Interview
Læsetid: 8 min.

Koreograf Gunilla Lind laver dans til en digital tidsalder med tyl, latex og plateausko

Den prisvindende koreograf Gunilla Lind skaber glitrende universer i sine værker, der blandt andet handler om onlineidentitet. Men det er mindst lige så vigtigt, at det er sjovt at kigge på
Gunilla Lind vil skabe paraleluniverser med sine koreografier.

Gunilla Lind vil skabe paraleluniverser med sine koreografier.

Kultur
29. maj 2020

På scenen løber syv dansere rundt i kødpålægsfarvede dragter. Rundt om dem er der babylyserøde pølser i et væld, store og små. De er vilde med stofpølserne; de propper dem ind under dragterne og samler dem sammen i store bunker. De får pukler på ryggen af alle de pølser, de stopper sig med, og får svært ved at gå.

Pludselig falder en hel bunke pølser ned fra loftet. De grisefarvede skabninger bliver begravet levende. Det er ret sjovt, men også brutalt.

Gunilla Lind er koreografen bag og fortæller, at pølserne kan repræsentere hvad som helst. At se godt ud, at være rig, at have det rigtige netværk. De pølsefascinerede skabningers besiddertrang bliver deres komiske endeligt – eller deres forløsning, alt efter hvordan man læser scenen, siger hun.

Gunilla Lind er en 27-årig koreograf, der i 2018 vandt en Talent Reumert for pølsestykket, som hedder Vanity of Modern Panic.

Men at kalde hende koreograf er næsten en begrænsende titel. Hendes værker undersøger digital iscenesættelse og livet på de sociale medier, men hun er i lige så høj grad en pioner for ungdomsteater, en fornyer af absurdisme a la Beckett og Ionesco, leder af et familieprojekt, der involverer hendes mor og far, og en flittig bruger af hele scenekunstens repertoire af effekter. 

Men mest af alt er hun helt sin egen.

Information har mødt Gunilla Lind til en snak om at lave kropsligt teater til en digital virkelighed, der er alt andet end taktil og organisk. Men hyperproduceret og iscenesat som et virvar af billedindtryk, der springer dig i øjnene fra en flad skærm. Det er det knudepunkt, som Gunilla Linds arbejde med at manipulere kroppe på en scene, er født ud af.

Hun er aktuel med forestillingen LOVEU2ND, der skulle have være opført på festivalen CPH Stage for scenekunst, dans og teater. Forestillingen bliver i stedet vist online søndag den 31. maj og kan streames via CPH Stages nyhedsbrev eller cphstage.dk.

Digitalt danseteater

LOVEU2ND handler om virtuelle identiteter og deres indvirkning på vores fysiske kroppe. Det handler om at tage sin selvfremstilling så alvorligt, at den kropslige beholder brister med et glitterbrag.

På en skinnende og glat runway går skabninger rundt og gør sig til for publikum. De er iført tunge kostumer, som obstruerer deres bevægelser, som kommer til at se akavede og maskinelle ud. Iført turkis og babyblå plastik vralter de rundt i tårnhøje plateausko, så de mister jordforbindelsen, forklarer Gunilla Lind. 

Det er nok mere kropsligt teater, end det er dans, for danserne krænger deres kroppe mærkeligt bagover eller puster sig muskuløst op på voldsomme måder, der taler med store bogstaver – uden ord. 

De går rundt som supermodeller på en catwalk i 1980’erne, indtil de pludselig går i en ny formation og poserer som Jesus på korset eller stiller sig an, som skulle de lave duckface til en selfie. Gunilla Lind sampler referencer, perioder og udtryk, så næsten alle vil kunne genkende noget.

»Jeg vil gerne skabe værker, der er paralleluniverser. De ligner ikke virkeligheden, men de bruger alle mulige delelementer, der kommer fra virkeligheden,« siger hun. 

