed for hjernevask.

Derhjemme kan Joy Mogensen høre, hvad hun vil. Som kulturminister har hun det politiske ansvar for, at dansk kunst ikke står stille i hendes embedsperiode. Hvis hun desuden var i stand til at begrunde, hvad kunsten kan hjælpe folk med i krisetider som disse, så havde hun udfyldt en anden funktion som kulturminister.

Jens Ole Mortensen

Hvis man mener at kunst skal kunne udvide vores bevidsthed og tænkemåde og tage os selv op til overvejelse. Så er den næsten ikke eksisterende i den etablerede og statsstøttede kunst. Det er som kunstnere ved Ludvig d. XIV hof. Som skal portrættere kongen i en skinnende rustning. Yahya Hassan var det ene øjeblik Danmarks største digter talent i nyere tid. Og man kunne se mellem fingre med hans kriminelle fortid. Men gik til at blive stresset af politiet, efter at have givet samtlige politiske partier fingeren. Han var ikke svær at finde noget på. En ung kunstner malede Marselisparken i prangende farver, som ville forsvinde efter kort tid. I en tid med massedød af biodiversitet var det jo meget relevant. Og en museumsinspektør stod til en ordentlig røffel. Selvom der på den anden side af vejen blev opført kunstværker som stod langt længere. Men kunstværket var vellykket. Det afslørede at den statsstøttede kunst er censureret . Der var Da Parks fra Sverige. Som lavede disse uhyggelige plakater med sorte som hang i galger. Det vakte stor bestyrtelse, men var ment til at understrege hykleriet. Det var jo kort tid før 25 års dagen for folkemordet i Rwanda, hvor Vestens globalister var alt for involverede og passive i forhold til folkemordet. Han finder beskyttelse hos DF. Wagner var et musikalsk geni, men et meget lille og snæversynet menneske. Han var antisemit og hævdede hårdnakket at Jesus var græker. Kunne man sammenligne ham med nutidig politiske strømninger. Kommer man vel tættest på med Stram Kurs. Så det kan vel ikke være noget problem i at Dan Parks udstiller sin kunst i vores offentlige rum.
Men kultureliten ( jeg hader at bruge ord som elite og populisme , men kan ikke finde andre ord) Har svært ved at forklare kunstens betydning for vores samfund og livssyn. og det ender i at kunsten skal samle og i dannelse. Vi havde ikke haft jazz, hvis kunst handlede om dannelse. Man kaldte musik lavet af nogle af verdens dygtigste musikkere for "negermusik"
I en verden som forandre sig hastigt, har vi brug for kunst som kan bringe os ud af vores boble og vores tro på at verden og samfundssystemer er stationære. Det modsatte af en kunstner, vel og mærke en kunstner som tør udfordre vores tænkemåde, er en politikker.

Vi har magtens tredeling. Folkevalgte-domstole og presse. Burde vi ikke have en fjerde uvildig instans for kunst ?