Nekrolog
Læsetid: 5 min.

Af teknologi er Kraftwerk-grundlægger Florian Schneider opstået, men til jord skal han nu blive

Den ene af de to grundlæggere af det skelsættende tyske elektroniske band Kraftwerk er død. Florian Schneider blev 73 år og nåede at være med til at definere et væld af elektroniske genrer og kulturer, inden han alligevel viste sig at være menneskelig – og dø
Florian Schneider var en del af Kraftwerk indtil 2008. Her ses han yderst til højre ved en koncert i Frankrig i 2005.

Florian Schneider var en del af Kraftwerk indtil 2008. Her ses han yderst til højre ved en koncert i Frankrig i 2005.

Bruno Ferrandez

Kultur
15. maj 2020

Ganske vist er Kraftwerk i dag en kvartet med udskiftelige medlemmer. Og ganske vist har denne skelsættende, tyske elektroniske gruppe yndet at optræde som en form for cyborger med selvlysende vener uden på deres dragter. Ja, under deres koncerter bliver de fire mennesker også undervejs erstattet af virkelige robotter. Og måske en dag bliver medlemmerne helt udskiftet med højteknologiske robotter, der kan turnere Jorden rundt flere steder samtidig – frigjort fra den menneskelige krops begrænsninger.

Men det ændrer ikke ved, at Kraftwerks oprindelse er menneskelig og kødelig.

Derfor kommer det heller ikke som et chok, at den ene af de to grundlæggere af Düsseldorf-bandet, Florian Schneider, kunne dø. Men alligevel kom det som en ubehagelig overraskelse, da det i maj blev annonceret, at han den 21. april var udåndet 73 år gammel i Düsseldorf. For der var noget udødeligt, tidløst over Florian Schneider og den anden af Kraftwerks to grundlæggere, Ralf Hütter.

Af teknologi er Florian Schneider opstået, men til jord skulle han alligevel blive.

Daniele Dalledonne

Fyldte efterkrigstidens vakuum

Florian Schneider-Esleben blev født den 7. april 1947 i nuværende Baden-Württemberg, dengang en fransk besat zone efter Anden Verdenskrig.

Han mødte Ralf Hütter i de sene 60’ere på musikkonservatoriet Robert Schumann Hochschule i Düsseldorf, og de var en del af den eksperimenterende krautrockscene. I 1969 dannede de bandet Organisation og skiftede i 1970 navn til Kraftwerk.

I radioen kunne man høre avantgardekomponisten Karlheinz Stockhausen vende Wagner og den romantiske musiktradition ryggen med sin elektronische tolvtonemusik. Ungdomsoprøret var i gang, der var noget nyt i luften.

Kraftwerk skabte i et ufatteligt tempo op gennem 70’erne en tysk industriel klang og rytmik. Efter Anden Verdenskrig var der ingen faderfigurer, ingen kulturel kontinuitet i Tyskland. 50’erne og 60’erne havde tilhørt amerikansk kultur. Kraftwerk udfyldte dette vakuum og var centrale, i skabelsen af en ny, fremtidsvendt tysk kultur.

Florian Schneider forlod Kraftwerk i 2008. De sidste 12 år har Ralf Hütter været eneste veteran i den stadig turnerende kvartet, mens de tre andre er nytilkomne. Som om alle blot er komponenter i en større maskine.

Dog var der engang en særlig samling af kroppe –tilhørende Schneider, Hütter, Karl Bartos og Wolfgang Flür – som udgjorde den musikhistorisk afgørende kødelige udgave af Kraftwerk. Den, der spaltede det elektroniske atom på så mange ufattelige måder i årene fra 1976 til 1983.

Her følger en række af de vigtigste nedslag.

December 1970 – Krigstraumet behandles

Det første Kraftwerk-album Kraftwerk udgives. En improviseret og syret rock, farvet af Hütter på orgel og Schneider på violin og tværfløjte. På »Vom Himmel Hoch« sker dog noget andet. Her simuleres lyden af bombefly, luftsirener og endelig detonerende bomber ved hjælp af synthesizere og elguitarer. Krigstraumet bliver behandlet kunstnerisk.

November 1974 – Tysk kulturarv redefineres

Ralf Hütter køber en Minimoog-synthesizer, den første synthesizer, som kunne købes for menneskepenge, til samme pris som en folkevogn. Den bil, som kommer på forsiden og hostende starter det resulterende fjerde album Autobahn. Klangene giver sanselige baghjul til Stockhausen, og Moog-synthesizerne og de unge herrestemmer tilbyder en tysksproget, hymnisk besyngelse af autobahnen og folkevognen – en befrielse fra de nazistiske bindinger til dengang Hitler satte 1,5 millioner mennesker til at bygge vejstrækningerne.

