Læsetid: 6 min.

Evelyn Waughs ’Gensyn med Brideshead’ er fortsat sært vedkommende og umanerlig engelsk

Smukt skrevet, tyk med nostalgi, gennemsyret af klasseskel, forbudt homoerotik og religion – og et godt sted at starte, hvis man skal prøve at forstå Brexit. I denne måned fylder romanen ’Gensyn med Brideshead’ 75 år
Evelyn Waugh (1903-1966) med sin første hustru, Evelyn Gardner, i 1928, 15 år inden han skrev ’Gensyn med Brideshead’.

Evelyn Waugh (1903-1966) med sin første hustru, Evelyn Gardner, i 1928, 15 år inden han skrev ’Gensyn med Brideshead’.

Olivia Wyndham/Ritzau Scanpix

19. juni 2020

Mange danskere, født i de sidste fem årtier af det gamle årtusind, vil have et forhold til Gensyn med Brideshead. For langt de flestes vedkommende skyldes det den ikoniske tv-serie fra 1981 med Jeremy Irons som Charles Ryder og Anthony Andrews som den adelige enfant terrible Sebastian Flyte. Serien er smukt filmet med det enorme Castle Howard som kulisse for den fiktive herregård Brideshead, der, som titlen indikerer, spiller en afgørende rolle i romanen.

Brideshead giver et historisk indblik i den britiske upstairs and downstairs-tradition. Fascinationen af det britiske klassesamfund er, som bekendt, fortsat stor, og Brideshead er en slags forløber for tv-serien Downton Abbey’s verdensomspændende succes. Sidstnævnte er dog primært en glansbilledefortælling, mens Gensyn med Brideshead er både mere farlig og uendeligt meget mere kompleks.

Tv-serien Gensyn med Bridesheads største force er brugen af Evelyn Waughs uendeligt smukke, morsomme og tung-sentimentale tekst, der undervejs læses ordret op i lange passager af Jeremy Irons. Der er siden 2008 lavet en film med samme navn – men den kan man fint skippe.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jakob Illeborg

Jeg læste bogen for mange år siden - dengang TV serien gik over skærmen.

Især 1. del husker jeg som spændende og interessant.
Jeg skulle derimod kæmpe lidt for at komme igennem alle de katolske overvejelser i 2. del -
især i Charles' forhold til Julia.
Charles forhold til sin far gik aldeles over mit hoved.