Læsetid: 17 min.

Vi har brug for positive historier om livet i naturen

Vi har brug for et opstemt og livsbekræftende budskab om, at der findes måder at leve i naturen på, som gør den smukkere og mere tiltrækkende, og som kan gøre den til et bedre sted at leve i også for andre arter, siger miljøtænker Ursula Heise til Anders Dunker i dette uddrag fra bogen ’Genopdagelsen af jorden’
Vi har brug for et opstemt og livsbekræftende budskab om, at der findes måder at leve i naturen på, som gør den smukkere og mere tiltrækkende, og som kan gøre den til et bedre sted at leve i også for andre arter, siger miljøtænker Ursula Heise til Anders Dunker i dette uddrag fra bogen ’Genopdagelsen af jorden’

Sofie Holm Larsen

26. juni 2020

Ursula Heise (f.1960) er en tyskfødt teoretiker, der nu arbejder som professor i engelsk ved UCLA efter i en årrække at have arbejdet ved Stanford University. Hendes hovedområde er miljøhumaniora, der omfatter berøringspunkter mellem naturvidenskab, politisk økologi og humanistiske fag som kulturhistorie, litteraturvidenskab og forskellige former for kulturkritisk teori.

I bogen Chronochisms – Time, Narrative and Modernism (Cambridge University Press, 1997), undersøger hun, hvordan vores opfattelse af tid har ændret sig i den digitale kommunikations tid, og hvordan postmoderne litterære fortællinger behandler tiden på nye måder.

En tilsvarende undersøgelse af rummet findes i hendes bog om Jorden, Sense of Place, Sense of Planet – The Environmental Imagination of the Global (2008), som handler om digitale, sociale og litterære fremstillinger af kloden i miljøkrisens tidsalder og specielt forholdet mellem global og lokal identitet. Et afgørende spørgsmål er her, hvad det indebærer at tænke kosmopolitisk i miljøkrisens tidsalder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu