Læsetid: 7 min.
Skulpturer fører samtale på tværs af gader og generationer i det udendørs galleri i Århus
En vandring i indre og ydre verdener gennem den by, hvor digteren Peter Laugesen bor, sætter tanker i gang om, hvordan et sted bliver et andet, når en skulptur placeres der, og et tredje, når den fjernes, og hvordan skulpturen er med til at stadfæste en by, der altid er den samme og altid ny
26. maj 2020
Et kunstværk anbragt i det offentlige rum bør vel, på en eller anden måde, ved sin tilstedeværelse, gøre opmærksom på stedet, hvor det befinder sig, og den omverden, den by, der rummer det. Det skal være der som en situation, en anbragthed og en stedsbestemmelse. Det skal gøre det muligt at orientere sig. Måske simpelthen gøre verden mulig som noget, man kan være til stede i. Meget tit vil der være tale om et objekt, et værk, der har stået længe, hvor det står. Og stedet, hvor det står, vil være et helt andet end stedet, hvor det engang blev sat.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
På havnes i Marstal står landets mest ekspresionirske monument lavet af Hans Krull, selv med slægtninge fra Marstal og som viser en torpederet sømand redde en anden torpederet sømand op på en flåde i det iskolde nordatlantiske hav. Det var forbudt at samle disse skæbner op da konvojen skulle undgå undervandsbådenes torpedoer.
Ved indvielsen måtte en taler som selv havde overværede denne situation stoppe sin tale af gråd.