Titlen LOVEU2ND handler om at elske sig selv først og andre sekundært. Men det er ikke nødvendigvis negativt. »Det handler om, hvad der sker, når vi rører vores iPhone mere, end vi rører vores kæreste. Men jeg vil gerne undersøge vores digitale virkelighed uden løftede pegefingre. For der er også noget sjovt og frigørende ved den digitale verden, hvor man kan gøre lige præcis, hvad man vil,« siger hun.

Det lyder måske bagvendt, men Gunilla Lind gør det ved at forstærke den digitale virkelighed omkring os og gør den endnu mere mærkelig og grotesk, end den er i forvejen, for at vi bedre kan tænke over, hvad den egentlig går ud på.

Forgængelighed og forfængelighed

Gunilla Lind vil gerne tale til sin egen generation. Hun vil hverken lave hyggeligt børneteater eller overseriøse forestillinger om eksistensens vilkår. Hun vil hellere få kroppe til at se forvrængede ud og have en ny publikumsgeneration til at grine og undre sig over, hvad det er for sære ting, der foregår på de skrå brædder. Og ikke mindst i deres egen virtuelle virkelighed. 

For der er ikke så langt fra sociale mediers tyggegummifarver og retouch til gravalvorlige emner, som at vi alle sammen skal dø. 

I barokken var forgængelighed og forfængelighed vævet tæt sammen; det var faktisk det samme ord, vanitas. Man malede fluer på kinden for at signalere, at man var i langsom forrådnelse. Folk pudrede sig hvide som lig og omgav sig med rådnende frugt for at signalere død, der lurede midt i det sprudlende liv. Det var smukt at ældes. Men også død og liv i overdrevet og vulgært sammenstød.

Et sammenstød, Gunilla Lind ser alle vegne.

»Jeg stod på et tidspunkt på løbebåndet i mit fitnesscenter og så en motivational quote på væggen. Der stod »Jeg løber for at holde min krop yngre end min dåbsattest – Torben, 43 år«.

»Det er jo helt vildt sjovt. Til den sætning tænkte jeg på den ene side »LOL, hvor er det grineren«. »LOL« er internetslang og en forkortelse for laughing out loud, dvs. ’griner højt’.

»Og samtidig er den sætning fuld af dødsangst. Så står vi der på række og løber for at være unge og smukke, mens det, vi egentlig er helt vildt bange for, er at dø,« siger hun.

Det er fascinerende og foruroligende på samme tid. På to skærme i samme stue kan man se blodige borgerkrige i TV-Avisen og samtidig være dybt opslugt af ufarlige danserutiner på det sociale medie TikTok. Det er det sted mellem angst og latterkramper, Gunilla Lind vil undersøge. 

Internettets supermodeller

LOVEU2ND er inspireret af CGI-teknikker og ikkemenneskelige influencere på det sociale medie Instagram. Her tager digitalt fabrikerede skabninger selfies og laver reklamer for makeupprodukter. 

Gunilla Lind har igennem længere tid fulgt en digital supermodel, der hedder Lil Miquela. Lil Miquela er popsangerinde og har været med i reklamer for tøjmærkerne Calvin Klein og Prada. Til forskel fra andre berømtheder, der også er retoucherede og manipulerede, er der intet virkeligt menneske i Lil Miquela, der har 2,3 millioner følgere på verdensplan.

Hun er skabt af programmører og kommunikatører, som har toptunet hendes udtryk til at appellere til en ung demografis interesser og æstetiske præferencer. Lil Miquela er et forretningsprodukt, men der er ikke langt fra hende og til noget, de fleste kan fabrikere med en smartphone.

»I princippet kan du stå op om morgenen og beslutte dig for at blive til en sangstjerne på Instagram med et helt andet udseende end dit eget. Du behøver reelt set ikke bruge noget fra dig selv i det. Der er ingen rest tilbage af den fysiske krop, du er født i,« siger Gunilla Lind.

