Læsetid: 2 min.

Cirkusset rundt om kunsten er en vigtig del af kulturlivet

Hvis eller når kunstinstitutionerne skal gentænke deres rolle på den anden side af krisen, håber jeg, de holder fast i ambitionen om at lave et utal af arrangementer
Asger Jorn-rummet på Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, fredag den 20. Februar 2020.

Asger Jorn-rummet på Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, fredag den 20. Februar 2020.

Ida Guldbæk Arentsen

22. maj 2020

For mange har nedlukningen nok givet anledning til at genopdage det spændende ved det nære og ved den ro, der opstår, når man ikke har så meget på programmet. Det gælder også mig selv.

Men nu er det ligesom genopdaget, og jeg vil bare gerne ud at se og høre i selskab med andre mennesker. Når kulturlivet begynder at åbne for alle mulige arrangementer igen, har jeg tænkt mig at løbe ud i det med armene over hovedet og et manisk blik i øjnene. Jeg vil til tørre foredrag på biblioteker, kejtede digtoplæsninger, ferniseringer med stenet performancekunst og paneldebatter om emner så smalle som mynder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Arrangementerne er også mødesteder, og hvis jeg skulle pege på et sted i samfundet, hvor jeg går ind for vækst, så er det i antallet af mødesteder”.

Principielt er jeg enig, men i praksis er jeg det ikke. Målet at mødes, i forbindelse med kunst, kan ikke være et mål i sig selv - der må også stilles krav til kvalitet i forhold til det, man mødes om. Her tænker jeg såvel på det kunstfaglige niveau som på niveauet for kunstformidling. Ellers ender det i oplevelsesøkonomi og underholdning.

”Men jeg forstår ikke parallellen mellem forbrugsræs og et uoverskueligt bredt udvalg af kulturelle arrangementer, man kan gå til, hvis man har lyst”.

Her oplever jeg hos artiklens forfatter en manglende forståelse af den kløft, der ofte er mellem betingelserne for management og virksomhedstænkning i forbindelse med kunstinstitutioner og så beskæftigelsen med kunsten, hvor kravet om kunstnerisk kvalitet er i højsædet. En sådan manglende forståelse oplever jeg ikke hos Maria Kjær Themsen i hendes fremstilling.

Målet må være kvalitet i forbindelse med kunsten og ikke f.eks. gennem mange arrangementer at skaffe medieomtale og ”kunder i butikken” samt at skaffe midler fra private og statslige fonde til at sikre en indkomst hos deltagende kunstprofessionelle fra kunstmiljøet. Så risikerer man at forveksle mål og midler.

Det kan være en svær situation for kunstinstitutionerne, der både skal leve op til forventninger om ”popularitet” (oplevelse og underholdning) og ”kvalitet”, fra bl.a. kulturministeriets side. Uden dermed at være sagt, at de to ting er uforenelige. Mange kunstnere føler sig fremmedgjorte i forbindelse med et sådant ”cirkus” omkring deres kunst, men har lært at acceptere, at det er noget, der hører med.

Jeg har oplevet mange gode arrangementer, men også en hel del, der bærer præg af, som jeg nævner, at man forveksler mål og midler.

Rosa Maluna Dahl

”Men jeg forstår ikke parallellen mellem forbrugsræs og et uoverskueligt bredt udvalg af kulturelle arrangementer, man kan gå til, hvis man har lyst”.

Prøv at skifte "kulturelle arrangementer, man kan gå til" ud med "varer man kan købe". Forstår du det nu?

Lortet skal tilvejebringes, forbrugeren fragtes derhen. Det handler om omsætning, og i enden er der en der køber en ting.
Hvad du virkelig burde gøre, er at sætte dig på dine hænder og holde din kæft. Du har allerede fået for meget, og i hvert fald meget mere end du i dit korte liv vil kunne fordøje.