Læsetid: 9 min.

Tillidskrisen i Det Danske Akademi: »Akademiet må ikke gå ned på lukkethed, det må overleve på åbenhed«

Efter fire medlemmer er gået, og interne mails sivet, står Det Danske Akademi i sit livs største krise. Spørgsmålet er: Hvordan kan det overleve, når alle ved, at én har forrådt fællesskabet? Og hvad siger det om en organisation, at der ikke skal mere til end nogle lækkede mails, før fanden er løs, og tilliden er væk? Information har talt med samtlige nuværende medlemmer og de fire udbrydere – og en ekspert i organisation og ledelse
»Når en organisation er i krise, må man tænke: Okay, vi må skille os af med det, der ikke fungerer, men hvad fungerer? Det gør jo tænkningen og litteraturen. Dansk litteratur har det fremragende, og der sker en masse i dansk intellektuelt liv,« siger professor ved CBS og litteraturanmelder Bent Meier Sørensen i en kommentar til krisen i Det Danske Akademi – her fotograferet ved sin prisuddeling i 2013.

»Når en organisation er i krise, må man tænke: Okay, vi må skille os af med det, der ikke fungerer, men hvad fungerer? Det gør jo tænkningen og litteraturen. Dansk litteratur har det fremragende, og der sker en masse i dansk intellektuelt liv,« siger professor ved CBS og litteraturanmelder Bent Meier Sørensen i en kommentar til krisen i Det Danske Akademi – her fotograferet ved sin prisuddeling i 2013.

Simon Fals

2. maj 2020

Har Det Danske Akademi en fremtid? 

Institutionen, der uddeler en række af landets fineste litteraturpriser og har nogle af vores mest anerkendte forfattere og intellektuelle på medlemslisten, står nu i sit 60 år lange livs største krise. Fire ud af 18 medlemmer er smuttet, og en læk af mails har skabt mistillid internt i akademiet.

Samtidig ønsker ingen af medlemmerne at udtale sig om, hvordan de kan forestille sig akademiets fortsatte virke, hvis tilliden ikke genoprettes.

Det Danske Akademis formål er at »virke for dansk ånd og sprog«, hvilket praktisk talt mest betyder at uddele et antal litteraturpriser, blandt andet Den Store Pris, som anses for landets flotteste litterære anerkendelse af et forfatterskab. I hvert fald er det den, der følger den største pengepræmie med. Når akademiet ikke uddeler priser, mødes medlemmerne og læser og diskuterer litteratur. I al stilhed, for ifølge den selvbestaltede forenings vedtægter, har alle medlemmer tavshedspligt, hvad angår »akademiets forhandlinger«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Bjarne Toft Sørensen
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
Alvin Jensen, David Zennaro, Bjarne Toft Sørensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Var man så ophøjet, som man gav udtryk for, ville man kunne rumme modsætninger – det er det, et akademi kan: rumme alt mellem Platon og Aristoteles. Der synes trods alt at være længere mellem de to end mellem Suzanne Brøgger og Marianne Stidsen, uden sammenligning i øvrigt,« siger han".
OG
"Hvis Det Danske Akademi er lige så dansk, som navnet antyder, må det kunne tåle en vis offentlighed. Hvis den største sag i Det Danske Akademi er en lækket e-mail og ikke en tænkt tanke, har vi et problem. Det Danske Akademi må ikke gå ned på lukkethed, det må overleve på åbenhed".

Tak for den meget præcise analyse og vurdering fra Bent Meier Sørensen.

Det må være værd at overveje, hvad der er mest skadeligt for Det Danske Akademi i et videre perspektiv:

At et medlem har lækket fortrolige mails, ELLER at seks medlemmer har opfordret et syvende medlem til at forlade Akademiet.

Sidstnævnte er en handling, der sætter spørgsmålstegn ved Akademiets legitimitet som en institution, der repræsenterer litteraturen (og dermed kunsten) i et demokratisk samfund, der bygger på frihedsrettigheder og ytringsfrihed.

Det drejer sig ikke om et medlems ytringsfrihed i det danske samfund, men om, at en institution, der repræsenterer litteraturen (og dermed kunsten) i et samfund som det danske, også bliver nødt til at forsvare deres medlemmers ret til at udtale sig, som de gør.

Også selv om andre medlemmer er meget uenige i det, der bliver sagt, og i måden, det bliver sagt på.

Frank Hansen, Finn Thøgersen, Carl Chr Søndergård, nils valla og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvornår er man “forræder” - og hvornår er man “whistleblower”?

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til
"Adspurgt til dens specifikke ordlyd henviser akademiets advokat, Jesper Rothe, til paragraf 15 i foreningens vedtægter, som lyder: "Akademiets forhandlinger er strengt fortrolige, og ingen må give ikkemedlemmer oplysning om, hvorledes han eller hun har stemt, eller om en afstemnings forløb, herunder om stemmetallene og disses fordeling. Intet forslag om kandidater til prisuddelinger eller til medlemskab må videregives til offentligheden".

Formuleringen er interessant, for den præciserer tavshedspligten i forhold til en række essentielle aktiviteter i Akademiet, der har karakter af "forhandlinger" og "afstemninger" i tilknytning til disse forhandlinger.

Disse essentielle aktiviteter må dreje sig om Akademiets officielle udtalelser, optagelse af medlemmer og uddeling af priser.

Spørgsmålet må være, om tavshedspligten formelt set kan gøres gældende i forhold til en række aktiviteter, der ikke har denne essentielle karakter. Det fremgår f.eks. ikke, at tavshedspligten må omfatte alt, der drejer sig om udtalelser vedrørende Akademiets forhold.

Noget kunne tyde på, at den kraftige påpegning af "tavshedspligten" har baggrund i en uformel mytologisering og moralisering, der reelt set ikke er juridisk dækning for, selv om den på mange måder er forståelig i forhold til medier, der for alt i verden ønsker at grave "snavs" frem.

Spørgsmålet må bl.a. være, om den såkaldte "lækage" af interne mails vedrører aktiviteter og udtalelser i tilknytning disse aktiviteter, der formelt set er omfattet af tavshedspligten ifølge paragraf 15.

Når Søren Ulrik Thomsen udtaler: " ---- at hvis det viser sig at være en person i akademiet, der har videregivet korrespondancerne, så vil denne person miste sin plads", forstår jeg godt udtalelsen ud fra et moralsk synspunkt, men har Akademiet i så fald det formelle juridiske grundlag på plads, for i praksis at gennemføre en sådan eksklusion.