Læsetid: 8 min.

I biografmørket kan man bedre være bekendt at stirre på dem, der ser underlige ud

Fra Tod Brownings kultklassiker ’Freaks’ fra 1932 til Johannes Nyholms ’Kæmpen’ fra 2016 handler filmens portrætter af såkaldte freaks allermest om de blikke, vedkommende bliver mødt med. Informations serie om grimme mennesker tager her fat på endnu en af filmhistoriens største grimhedsklicheer
Freakshowet er i den amerikanske instruktør Tod Brownings gyser ’Freaks’ fra 1932 et fristed fuld af sammenhold og tolerance.

Freakshowet er i den amerikanske instruktør Tod Brownings gyser ’Freaks’ fra 1932 et fristed fuld af sammenhold og tolerance.

Ronald Grant Archive

29. juni 2020

John Merricks udseende »er så frygteligt, at kvinder og nervøst anlagte personer flygter i rædsel ved synet af ham«. Den knap trediveårige mand bor på et loftskammer på London Hospital, hvor velmenende medmennesker behandler ham som en blanding af et velgørenhedsprojekt og et forskningsobjekt. Ifølge hospitalsdirektøren er han »så forfærdelig at skue, at han ikke engang kan komme ud i haven ved dagslys«.

Sådan siger hospitalsdirektøren (John Gielgud) i David Lynchs Elefantmanden (1980), en af de mest ikoniske film om et menneske med så markante deformiteter, at de i sig selv (eller rettere – folks reaktioner på dem) placerer ham uden for de almindelige menneskelige fællesskaber. Og sådan skrev virkelighedens hospitalsdirektør i et indlæg i The Times i 1886, hvori han efterlyser økonomisk støtte til den stakkels mand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Poul Anker Juul
ulrik mortensen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer