Folk
Læsetid: 1 min.

FOLK

Kultur
11. maj 2020

Tom Cruise

Både NASA og det private rumfartsselskab SpaceX er involveret i et nyt filmprojekt, der som det første nogensinde skal optages ude i rummet. Hovedrollen skal spilles af actionhelten Tom Cruise, som har specialiseret sig i risikovillig adfærd i og omkring luftfartøjer.

Elon Musk

Ejeren af SpaceX og Tesla accepterer ikke begrænsninger. Senest har han lagt sag an mod de lokale myndigheder i Californien, som på grund af corona tvinger hans bilfabrik til at holde lukket. På Twitter skriver Elon Musk, at firmaets hovedkvarter nu flytter til Texas eller Nevada.

X Æ A-12

Navnelovgivningen i Californien, ifølge hvilken man skal holde sig til det engelske alfabets 26 bogstaver, er heller ikke noget for Elon Musk og hans kæreste, popstjernen Grimes. Sidste mandag viste de deres første barn frem for offentligheden, en søn ved navn X Æ A-12.

GW781m

Milliardærbarnets navn er kun lidt mere besværligt at udtale end navnet på den nordjyske ulv GW781m, som onsdag blev set slappe af i en sommerhushave ved Aalbæk. Sommerhusejer Marc Bæk Nielsen siger til B.T., at det var »en fed oplevelse at se så stort et dyr i naturen«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her