Læsetid: 10 min.

Alle brugte magi, indtil Djævlen kom forbi. Vi har besøgt Danmarks første heksemuseum

De fleste i renæssancen brugte hverdagsmagi, og det var der ikke noget kontroversielt ved. Men så kom teologerne på banen og bekendtgjorde, at al magisk praksis stammede fra Djævlen selv. Og så brød jagten på heksene ud i lys lue. Nu åbner Danmarks første heksemuseum i Ribe og fortæller om hekseprocesserne, der også er rummer en større og evigt aktuel historie om frygt
’Hexensabbat’ af Frans Francken den yngre (1610). I 15- og 1600-tallet var de fleste overbevist om, at hekse mødtes til sabbat. For at komme frem til de store fællesmøder, måtte heksene flyve, og både heksen og transportmidlet måtte først smøres med en flyvesalve, der efter sigende bestod af blandt andet fedt fra dræbte spædbørn. Til højre i billedet bliver en heks smurt med flyvesalve, mens en anden flyver op gennem skorstenen til venstre.

’Hexensabbat’ af Frans Francken den yngre (1610). I 15- og 1600-tallet var de fleste overbevist om, at hekse mødtes til sabbat. For at komme frem til de store fællesmøder, måtte heksene flyve, og både heksen og transportmidlet måtte først smøres med en flyvesalve, der efter sigende bestod af blandt andet fedt fra dræbte spædbørn. Til højre i billedet bliver en heks smurt med flyvesalve, mens en anden flyver op gennem skorstenen til venstre.

Bayerische Staatsgemäldesammlungen/ Staatsgalerie Neuburg

23. juni 2020

Der er travlhed i Quedens Gaard i Ribe. En pludseligt opstået krise med en håndfuld ’djævlehoveder’ – nysmedede søm, som dem man havde i 1600-tallet – skal placeres i en skåret troldomskrukke, og et nyligt ankommet parti heksekoste hober sig op.

I den gamle købmandsgård, der blev bygget i 1583, og som siden sidste år også har huset Jacob A. Riis Museum, løber en sværm af håndværkere, kuratorer, forskere og assistenter rundt. Danmarks første museum for hekseforfølgelser har været under udvikling i flere år, men nu – og i samarbejde med Moesgaard Museums udstillingstegnestue – åbner HEX! Museum of Witch Hunt i næste uge.

»Vorn går dæ med heksenørderne?« 

En mand med arbejdsbukser og solbleget hår stikker hovedet ind i frokoststuen, hvor jeg netop er ankommet og har fået serveret en kop skyndsomt fabrikeret kaffe. Heksenørderne, overinspektøren og lederen af museet, Lulu Anne Hansen, der er historiker og ph.d., og museets to øvrige historikere og forskere, Maria Østerby Elleby og Louise Hauberg Lindgaard, smiler opløftet tilbage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Johnny Christiansen, Alvin Jensen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Langt om længe; et yderst vigtigt bidrag til kulturhistorien og forståelsen af de mørke magter i det menneskelige sind, der har sit udspring i frygten for det ukendte og fordommene mod det anderledes.

Estermarie Mandelquist, Kim Saxman, Alvin Jensen, Birte Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Nu skriver vi 2020 Mikael Højgaard, men jeg vælger at tro på at du mener det humoristisk. I mine øjne er Sankt Hans kun en hyggelig seance, selv om at jeg udemærket er viden om hvordan det var på den tid hvor man tog Sankt Hans yderst alvorligt . Jeg er i øvrigt meget enig med Eva Schwanenflügel.

Anders Sørensen

Alle højtider er en undskyldning for enten holde fri fra arbejde eller samles om noget, man tror er kulturelt vigtigt, selvom man ingen anelse har om, hvorfor det er. Eller måske mest mere vigtigt: Højtider er det, vi gør dem til, fordi vi giver dem nye betydninger.

Det kan ses ved, at det staves sankthansaften. Det staves ikke sankt Hans' aften.

Hans er lissom ude af det her.

Eva Schwanenflügel

"Sankthansaften har meget til fælles med valborgnatten 30. april, hvor man også tændte bål. Når bålskikken i dag kun knyttes til Sankt Hans, kan grunden være kalenderreformen i 1700, hvor kalenderen rykkede 11 dage frem: halvanden uge om foråret kan betyde, at det blev for koldt til at sidde ude om aftenen.

Ligesom juleaften er sankthansaften et levn af hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik fortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommen."
(Wikipedia)

Dagen d. 24 juni er kirkens bud på Johannes Døberens fødselsdag, (han skulle have været et halvt år ældre end Jesus), men i den nordiske tradition fejrer vi aftenen før dagen.
I folkemunde blev Johannes til Hans.
Og Sankt Hans, fordi han var udnævnt til helgen af den katolske kirke.
Hans hang ved ind i Reformationen.

"Hvordan heksen kom på bålet, er der flere kilder til. I slutningen af 1800-tallet begyndte man i de østjyske byer at brænde heksefigurer af til Valborg aften. En af de første Sankt Hans-aftner, hvor man både har brændt en hekse-dukke og sunget midsommervisen, er på Jelling Seminarium omkring år 1900. En anden kilde siger at hekse-dukkerne er kommet på bålet i løbet af 1920'erne på egnen ved Kalundborg, hvor der arbejdede en del tyskere på skibsværftet under 1. verdenskrig. Hjemmefra kendte de skikken med at brænde en strådukke på sankthansbålet, hvor dukken symboliserer det onde man vil til livs. Figurer blev brændt på bål andre steder i Europa, men under andre navne: Judas, som blev brændt til påske og Guy Fawkes i England."
(Wikipedia)

Mads Kjærgård

Jeg har faktisk været ud for, at Australske borgere, der var i Danmark i løbet af Sankt Hans, klagede over skikken med at brænde hekse. Men det er vel meget godt, at blive mindet derom. En tid, hvor alle løb hovedløse rundt, og råbte om hekse, nisser og troldmænd fordi nogen havde fortalt, at de var der. Og fanden tage de, der sagde det ikke passede, de måtte jo også være i ledtog med djævlen. (Ordet konspirationsteoretiker fandtes vist ikke dengang) Men hov, det minder jo om et eller andet? Berlin 1933? Corona 2020? Er det mon bare i menneskets natur, at stole blindt på myndighederne? Men anyway, begynder vi bare, at tænde bål uden hekse. Så forsvinder den viden om hekse, vi har ud af folk bevidsthed.. Så godt vi gør det! Det er lidt omvendt tænkning ganske vist.. Analogt hermed kan man læse, at New York fjerner sorte figurer fra byens torv og gader. Og fx kke længere lader den folkekære Theoredore Rosevelt være omkredset af sorte slaver. Men dermed skriver man jo også historien ud af analerne! Jeg tænker, at det er underligt, at de sorte går med til, at deres historie forsvinder og kun den hvide står tilbage?

Mads Kjærgård

Men egentligt så minder sorte mig om slavetiden, så burde det ikke være forbudt, at være sort. Jeg mener, de minder jo om , nå ja, om alt det der med slaver og racisme. :-) Nå ikke? Men en sidebemærkning omkring heksejagt, så tror de fleste at det hører katolismen til, men herhjemme hændte det først efter Reformationen. Og der døde flere end man tror, jeg har læst et sted, at der ved en enkelt hændelse blev brændt og henrettet over 500 mennesker, idet de jo angav hinanden under tortur. Så det er noget man bør tage alvorligt, men det viser hvad, der kan ske, når pøblen går amok!

Jørn Pedersen

At brænde og samles til St. Hans er en god tradition, men at det også skal være med hekse er meget trist.
Det er vist sådan, at Gud og Fanden kun eksisterer i og med hinanden.
Det er næsten uendeligt, alt det Kristendommen har ødelagt! Eller er det blot menneskene, der har misbrugt også det?

Mikael Højgaard

Birte Pedersen: kan ikke se noget i min bemærkning der tydede på ironi, lad det være. hele skikken har mange facetter der ikke er til dens fordel. 1. hekse afbrændinger, fedt signal at sende med de strømninger i øjeblikket, og i det hele taget en hån mod de mennesker der døde på bålet. men man kan se mange tendenser fra den gang til nu hvis man reflekterer lidt over den. Det får du lov til Birte.
2 mange dyr omkommer på grund af de har søgt ly. 3 røgpartikler . vi fik røg ind på grund af de bål der åbenbart skulle tændes. tak for det . så der er de historiske signaler, og nuværende tendenser i samfundet, biologiske problemstillinger med pindsvin der bliver stegt levende med mere, og simpel forurening.

Peter Jensen

Sankthansbålet er ikke en symbolsk videreførelse af afbrændingen af dømte hekse, men har dog en anden relation til den folkelige tro på hekse.

Udover at være en anledning til festlig sammenkomst, skulle bålet holde ondskab, herunder ikke mindst hekse, på afstand. Dette især på aftener hvor man formodede at de var særligt aktive, og måske på vej til et heksemøde på Bloksbjerg. Det er vel også derfor at heksedukkerne ofte er udstyret med en kost. De er ikke i færd med at blive henrettet, men er på farten.

Faktisk er formålet med sankthansbålet meget præcist beskrevet i Midsommervisen:

hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde