Læsetid: 6 min.

Brorsons naturbilleder er rene, klare, plastiske og visuelle skildringer

Brorson var efter sigende habil på både guitar og lut, og han fik da også omstemt det danske sprog og ændret tonen i dansk lyrik. Hans skabelsessalme rummer en forestilling om naturen som en gave og uudgrundelig gåde
Brorson var efter sigende habil på både guitar og lut, og han fik da også omstemt det danske sprog og ændret tonen i dansk lyrik. Hans skabelsessalme rummer en forestilling om naturen som en gave og uudgrundelig gåde

Sofie Holm Larsen

12. juni 2020

Digtets alder taget i betragtning må det kaldes imponerende, så få sproglige ændringer der er lavet i Brorsons mestersalme »Op, al den ting, som Gud har gjort« fra 1734.

I den berømte anden strofe er originalens »i rad« formuleret om til »på rad«, hvilket vel egentlig er en forringelse, eftersom vi skal forestille os kongerne træde frem én for én, ikke på rad og række, og forgæves prøve at gøre Gud kunsten efter: at skabe.

Derudover er i strofe 4 »fuglesving« sat i stedet for »fuglespring«, hvad der kan være rimeligt nok, når nu vi færdes i skoven og ikke ude på engen under de springende lærker. At niende strofes »hvad er din visdom stor« er blevet til »hvor er din visdom stor« er en betimelig opdatering, og at slutstrofen nu har »Op, stemmer alle folk på jord / med frydetone sammen« og ikke det tungere »Slaaer alle folk på denne jord«, har nok kun gjort konklusionen yderligere fyndig.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Hvad skal man kalde det natursyn, som kommer til orde hos Brorson? I udgangspunktet gør han jo, i lighed med Kingo, naturen til en art visdommens bog. Men hans skabelsessalme rummer samtidig en forestilling om naturen som selve det skabte, som en uudgrundelig gåde, og en taknemmelighed for naturen som gave”.

Her forbigår Erik Skyum-Nielsen let og elegant salmens hyldest af Gud som den store fyrste, hvis magt og visdom er stor, og som vi derfor skal underkaste os. Naturen er ikke kun en gave, men et bevis på magt og dermed et krav om underkastelse.

Når Erik A. Nielsen refereres for, i forbindelse med salmen, at tale om ”underdanighed”, er der vel tale om et ”hold kæft, adlyd og lad være at stille spørgsmål” (ikke – oplysning), og når han refereres for at tale om ”ekstatisk ydmyghed”, er der vel tale om en forbundethed af lyst og lidelse ved den absolutte underkastelse under Gud.

Denne dyrkelse af lyst og lidelse, i kombination med underkastelse, kommer f.eks. til udtryk i sidste strofe af ”Den yndigste rose er funden”, i dyrkelsen af den ophøjede brudgom Jesus Kristus:
”Lad verden mig alting betage,/lad tornene rive og nage,/lad hjertet kun dåne og briste,/
min rose jeg aldrig vil miste!”

Kurt Nielsen

Brorson - som jeg er stor fan af - får mig ofte til at tænke på, at når mennesket uddør er der ikke længere et univers, medmindre, der opstår en ny form for (falsk eller guddommelig) bevidsthed. Gad vidst, om det allerede er sket???