Baggrund
Læsetid: 4 min.

Skal man bruge sine penge på antiracistisk litteratur eller en af Prins Henriks erotiske skulpturer?

Forfatteren J.K. Rowling joker om biologisk køn, Mads Brügger laver dårligere jokes om R4dio, og prins Henriks halvdårlige kunst er til salg. Men på Kulturredaktionen glæder vi os i denne uge over, at folk køber både skøn- og faglitteratur om racisme, og at der er nyt show fra komikeren Hannah Gadsby
Sidste år havde Bruun Rasmussen Prins Henriks kunstsamling under hammeren. I år gælder det så kunst, som prinsen selv har skabt.

Sidste år havde Bruun Rasmussen Prins Henriks kunstsamling under hammeren. I år gælder det så kunst, som prinsen selv har skabt.

Jens Büttner

Kultur
12. juni 2020

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Radiosatire syltet i bitre tårer

Kan satire syltet i eks-programchefers bitre tårer være sjovt? Det kan det muligvis, men svaret står åbent, når det kommer til den nyopstartede måske-radiokanal R8Dio, der kalder sig »Danmarks nye landsdækkende snakke-sludre-taleradio« og tilsyneladende, og ifølge Berlingske, er en Mads Brügger-orkestreret tyk parodi på R4dios navn og indhold – kanalen, der sidste år overtog Radio24Syvs sendetilladelse.

Mens vi venter på eventuel sjov, kan man mindes, hvor latterlig og umuligt et navn Radio24syv var, da de kom til verden i 2011. Og hvor meget snakke-sludre-lort, de – med gode undtagelser – lavede i deres første mange sendeår.

Katrine Hornstrup Yde

Tak for lån af kulturhistorien
Galleria degli Uffizi

Direktøren fra det verdenskendte Uffizi-galleri i Firenze har besluttet at tilbagelevere en række religiøse kunstværker til de kirker, hvor de oprindeligt er taget fra. I første omgang drejer det sig om maleren Duccio og hans madonnabillede Madonna Rucellai, der blev bestilt af Santa Maria Novella-kirken i Firenze i 1285. Det skriver Politiken.

Argumentet er, at værkerne giver bedre mening for publikum, hvis de returneres til deres oprindelige kontekst. Det lyder smukt, men det er ikke en konfliktfri overvejelse.

For fører man tanken til ende, som andre tidligere har gjort, så står der jo en masse genstande på kulturhistoriske museer som eksempelvis British Museum, der også er taget ud af deres oprindelige kontekst. Rosettastenen, sarkofager, græske reliefer … Hvad med dem?

Rasmus Bo Sørensen

Køb prins Henriks anspændte kunst

Har du altid drømt om at købe et fabeldyr, der ligner en mellemting mellem en søpølse og en gravhund? Eller mangler dit hjem en bronzeskulptur med titlen Amourøst par, som forestiller en mand og en kvinde i noget anspændt omfavnelse, hvor mandens meget lange penis dolker kvinden i maven? Og ikke mindst: Har du mellem 30.000 og 50.000 kroner, der bare brænder i lommen på dig?

Hvis du kan svare ja på ovenstående spørgsmål, så bringer Information hermed en meget specifik reklame. Du kan nemlig lige nå at byde på disse skulpturer af salig Henri Marie Jean André, greve de Laborde de Monpezat (også kendt som prins Henrik). 19 værker, som prinsen selv har lavet, kommer under hammeren på auktionshuset Bruun Rasmussen den 17. juni.

Bodil Skovgaard Nielsen 

Antiracistiske bøger langes over disken

I takt med at protester imod racisme og politivold breder sig i USA og mange andre steder i verden, er efterspørgslen på materiale, der hjælper til at forstå og reagere på det også steget.

Det kan ses på Instagram, hvor aktivister, forfattere og debattører deler vidensressourcer om at identificere racisme i samfundet – og hos sig selv.

Og det kan ses på bestsellerlister i The New York Times og hos boghandlerne Amazon og Barnes & Noble. Eksempelvis er det hos sidstnævnte netop nu White fragility af Robin Diangelo og How to be an Antiracist af Ibram X. Kendi, der ligger som nummer et og to, og mange flere antiracistiske titler befinder sig på listens øverste placeringer.

Det samme gør sig gældende i danske boghandlere. På Saxo.com befinder de ovennævnte titler sig i skrivende stund blandt de mest solgte bøger, og i Politikens Boghal i København genkender man også den øgede efterspørgsel. Ikke kun på førnævnte titler, men også på de sorte amerikanere Audre Lorde, Toni Morrison og James Baldwins forfatterskaber, fortæller de til Information.

Stejl læringskurve forude!

Mette Kierstein

Er forfatteren bag Harry Potter transfobisk?

Rasmus Elmelund

Nyt fra internettet. På Twitter har Harry Potter-forfatter J.K. Rowling delt en slags joke om, at der engang »fandtes et ord for mennesker, der menstruerer«. Pointen er, at køn er biologisk, men hendes tweet har mødt en shitstorm af den anden verden.

Ikke kun ciskønnede mennesker, men også transkønnede mænd kan nemlig menstruere, pointerer rasende folk på Twitter, der mener at vide, at Rowling er transfobisk. Også Hollywood-stjerner som Daniel Radcliffe og Emma Watson, der spiller hovedrollerne i Harry Potter-filmene, har efter tweetet udtrykt støtte til transpersoner.

Torsdag udgav Rowling så et 20.000 anslag langt essay, hvor hun forsøgte at bringe nuancer. Hvis man vil høre svaret på spørgsmålet i denne notes overskrift, kan teksten læses på hendes hjemmeside.

Man må kun se Hannah Gadsbys nye show, hvis man har set det gamle

Anna von Sperling

Den australske standupkomiker Hannah Gadsby starter sit nye Netflix-comedyshow Douglas med at beklage, at hun har lagt alle sine traumeæg i en kurv. »Havde jeg vidst, at traumer og komik gik så godt sammen, havde jeg doseret dem.«

Derefter bruger hun ca. 12 minutter på at forventningsafstemme med sit publikum, så de ikke bliver for skuffede. For de er jo alle sammen kommet, fordi de har set hendes forrige show. Gadsby henviser til den dundrende succes, som det genrefornyende, begavede, rørende og selvfølgelig sygt sjove standupshow Nanette fik i sommeren 2018.

Og skal jeg være fuldstændig ærlig, så skriver jeg primært denne tekst for at sikre mig, at, I alle sammen ser Nanette. Ikke, at Douglas er et dårligt show – det er cirka tre gange bedre end 90 procent af det, der spyttes ud af den kunstart – men det er ikke Nanette, showet, der fik mig til at hoppe op af sofaen og udbryde til mine stueplanter »Men, men, men … Kan man det!?«.

Jeg vil her kun afsløre, at showet kredser om temaer som kunst, komik og marginalisering. Og så advare om, at der omtrent halvvejs i de 70 minutter sker noget, der efterlader standupkomik forandret for altid.

Bagefter kan du så se Douglas, fordi Hannah Gadsby her behandler et af de hotteste temaer lige nu: det ikke-neurologiske (Gadsby er selv en person med autisme). Og så fordi der er en joke om den detroniserede komikkonge Louis C.K, der er værd at vente på. Begge shows er at finde på Netflix.

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her