Læsetid: 4 min.

Pandemien har fået kulturredaktionen til at drømme om uendelige panamanske festivaler

I denne uge blev de sidste billetter til næste års Roskilde Festival, der begynder om 14 måneder, solgt. Alle os, der ikke nåede det, kan i stedet drømme os til den panamanske technofestival Tribal Gathering, som egentlig skulle have varet 16 dage i marts, men som på grund af pandemien for nogle deltagere endte med at vare en del længere
Roskilde Festival 2021(!) er udsolgt

Roskilde Festival 2021(!) er udsolgt

Jakob Dall

15. maj 2020

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Lad os tale om Gloria Steinems hår

Anna von Sperling

Det er ikke – og her taler jeg af erfaring – alle, der kan bære Gloria Steinem-looket. Men my oh my, det kunne hun. Amerikansk andenbølgefeminismes måske mest markante figur, journalist og aktivist Gloria Steinem har en central rolle i HBO's nye serie Mrs. America.

En udmærket serie, der fik mig til at tænke over, hvor anderledes hårde kvindekampens vilkår var og er i USA. Men mest af alt tænkte jeg over Gloria Steinems hår: Med lokkerne tæmmet tæt til ansigtet i en rigid midterskilning og så brillestængerne uden på håret. Hvorfor? Det satte jeg mig for at finde ud af, så du, kære læser, kan dedikere dig uforstyrret til det kvindehistoriske. Heldigvis havde webmagasinet Salon talt med Anne Morgan, parykmageren, der kreerede håret til tv-Steinem (Rose Byrne). Forklaringen er som følger:

»Ører var ikke cool i 70’erne. Hvis man puttede det bag ørerne, skyndte man sig at tage noget andet hår fra nakken for at dække dem. Det med brillerne var der andre, der også gjorde, men det blev alligevel Glorias ting.« 

Værsgo!

P.S. Smid en mail, hvis du så har et godt bud på, hvilke kulturhistoriske forhold, der gjorde ører tabu i et årti, hvor man vældig gerne gik med røven bar – ansp@information.dk.

Nyt monster i dansk litteratur

Mette Kierstein

En harpyie er ifølge græsk mytologi en kvindelig, ond ånd, der bortfører mennesker. Halvt fugl, halvt menneske. Og så er det navnet på et nyt udbryderforlag, der i sidste uge udgav deres to første udgivelser, En fryd for foreningen af Marieluise Fleißer og Bestikkelse af Steven Zultanski.

Forlagets redaktører, Sidsel Andersen og Johanne Bille, bryder med forlaget Gladiator, der i sin tid blev stiftet ved en lignende manøvre, nemlig som et brud med forlaget Gyldendal.

I litteraturen bruges harpyen som billede på en råbende kvinde. Det må man kalde et forlagsnavn, der forpligter.

Festivalen, der ikke fik lov at slutte

Lone Nikolajsen

Mens nogle af os gik og gruede for den forventelige aflysning af alle sommerens festivaler, sad et par hundrede medmennesker på en strand i Panama og havde det omvendte problem.

Da den 16 dage lange festival Tribal Gathering sluttede den 15. marts, var Panama i fuld gang med at lukke ned, og det var ikke lige sådan at komme derfra.

Festivalen kombinerer kulturudveksling mellem oprindelige folk og vestlige turister med technostrandfest.

Heldigvis var ingen af de uheldige festivalgæster smittet med coronavirus, og der var nok af mad, vand og underholdende indslag, men for nogles vedkommende varede festivalen lige en måned ekstra.

Bonos top-60 ved de 60

Ralf Christensen

U2-forsanger Bono har aldrig været smålig – hverken over for andre eller over for sig selv. Når han således fylder 60, så hylder han ikke bare sig selv, men også andre på hans liste med de 60 sange, der har reddet hans liv. Heraf kun skuffende tre, han selv medvirker på – i selskab med Kendrick Lamar, Luciano Pavarotti og Frank Sinatra. Bono har endda skrevet et brev til hver af de 60 kunstnere eller deres efterkommere.

Der er kanoniserede sange som »Satellite of Love«, »Sounds of Silence«, »Lust for Life« og »Love Will Tear Us Apart«. Her er Sex Pistols og The Beatles, Public Enemy og David Bowie, Kanye West og Billie Eilish.

Det er en solid og pæn liste, der er alt dét, U2 og Bono er endt som: En aldrende mastodont, der dækker sig ind på alle fronter, leger ung med de unge – og på en eller anden måde altid får alting til at handle om dem selv.

Festivalgængere med samfundssind

Rasmus Elmelund

Da Roskilde Festival i begyndelsen af marts kunne melde ud, at alle årets billetter var solgt, var det fire måneder før åbningen og dermed historisk tidligt. Som bekendt endte den med at blive udskudt til 2021, og alle, der havde brugt de godt 2.000 kroner på at få adgang, blev tilbudt enten at overføre billetterne til næste år eller få deres penge tilbage.

Hele 85 procent takkede ja til at deponere pengene hos festivalen, som dermed fik en hjælpende hånd i disse for kulturinstitutioner trange tider. Og kort efter de sidste 15 procent blev sat til salg i denne uge, blev de revet væk.

Dermed er Roskilde Festival 2021 historisk set den festival, der absolut hurtigst blev udsolgt. Knap 14 måneder før Orange Scene åbner. Forhåbentlig bliver den rekord aldrig slået.

Jerry Stiller kunne være gnaven som få

Christian Monggaard

Da nyheden om komikeren Jerry Stillers død i en alder af 92 år forleden nåede de sociale medier, blev der ivrigt delt eksempler på hans arbejde. Et af dem var fra optagelserne af komedieserien Seinfeld, hvor Stiller spillede George Costanzas far, Frank.

I en scene stiller den lille, tætbyggede mand sig an og siger: »You want a piece of me?« til Elaine, og hverken Julia Louis-Dreyfus, der spiller Elaine, eller Jason Alexander, der spiller George, kan holde masken.

Det er et kosteligt klip – og meget sigende for, hvad det var, der gjorde Stiller så god: Han var en mester udi at være vrissen og gnaven på en utroligt morsom måde.

Stiller, hvis søn er skuespiller og instruktør Ben Stiller, optrådte i 1960’erne sammen med sin kone gennem mere end 60 år, Anne Meara. Det store, folkelige gennembrud kom dog med Seinfeld (1989-98), og at gnavpotten var Stillers store kunststykke, beviste han gang på gang i den serie og i en anden populær komedieserie, Kongen af Queens (1998-2007), hvor han også havde det med at stjæle billedet i rollen som den ene hovedpersons far.

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu