Læsetid: 6 min.

Derfor er Sverige gået sin helt egen vej under coronakrisen

I den svenske selvforståelse findes der ingen konflikter, som ikke kan løses på saglig og rationel vis
Allerede tidligt i den svenske coronadebat blev det formuleret sådan, at unge menneskers liv i fremtiden blev stillet op over for ældre menneskers liv her og nu.

Allerede tidligt i den svenske coronadebat blev det formuleret sådan, at unge menneskers liv i fremtiden blev stillet op over for ældre menneskers liv her og nu.

Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix

5. juni 2020

Der findes en særlig filosofisk disciplin, som med forkærlighed bruger billeder af løbske sporvogne til at formulere etiske dilemmaer. Vi må forestille os en løbsk sporvogn, der for fuld fart er på vej imod et skiftespor, der enten kan føre den ind på et vigespor eller videre frem. På det spor, der fører ret frem, sidder for eksempel en ung banearbejder og far til to børn fastklemt, mens fem ældre og syge medborgere af uransagelige grunde ligger fastbundet til vigesporets skinner.

Bør vi nu lade sporvognen fortsætte ligeud og dræbe den unge banearbejder? Eller skal vi hellere skifte spor, så den i stedet tager livet af de fem gamle og syge?

Sporvognsfilosofiens etiske dilemmaer tager sig således ud: Der er et spor, der deler sig. Og der er en kunstig opstilling af abstrakte og rent symbolske menneskefigurer uden navne og uden ansigter. Der er med andre ord tale om en idealiseret model, der næppe kan bruges som praktisk rettesnor. For den, som havner i den konkrete situation, hvor hun skal håndtere sporskifte-mekanismen og prioritere, hvilke liv der skal reddes, finder som regel ikke filosofiske manualer frem eller rådfører sig med regneark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • ole eising
  • David Zennaro
  • Mads Greve Haaning
  • Steffen Gliese
  • Marianne Stockmarr
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Per Langholz
  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Erik Karlsen
  • Armin Vauk
  • Bjørn Pedersen
  • Gert Romme
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, ole eising, David Zennaro, Mads Greve Haaning, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Klaus Lundahl Engelholt, Per Langholz, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Erik Karlsen, Armin Vauk, Bjørn Pedersen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens christian jacobsen

En varm anbefaling af Rosenbergs skildring af folkgemenskapet i svensk statsfascisme.

Flemming Olsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Lidt fjollet analogi.

Der mangler det andet skiftespor der fører til en endestation med bom og støddæmpere for, som ganske vist vil føre til døde i vognen, men også stoppe det løbske tog / sporvogn,

Sporvognen skal / vil alt andet lige stoppe et sted, om det er ikke sikkert det er en blid opbremsning i nogle af de første tilfælde, og vil enten i ligeud sporet eller sidesporet dræbe et antal personer, og nok også en del indeni sporvognen, - så er det alt andet lige bedre at nøjes med dem der er i sporvognen allerede, og uden at slå flere udenfor ihjel udenfor sporvognen.

- Svensk fjolleanalogi må man kalde den beskrevne, som skal retfærdiggøre, der ingen politisk styring og erkendelse af nødvendigheden af politisk handlekraft, men i stedet overlod hele scenen til Anders Tegnel som den der alene styrede og bestemte retningen uden hensyn til dødstallet.

Flemming Olsen, Henning Kjær, Steffen Gliese og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Hvis man - om jeg så må sige - nu havde isoleret de ældre på plejehjemmene og smidt nøglen væk, så den først blev fundet efter nogle måneder, ville vigesporet have været tomt.
Det er efter min overbevisning den største fejl ved den svenske fremgangsmåde, nemlig at det virkede som "alt" eller "intet", hvor man så tilsyneladende valgte "intet" i stedet for at vælge noget imellem de to.

Torben K L Jensen

Det er et paradoks der med jævne mellemrum dukke op - skal man redde de fleste (flokimmunitet) mod at ofre nogle få men det paradoks opstår kun hvis der ikke findes noget alternativ - noget i retning om man skal skyde et passagerfly der er overtaget af terrorister og vil ramme et fyldt sportstadion. Den situation er svenskerne langt fra i - de "havde" et valg,netop som resten af verden,at følge WHO´s anbefalinger som Danmark fulgte og som borgerlige påstår at Mette F. og regeringen overfortolkede. PS: Svenskerne er begyndt at indrømme de tog fejl.

