Boghandleren, forskeren, forfatteren og læseren: Derfor hitter naturbøger netop nu

Forskeren: Den øgede interesse for naturvidenskab er måske et modsvar til fake news

Anders P. Tøttrup, forsker ved Statens Naturhistoriske Museum

– Er der en populærvidenskabelig naturbog, du kan anbefale?

»Jeg har været meget fascineret af The Feather Thief af Kirk Wallace Johnson, som handler om et stort fjertyveri i England. Tyven skal lave fluer til at fange laksefisk med – og stjæler noget af det helligste, man overhovedet kan forestille sig inden for naturvidenskab. Det er fjer fra de fornemste paradisfugle indsamlet af selveste Alfred Russel Wallace (britisk naturforsker, red.), som ligger på det naturhistoriske museum i London.«

»Tyven tog fjer fra nogle sindssygt sjældne og udryddelsestruede fuglearter, der er totalt uerstattelige. Og som derfor også er ufatteligt mange penge værd inden for fluefiskermiljøet. Meget få af dem bliver fundet igen.«

»Ikke nok med det, så er tyven ikke engang specielt interesseret i fiskeri, men i selve den kunst, det er at lave fluer. Nogle af fluerne er ikke engang egnede til at fange fisk, men er mere kunstværk og håndværk i sig selv.«

»Det er en spændingsroman, men du får også en masse naturhistorie, et indblik i fluefiskeriets specialiserede verden og en viden om, hvad samlingerne har af værdi for forskningen: Man kan ikke gå ud og genskabe dem, fordi fuglene ikke findes i det antal længere, og man kan heller ikke rejse tilbage i tiden og indsamle historisk materiale på ny.«

– Hvorfor tror du, at man ser en opblomstring i interessen for naturvidenskab?

»Jeg arbejder med Citizen Science og borgerinddragelse på Statens Naturhistoriske Museum. Det er noget, der er opblomstret helt vildt, og vi oplever en kæmpe interesse for det. Folk bliver motiveret af at kunne se, at det, de bidrager med, har en egentlig værdi for andre mennesker. I dette tilfælde nogle forskere, der faktisk kan bruge data.«

»Andre deltager, fordi de kan se, at de har en interesse i eller fordel af, at vi bliver bedre til det her felt. Vi er begyndt at gå ud og spørge folk, hvad de egentlig har brug for at vide, frem for kun at lade forskerne vurdere, hvad det er relevant at undersøge.«

»Måske har der altid været en interesse for naturvidenskab i samfundet, men man har skullet været fugleekspert eller insektnørd for at kunne følge med. Vi har besluttet her på museet, at det ikke nytter, at vi sætter barren så højt – så får vi ikke folk med. I dag kan vi få en masse ud af folks aktiviteter, uden at de træner i tre år og bliver eksperter. Så vi har besluttet os for at møde folk der, hvor de er, og hvor deres interesse er.«

– Er der en ny naturforståelse på vej i samfundet?

»Den øgede interesse for naturvidenskab i befolkningen er måske et modsvar til fake news og et udtryk for, at man egentlig gerne vil have noget mere faktuel viden. Og hjælpe videnskaben med sin egen indsats.«

»Det så vi for eksempel i vores insektmobilprojekt. Da vi startede, var vi bekymrede for, om vi virkelig kunne få 100 frivillige til at køre rundt med et net på taget af deres bil – på nogle fastlagte ruter, på et bestemt tidspunkt på dagen og med en særlig hastighed. Vi blev fuldstændig lagt ned af interesse. Vi måtte lukke for tilmelding, da der var 450 tilmeldte – og der var kommet mange flere, hvis ikke vi havde lukket.«

Boghandleren: Lige nu er det naturen, andre gange er det krystaller eller tarotkort

Lene Møller, boghandler i bogladen Tranquebar i Indre København

– Er der anderledes naturforståelse på vej i de populærvidenskabelige bøger?

»Ja, helt sikkert. Vi sælger for eksempel mange bøger, der handler om at lade haver være ’vild med vilje’ og gro til, så de kan tiltrække dyr, planter og blomster. I gamle dage skulle en have bare være pæn, så hældte man noget giftstof i den og dræbte dermed alle dyrene. I dag er man glad for insekterne.«

»Hvor det tidligere handlede om at tæmme naturen, så handler det nu mere om at leve sammen med den og være mere ydmyg over for den.«

»På en måde er det en tilbagevenden til et romantisk verdenssyn om at gå ud i naturen og finde sig selv. Der kommer også mange store biografier om historien bag videnskaben, om de store naturforskere og filosoffer fra oplysningstiden, for eksempel om den store tyske videnskabsmand Alexander von Humboldt.«

»Naturbøgerne er måske anderledes end for 50 år siden. Men måske ikke så meget anderledes end i 1840’erne under de tyske romantikere. Eller da min mormor var barn, hvor man udnyttede og genbrugte alt, hvad man kunne. Det er nyt i forhold til de seneste generationer, men gammelt i forhold til traditionen.«

– Hvorfor tror du, at der er en opblomstring i udbuddet af bøger om naturen?

»Vi ved meget mere om naturen nu, og det er langt mere present med klimadebatten. Men der er også en anden og mere spirituel søgen i det. Siden Gud blev afskaffet i midten af det 19. århundrede, har man ledt efter det spirituelle i alt muligt andet. Det kommer i bølger. Lige nu er det naturen, andre gange er det krystaller eller tarotkort.«

»Jeg tænker meget på de tyske romantikere, som skulle ud og klatre op på bjergene og finde meningen med livet og føle sig inspireret af Gud. Der mangler måske Gud-delen i den nye bevægelse, men det begynder at komme ind i det igen med de spirituelle dele af genren, for eksempel i Peter Wohllebens bøger, Træernes Hemmelige Liv og Dyrenes hemmelige liv.«

– Er der en populærvidenskabelig naturbog, du kan anbefale?

»Jeg synes, at Hyttebog fra Helvede af Are Kalvø er ret sjov. Det er en nordmand, der undrer sig over, at alle hans venner pludselig vil have hytter ude i naturen. De har boet i Oslo og fyret den af med damer og sprut, og pludselig sidder de ude i hytterne og synes, at de finder meningen med livet i at hugge brænde. Han undersøger, hvad der foregår, og hans synes selvsagt ikke, at det er særligt sjovt at sidde i den hytte og være i kontakt med naturen. Det er en bog, der viser, at bølgen med naturinteresse allerede har været så stor en bevægelse, at der er begyndt at komme modreaktioner – det, synes jeg, er ret spændende.«

Forfatteren: Det har været helt vildt tabuiseret, at der kan være noget, der kalder i naturen

Andreas Vermehren Holm, forfatter, oversætter og forlægger. Sidder med i redaktionen på Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik. Seneste bog: Vågen og ingen.

– Kan du anbefale en ikkeskønlitterær bog om natur?

»En bog, der er helt grundlæggende for alle typer læsere, er Rasmus Ejrnæs’ lille bog Natur i Tænkepauser-serien. Den er helt enkel og ganske kortfattet, men så rystende i sin betydning. Rystende forstået på den måde, at de grundlæggende naturrealiteter, der bliver refereret (arters pladsmangel i Danmark for eksempel, og hvad det rent faktisk betyder for de skabninger, der bor der, når vi fjerner overdrevene i dansk natur) markerer en slags opvågning for læseren.«

»Der er en meget stærk fordring eller appel i den bog, fordi den henvender sig direkte til danskerne – vi er det her monokulturelle havefolk, som har enormt meget landareal, vi helt umiddelbart og ret let ville kunne lægge om.«

»Der er en blanding af omsorg og strenghed i Rasmus Ejrnæs’ bøger. Det er nyt med bøger, der vil noget med os på den måde. Det er bøger, der stiller krav og forventninger til læseren og rejser seriøse spørgsmål om klimaet: Hvis det ikke kan fortsætte på denne måde, hvad så? Hvem skal så gøre noget, og hvordan? Ejrnæs finder håb i den kollektive nødvendighed.«

– Hvorfor tror du, at vi ser en opblomstring af nye populærvidenskabelige naturbøger?

»Jeg tror, at alle på planeten – selv såkaldte klimabenægtere – mærker et tryk fra tiden og mærker, at de bliver talt til. Det er en slags anonym henvendelse, som kommer fra planeten selv. Det udmønter sig i bedste fald i en interesse for at fordybe sig og tage problemerne alvorligt. Frem for frygt og isolation bliver det en ansporing til nysgerrighed og kontakt.«

»Denne tiltale har mange udtryk, der stadig er ubearbejdede og uerkendte. Forskellige former for stress og angst ikke kun vedrørende klimaet. Den krise, vi står i, er arketypisk og har så meget ubevidst og affektivt i sig, som vi må lære at tage højde for.«

»Det er for mig at se en helt vild håbefuld ting, at der er et ønske fra læserne om, at litteratur og natur skal betyde noget for deres eget liv. For Rasmus Ejrnæs er et natursyn også en levelære. Det vil sige at den måde, du ser naturen på, viser dig, hvordan du skal leve. Det har været helt vildt tabuiseret, at der kan være noget, der kalder i naturen – og at der kan ligge en forventning eller et ønske til én i selve læsestoffet.«

– Er der en anderledes naturforståelse på spil i den nye type naturbøger?

»Natursynet er noget, vi stadig er i gang med at forhandle, og Rasmus Ejrnæs tager mange nye midler i brug. Han fortæller for eksempel om nøjsomhedsplanter på eng og overdrev. Det er planter, der skaber plads omkring sig og giver mere, end de tager, i modsætning til invasive arter.«

»Bare dette ord: ’nøjsomhedsplanter’, ligger der et helt natursyn i, som anerkender, hvad de her planter egentlig gør som livsform. Han beskriver dem næsten som moralske væsner. Han anerkender, at de er levende, og gør noget med verden, i den måde de lever på. Den form for billedsprog og natursyn er noget, jeg oplever, spreder sig med en helt fantastisk energi. Folk har lyst til at bruge metaforik på en velsignende måde.«

»En anden bog, der var stor i Danmark, var Peter Wohllebens Træernes Hemmelige Liv. Den var god til at vise, hvordan man med sprog kan gå ind og vække noget til live for en selv. Det var ikke et spørgsmål om, hvorvidt forfatteren nu menneskeliggjorde træerne eller ej. Det var et spørgsmål om hvorfor han gjorde det. Hvorfor kan det være værdifuldt at sige, at træerne »ammer« hinanden? Fordi det animerer vores måde at se natur på og gør den levende for os.«

Læseren: Man bliver inspireret til at passe på naturen

Anita Marie Pedersen, sygeplejerske og begejstret over bogen ’Bornholms bjerge’ af Roger Pihl

– Er der en populærvidenskabelig naturbog, du kan anbefale?

»Jeg har lige læst Bornholms bjerge af Roger Pihl. Egentlig skulle jeg købe en studentergave, men pludselig så jeg bogen stå der. Jeg er selv bornholmer, og jeg må sige, at den var ret fantastisk. Den handler om vandreture i Bornholms bjerge, som Roger Pihl kalder dem, klipperne og grotterne – naturskønne områder. Han skriver også om fauna og flora undervejs og beskriver de sagn, der er knyttet til stederne.«

»Den er nem at læse, ikke vildt stor, og forfatteren skriver flydende. Med gode, korte tekster fortæller han om steder, man ikke kender særligt godt. Alle har hørt om rundkirkerne, men i virkeligheden er det fantastiske på Bornholm øens natur og sporene efter istiden. Grotterne, sprækkedalene, klipperne, det, der er anderledes end andre steder i den danske natur.«

– Hvorfor kastede du dig over en naturbog?

»Jeg har altid interesseret mig for naturen. Derfor er det altid spændende med bøger, der beskriver den. Generelt er jeg vild med at læse om natur. Man får åbnet øjnene for andre ting, end det man måske normalt ville se. Det er næsten, som om man ser nogle andre ting, nogle vilde planter, som man ser anderledes på, end når man selv går i naturen. At læse om naturen er en anden oplevelse end at være i den. Men man får også en mere fuldkommen oplevelse, når man efterfølgende vandrer ude i naturen. Man bliver faktisk inspireret til at passe på naturen.«

– Hvad er det, en naturbog som denne kan?

»I bogen står der for eksempel, at »du går i nogle gode, veltrådte, afmærkede stier«. Bogen er god til at skabe billeder. Det er ikke så meget en guide eller et kort, det er mere en oplevelse. Forfatteren beskriver malerisk og sanseligt det, han ser, det, han dufter, og hvad der er værd at notere. Jeg får lyst til at komme afsted og begive mig ud og se stederne med egne øjne også. Med relativt få ord tegner forfatteren et billede af, hvad man kan se i naturen. Bogen har en god tilstedeværelse, jeg føler næsten, at jeg går ved siden af Roger Pihl, mens han skriver.«

»Der står også, at forfatteren havde skrevet en anden ’kultbog’ om Danmarks bjerge i 2005. Måske jeg kaster mig over den.«