Læsetid: 5 min.

Som altid er børnelitteraturen first mover, når det handler om at se sandheden i øjnene

Måske kan læsning af børnelitteraturen være med til at hjælpe os med at gentænke og genforhandle menneskets placering i naturen og skabe en mere bæredygtig fremtid
Katniss Everdeen fra Hunger Games-serien har som en af meget få mennesker i det postapokalyptiske, dystopiske fremtidssamfund Panem gennem hele sin barndom bevaret kontakten til den vilde natur.

Katniss Everdeen fra Hunger Games-serien har som en af meget få mennesker i det postapokalyptiske, dystopiske fremtidssamfund Panem gennem hele sin barndom bevaret kontakten til den vilde natur.

Murray Close

26. juni 2020

Ideen om det vilde barn er lige så gammel som barndommen selv. Forestillingen om, at barnet har en særlig forbindelse til den vilde natur, til dyr, til planter, til menneskets naturtilstand, som langsomt, men sikkert civiliseres ud af dem, i takt med at de bliver ældre.

Afhængig af tidens strømninger har voksne så enten opfattet det som positivt eller negativt og fyldt børnelitteraturen med dyr, herbarier, børn, der vokser op blandt ulve, børn, der finder frirum i naturen, børn, der har bordmanerer som vilde dyr, spirit animals og huler i skoven. Men under alle omstændigheder er idéen om barnets tætte forbindelse til naturen noget af det, der gør barndommen til noget andet end det at være voksen.

I en tid hvor vi taler om det antropocæne og den sjette massedød, er det derfor på ingen måde overraskende, at begrebet rewilding har fundet vej ind i pædagogik. Oprindeligt handler rewilding om at føre naturen tilbage til dens oprindelige vilde tilstand, at genforvilde den, og i pædagogikken bliver det så til et ønske om at genskabe en mistet kontakt mellem barnet og naturen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • ingemaje lange
Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

"I en tid hvor vi taler om det antropocæne og den sjette massedød"

Hvem er "vi"? Jeg taler ikke om det antropocæne og den sjette massedød. Hvorfor dette evindelige "vi"?

"I en tid, hvor meget få taler om det antropocæne og den sjette massedød" ville være en bedre formulering. Den er selvfølgelig ikke så segmentinkluderende.

Jeg erindrer min barndoms literatur i form af handling, karakterer, spænding og grove billeder på nethinden, men det er mine egne tidlige oplevelser i den vilde natur, der lader sig genkalde i højeste troværdighed på den mindste duft, morgenens allerførste solstråle eller lyden af gummistøvlens katastrofale smutslip af foden i den smattede pløjemark.

Jo mere natur vi oplever som små mennesker, jo mindre mister vi respekten for den og for os selv.

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Alvin Jensen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Læs også artiklen om den kvindelige billedkunstner som dedikerede sine værker til marjatta hjemmet for udviklingshæmmede børn. Stedet drives efter rudolf steiners principper, som netop bygger på vores uløselige forbundethed med naturen.

Opfindelser, som skulle gøre det nemmere at være menneske, har i stedet fremmedgjort os og fået os til at glemme, at vi også er natur.

Og i stedet for at vende tilbage til mere primitive livsformer må vi åbne os for naturens iboende lovmæssigheder, således som det f.eks. beskrives i de permakulturelle principper. Ellers risikerer vi at komme fra asken i ilden - som det ses.