Eva Schwanenflügel, Flemming Olsen, Mads Greve Haaning og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Erik Karlsen, 05. juni, 2020 - 08

"alt eller intet" er jeg ikke sikker på er rigtigt, med mindre der i alt ligger opfattelsen af "flokimunnitet" over tid, som den søgte og ønskede faktor.

Imidlertid er det ikke min opfattelse, at flokimunnitet opnås så enkelt som der syntes at være antydet i såvel ord som handling, og slet ikke helt af sig selv via passivitet fra myndighedernes side, sådan som vi har set det i Sverige.

I 1960erne skabte vi flokimunnitet via det vaccinationsprogram der blev gennemført, hvor borgerne blev indkaldt til vaccination på landet skoler, og fik en sukkerknald med noget rødt "fims" på,, og som skulle gentages et par gange,

Her blev flokimunniteten noget nær 100 % og fulgt op med vaccinationer fra fødslen af hos egne læger igennem årene fremover, som vi kender det stadig den dag i dag.

Modsat dette vil den tilfældige flokimunnitet måske nå omkring 50 - 60 % i bedste fald, - hvilket ikke kan betegnes som flokimunnitet, men ligegyldighed overfor udviklingen, skabt af beslutninger ingen turde træffe, og derfor lod ligge.

Det gav derimod en falsk tryghed fra statens side om den forvaltning - til det bedste for borgerne, men var et bedrag herom i stedet for.

Steffen Gliese

Det er jo desværre en indlysende dumhed, svenskerne præsterer her, fordi de giver videnskab et åg at bære, som den ikke kan bære, al den stund videnskab udvikles på baggrund af rationel evaluering af erfaring. Det er jo derfor, at økonomi aldrig kan blive en reel videnskab, fordi den tror sig i stand til at forudsige konsekvenser i fremtiden, der ikke tager højde for 1) at økonomien er noget, vi har fundet på, og 2) at folk altid handler anderledes, end en alt for stor tiltro til videnskabelige forklaringsmodellers evidens får økonomer til at formode; vi har lige set et positivt eksempel, hvor vi er tæt på at have kvalt COVID-19 i Danmark ved at have båret os forstandigt ad og i det store og hele at have fulgt nogle ret basale og indlysende forskrifter.

Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Valget mellem at lukke samfundet ned eller ikke lukke ned af hensyn til økonomien, er/var fiktivt.
Lukkede man ned ville økonomien med sikkerhed lide, men nu ved vi også, at lukkede man ikke ned eller blot tøvede med at lukke ned ville borgerne reagere så økonomien også lider. Borgerne lukker selv samfund ned.

Pandemiens såvel mennekselige som økonomiske konsekvenser var på forhånd totalt uforudsigelige.
Selv nu hvor corona virus er blevet bedre kendt, er der mennesker/ledere der ignorerede/ignorerer den faktuelle viden.

Eva Schwanenflügel

It's not the economy, it's the pandemic, stupid.

"Epidemiologisk blev vurderingen formuleret sådan (og igen tilpas uklart), at med knap så strenge isolationsforanstaltninger – dvs. med en kalkuleret risiko for øget smittespredning – ville en voksende del af den mindre risikoudsatte befolkning forholdsvis hurtigt opnå immunitet. Dermed ville man efterhånden nærme sig flokimmunitet, hvorefter smittespredningen ville aftage."

En lignende vurdering havde danske Sundhedsmyndigheder, repræsenteret ved Søren Brostrøm (SST), og Kåre Mølbak (SSI), mest memorabelt ved den lækkede mail fra Brostrøm, der anbefalede et økonomisk hensyn istedet for et etisk.

Det fik i de sidste par uger højrefløjen til at angribe regeringen for at 'vildlede' partierne, og for at ignorere 'sundhedsfaglige anbefalinger'.

Sagen var blot den, at sundhedsmyndighederne ikke på daværende tidspunkt kunne anbefale særlig meget på en evidensbaseret baggrund, al den stund at der i krisens begyndelse netop ikke fandtes evidens for den ene eller anden tilgang, andet end hvad den sunde fornuft tilsagde ved et blik på de omgivende lande, der havde undladt at lukke ned i tide.

Det har jo oven i købet vist sig nu, at økonomien har lidt i alle lande, og at omkostningerne ved sen nedlukning endda har været større.
For slet ikke at tale om tabet af tillid og menneskeliv.

"Menneskeofring på kapitalismens alter under corona-krisen"
http://www.vagant.no/koronakrisen-menneskeoffer-for-kapitalismen/?utm_so...