Læsetid: 13 min.

Det søde liv og sex under solen: Filmhistorien svælger i drømmen om den hede, italienske sommer

Ugentligt viser medierne billeder af et coronaramt Italien i kollaps. Alligevel er det støvlelandet, mange vil drømme sig til, når udrejseforbud strammer og sommersolen bager. Det skyldes ikke mindst filmhistoriens vedholdende fremstilling af forførende italiensk sommer. Vores filmskribent har genset ti værker, der svælger i drømmen om ’la dolce vita’ under en bagende, sydeuropæisk sol, hvor forførelse og forfald gerne fletter fingre
Ugentligt viser medierne billeder af et coronaramt Italien i kollaps. Alligevel er det støvlelandet, mange vil drømme sig til, når udrejseforbud strammer og sommersolen bager. Det skyldes ikke mindst filmhistoriens vedholdende fremstilling af forførende italiensk sommer. Vores filmskribent har genset ti værker, der svælger i drømmen om ’la dolce vita’ under en bagende, sydeuropæisk sol, hvor forførelse og forfald gerne fletter fingre

Jesse Jacob

22. maj 2020

Lastbiler på stribe i mørket, fyldt med menneskelig.

Det er et af de første gruopvækkende billeder, der dukker op på nethinden, når jeg tænker på Italien for tiden.

Men når mit sind strejfer støvlelandet, trænger også andre, mere behagelige billeder sig på. Romantiske billeder. Sexede billeder. Ikoniske billeder af smukke, fontænevåde kvinder og unge mænd i erotisk leg med fuldmodne frugter.

Hvor kommer de fra, billederne, der skaber så skærende kontrast til mediers fremstilling af et Italien i forfald?

Filmmediet kan i hvert fald tage sin del af æren, eller, om man vil, skylden. Gennem generationer har både Hollywood og den europæiske filmtradition fremelsket og bevaret forestillingen om la dolce vita i den kollektive, vestlige bevidsthed.

Og med analysebrillen på næsetippen og rødvin i hænde er jeg taget på en coronavenlig rejse foran fjernsynet efter fællesmotiver i ti visuelle værker (eller retteligt ni film og én serie), der alle rådyrker en glohed, italiensk sommer.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det dog fattigt, at anskue Italien gennem Hollywoodske briller. 6 ud af de ti anbefalede film er amerikanske. Jeg ved godt, at sådan vil de unge jo ha' det - sandsynligvis fordi de ikke ved bedre, men altså pauvert er det.
Jeg sku' hilse og sige, at italienerne er bedre til at skildre deres eget land - også når det gælder sol og sommer og sex - end en flok amerikanere på en badebillet.
Typisk for redaktionen af kulturtillægget, at USA er det alting ses igennem, og at der her ophobes en stribe amerikanske film førend der er plads til landets egne: Bertolucci og Fellini, der lige nåede at komme med som nr. sjok.
I øvrigt er La Dolce Vita ikke en film, der får en til at mindes den italienske sommer. Filmen foregår om efteråret og vinteren. Det eneste, i filmen der minder om noget sommerligt er scenerne fra stranden i Ostia, men det er så alt, og enhver, der har været på en italiensk strand om sommeren vil vide, at det er ikke dét filmen beskriver. Niente. Nada.
Få skribenten til at læse på lektien, så vil hun opdage en perlerække af instruktører, der viser landet på ALLE årstider, og gør det langt bedre end den flok hollywood-instruktører, der fylder det meste af plads.
Må jeg anbefale flg.: De Sica, Rossellini, Antonioni, Pasolini, Tornatore, Visconti - men der er mange flere.

Søren Dahl, Maj-Britt Kent Hansen, Jakob Houmann Mortensen og Gert Hansen anbefalede denne kommentar