Syv årtiers pionérarbejde står til at gå tabt, efter at legendarisk filmtidsskrift er blevet opkøbt

I 1954 gik en filmglad ung mand ved navn Francois Truffaut i rette med det, han anså for at være »en særlig tendens i fransk film«.

Tendensen, som han beskrev den, var, at man i efterkrigstidens franske filmproduktioner prioriterede den gode historie, det solide håndværk og den psykologiske realisme frem for de særlige filmiske udtryksmuligheder. Instruktøren var i den optik ikke andet end en blot og bar tekniker, mens al magt i virkeligheden lå hos manuskriptforfatteren, der stod for den velsmurte intrige. Om et af samtidens kendte manuskriptforfatterpar, Jean Aurence og Pierre Bost, skrev Truffaut: »Når de afleverer deres manuskript, er filmen færdig; instruktøren er, i deres øjne, den herre, der indrammer manuskriptet.«