Marts 1977 – Skabelon for fremtiden

Kraftwerk viser verden, at maskinerne kan danse på deres sjette album. Mens Autobahn havde et håndspillet beat, så har det revolutionerende titelnummer på Trans Europa Express en hypnotisk lokomotivisk maskinrytmik, som er skelsættende. Hertil kommer klassisk betonede synth-temaer, der passerer som nattog gennem ørerne. Det er en futuristisk serenade til højhastighedssamfundet, og en forudsigelse af stort set al dansemusik siden. Techno, house, EDM og dele af hiphoppen. En skabelon for fremtiden, inklusive Kraftwerks egen.

Maj 1978 – De bliver til robotter

Kraftwerk inkluderer stadigt nye aspekter af tysk historie i deres fremtidsvision, også på Mensch-Machine (Man-Machine i den engelsksprogede udgave). Med referencer til cabaret og Kurt Weill/Bertolt Brecht, men især Fritz Langs science fiction-stumfilm Metropolis fra 1927.

Singlen »The Robots« står som en kølig klassiker med de vocoder-behandlede stemmer, der effektivt frigør sangerne fra deres kroppe. »We are the robots.« Også »The Model« er udødelig. Sangen, der distancebeundrer en fotomodel og først bliver et nummer et-hit i Storbritannien i 1982 – da tiden er klar.

Maj 1981 – Techno og Tinder forudsiges

Computer Welt (engelsk udgave Computer World) er endnu et mesterværk, og det sidste af slagsen i albumform fra Kraftwerk. Titelnummerets pumpende, hvislende, synkoperede rytmik og elektroniske bas definerer en rigid maskinfunk, længe før den bliver comme il faut i techno. Det er en bevægelse mellem kølige robotstemmer, der opremser banker og efterretningstjenester og et tykt luksuriøst harmonisk synth-massiv, der uden mindste paranoia overgiver sig til overvågningssamfundet. Og den ensomme, sørgmodige »Computer Love« forudsiger ensomheden som Tinder-swiper.

Som en lydlig udgave af Andy Warhol giver Kraftwerk de nye teknologiske hverdagslyde en stemme i musikken. Folkevognen, højhastighedstoget og siden også lommeregneren på sangen »Pocket Calculator.«

1982 – Transatlantisk chok

»Autobahn« bliver et overraskende hit i udlandet i 1974 og finder også vej til New Yorks diskoteker. »Trans-Europe Express« har det sværere på hitlisterne, men langt bedre på dansegulvene, hvor det maskinelle beat får flashy newyorkere til at vrikke ekstra hårdt under spejlkuglerne. Og da Computer Welt i 1981 slår musikverdenen omkuld med sin perfekte funk og bedårende klange, så sætter Kraftwerk yderligere chokbølger i gang.

Ret så konkret i 1982, hvor rapperen og dj-krigeren Afrika Bambaataa med producer Arthur Baker skaber singlen »Planet Rock«. Den planker trommerytmen fra »Numbers« (fra Computer World) og synth-melodien fra »Trans-Europe Express.« Det sker ukrediteret, og Kraftwerk lægger sag an og vinder. Men Bambaataa og Baker definerer genren electro, et gadekryds mellem hiphops funknerve og nymodens synth-klange – mellem afroamerikansk og europæisk musik.

August 1983 – Cykelfetichismen får sit velsmurte lydspor

Kraftwerk simulerer på singlen »Tour De France« lyden af den cykelsport, som de elsker. Schneider og Hütter er indædte cykelentusiaster og har kørt flere af de klassiske strækninger i Tour De France. Her hylder de mekanikken og kroppene, der som smurt i olie glider i ét med Kraftwerks pumpende teknokunst – ikke uden homoerotiske overtoner.

1985 – De undfanger technoen

I Detroit bliver der lyttet til Kraftwerk på radioen. Og da værten Electrifying Mojo over flere aftener spiller fyldige uddrag fra Computer World undfanger Kraftwerk – uvidende – technoen. Det sker i hovederne og hænderne på Juan Atkins og mange andre unge afroamerikanere som Derrick May, Kevin Saunderson og Underground Resistance. De har købt billige Roland tromme- og basmaskiner brugt og skaber technoen, som siden finder vej retur til Europa. Dermed banes vejen for rave-kulturen her på vores kontinent.

Også dét dna er Kraftwerk en afgørende ingrediens i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her