FOLK
Kant I
I lyset af tidens tiltrængte racismedebat er eksemplerne grimme: Filosofkongen Immanuel Kant har i sine antropologiske skrifter eksplicitte teorier om »den hvide races« overlegenhed, mens »indere«, »sorte« og »indogene amerikanere« ligger længere ned ad civilisationsstigen.
Kant II
I tyske medier er der derfor atter ophedet debat om, hvorvidt han skal stødes af pinden som filosofihistoriens ypperste moralske autoritet. Eller mere præcist: Om Kants hierarkiske raceteori stiller spørgsmål ved hans universalistiske oplysningsetik for alle mennesker.
Kant III
Oprejsning får Kant især af sin sene, men entydige fordømmelse af kolonialisme og slaveri. Men også af, at hans forestillinger om alle menneskers frihed og lighed ikke ligner et filosofisk system af raceteori, som ellers mistænkes at klæbe til tænkere som … skal vi sige Heidegger?
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Kan man overhovedet have en Kant..
- Hvis kanten er nazismen...?
Interesserede kan i Christian Delacampagnes »Histoire de l'Esclavage. De l'antiquité à nos jours« (2002), på tysk »Die Geschichte der Sklaverei«, læse en kritik af franske oplysningsfilosoffers talevanskeligheder i forbindelse med slaveriet. Diderot og d'Alemberts leksikon havde naturligvis en (racistisk) artikel under opslaget »neger«, men det hører med i billedet af Oplysningen, at den skotske argumenterede for en ophævelse.
- ophævelse af slaveriet.