Men der er også en vis frihed i den teknologiske manipulation. »Du kan være, hvad du vil. Vi er lidt alle sammen blevet shapeshifters, væsner der kan skifte ham. Vi behøver ikke kun være én ting længere«.

Obstruerede kroppe

Gunilla Lind kalder sig selv for et »garderobebarn«. Hun er vokset op blandt makeupartister og mellem kostumeskift. Moren er scenograf, og det har betydet, at Gunilla Lind i lige så høj grad som dansen er optaget af kostumerne, som hun selv tegner skitser til og syr i samarbejde med moren. Hun har store visioner for hele scenerummet og lydbilledet, og hendes arbejde strækker sig til langt mere end at forme dansernes trin. 

I LOVEU2ND er scenen flankeret af hængende glimmergardiner, der ligner ryatæpper. De reflekterer publikums ansigter, men spejlbilledet forvrænges hele tiden, som glittertrådene bevæger sig.

Danserne er iklædt overdådige kreationer. Blandt andet en, som Gunilla Lind kalder for »flødejakken«. Den ligner en flødeskumskage og har fireogtyve underskørter af grønt tyl. Tyllen krænger sig op af kraven og ud af ærmerne. Jakken er tung og besværlig; den er hård for danserne at bære rundt på. 

Hele universet er holdt i mintgrønne farver og fluorescerende sølvprint. Gulvet er fremstillet af blankt vinyl. Når danserne skal gå i deres plastiksko og rulle i deres latexkostumer, så sidder de fast; gulvet er ikke til at smyge sig glat og flydende henover.

»Man skal arbejde sindssygt kontrolleret med sin krop i de her materialer,« siger Gunilla Lind. 

»Jeg vil have mine dansere til at være ekstra opmærksomme på, hvordan de bevæger hver en lille ansigtsmuskel, og få alt det, der normalt ser let og naturligt ud, til at blive mærkeligt og besværligt«.

Man kan lugte plastikken. I soundtrackket er bastonerne så dybe, at stolene vibrerer. Det er en helkropsoplevelse. 

Gunilla Lind sampler associationer og sanseindtryk i sådan en grad, at de til sidst mister deres oprindelige betydning. Lidt som den plastik, der omgiver alt i rummet, og som for længst har erstattet naturens materialer.

Grin af det

Det bliver hurtigt tungt og lidt bedaget, når samtidskunsten forsøger at kommentere de unges liv på sociale medier. Det er Gunilla Lind træt af, for de digitale krav og problemer er et vilkår for hendes generation. 

»Hvis du vil være en del af vores samfund, så skal du forholde dig til onlineverdenens præmisser og tage del i dem. Hvis du ikke vil deltage, kan du heller ikke deltage i samfundet eller gøre dig forståelig,« siger Gunilla Lind.

Men ren skepsis eller dystopi nytter ikke, hvis man vil starte en samtale om krop og digitalitet. Derfor arbejder Gunilla Lind i sine højæstetiske universer også med humor. Det skal være sjovt at se kroppe vride sig besværet rundt. 

»Når vi kan grine over noget, har vi paraderne nede og sidder ikke og er helt skeptiske,« siger hun.

»Det er for voldsomt at se et stykke, der handler alt for meget om krop, hvis du er en teenager, der slet ikke kan holde ud at kigge på din egen krop. Men hvis du kan se et stykke med pølser, der repræsenterer alt det, vi gerne vil have: flot tøj, mange followers, mange penge … Så er det nemmere at snakke om«.

Og så er vi tilbage ved det barokke. Frygten og rusen eksisterer side om side i Gunilla Linds glitrede scenekunst. 

LOVEU2ND af Gunilla Lind Danseteater. Opføres den 31. maj som en del af det onlineprogram for festivalen CPH Stage. Få tilsendt forestillingen ved at tilmelde dig CPH Stages nyhedsbrev på cphstage.dk og få mere info på gunillalinddanseteater.com. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her