Kommentar
Læsetid: 2 min.

Filmkunstens velbefindende er aflyst sammen med Cannes

Filmfestivalen i Cannes er aflyst, og det gør ondt. Ikke kun på filmredaktøren, men også på den internationale filmverden
Pladsen foran Palais des Festivals i Cannes burde have været fyldt med filmfolk i disse dage

Pladsen foran Palais des Festivals i Cannes burde have været fyldt med filmfolk i disse dage

Bruno Bebert

Kultur
15. maj 2020

Lige nu burde jeg have siddet i en biograf i Cannes, hvor den årlige filmfestival var godt i gang med sin første uge.

Jeg havde set min yndlingsinstruktør Wes Andersons nye film, The French Dispatch, som åbnede festivalen, og interviewet ham og hans skuespillere: Saoirse Ronan, Timothée Chalamet, Edward Norton, Tilda Swinton.

Jeg havde spist friskbagte baguettes, nydt en veltilberedt steak frites og siddet på en bænk i solen og planlagt mine dage, så jeg kunne nå at se alle de film i det officielle program, jeg var mest spændt på. 

Jeg havde ivrigt diskuteret de bedste og værste filmoplevelser med kolleger fra andre medier. Og jeg havde skrevet de første anmeldelser og artikler her til avisen og på den måde forhåbentlig spredt forventningsglæde og interesse. Sådan som jeg har gjort det hvert år i maj siden 1998.

Men som så meget andet er årets filmfestival i Cannes – den bedste og vigtigste af slagsen – blevet aflyst. Min personlige kvide er dog for intet at regne ved siden af alt det, som den internationale filmbranche gennemgår.

Selv de store amerikanske filmselskaber har problemer – Disney taber angiveligt 30 millioner dollar om dagen. Men mest bekymrende er det for alle de uafhængige producenter og kunstnere i resten af verden, som ikke blot må undvære Cannes, men også andre filmfestivaler, der er essentielle for filmkunstens økosystem og velbefindende.

Filmsæsonen begynder nemlig groft sagt med Cannes, og de store film og stjerner på festivalen tiltrækker al den opmærksomhed fra presse og offentlighed, som også de små film nyder godt af. Det er med til at give dem et liv i biografer verden over.

Det er i Cannes, at alverdens filmkøbmænd – også de danske – finder mange af det kommende års premierefilm. Og så var det i Cannes, at dette års oscarvinder, Bong Joon-hos Parasite, havde verdenspremiere i 2019. Den vandt Guldpalmen og erobrede siden hele verden – og blev en af de mest sete asiatiske film nogensinde.

Den slags magi kommer ikke til at ske for en film i år, heller ikke selv om Cannes i begyndelsen af juni løfter sløret for de film, festivalen havde udtaget til det officielle program, og dermed giver dem sit kvalitetsstempel.

Lige bortset fra ved udbruddet af Anden Verdenskrig er det aldrig sket, at filmfestivalen i Cannes er blevet aflyst – dog blev den lukket af unge, vrede billedstormere i maj 1968.

Jeg håber på og regner med, at festivalen er tilbage for fuld kraft næste år. Det har filmkunsten – og alle vi, som elsker den – brug for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her