Klassekampen er ikke forbi: Bertel Haarder og Emma Holten læser ’Stolthed og Fordom’
»Han venter jer,« siger Bertel Haarders sekretær, da hun møder Emma Holten og mig i receptionen.
Der er stille på Christiansborgs gange. I folketingssalen er afslutningsdebatten i fuld gang, men Bertel Haarder har forladt den et par timer. Nu skal der nemlig tales om noget langt mere grundlæggende end spørgsmål om udskudt skolestart og tidligere pension. Nu skal der tales klassekamp.
Jeg har sat politiker og tidligere undervisnings- og kulturminister Bertel Haarder (V) og feministisk aktivist Emma Holten stævne til en snak om kapitalisme og kærlighed.
Inden vi mødes, har jeg bedt dem læse Jane Austens klassiker Stolthed og Fordom om ægteparret Bennet, som har fået fem døtre og nu står til at miste deres gods – fordi døtre selvfølgelig ikke kan arve i 1800-tallets England. For Mr. og Mrs. Bennet gælder det derfor om så hurtigt som muligt at få afsat deres giftemodne døtre til et godt parti.
Et valg af bog, der kom bag på Bertel Haarder.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Ja, skal der diskuteres 'klassekamp', så findes der vel ikke en bedre indledning til en artikelserie, end at lade to medlemmer af bourgeoisiet diskutere en fra fordums tid hidkaldet, lav-adelig forfatterindes tidløse overvejelser over samme emne..
Så pænt, så nysseligt, hen over lakridser og kaffe..
Tak for kaffe!
Måske man på kultur-redaktionen i Store Kongensgade burde genbesøge begrebet 'Klassekamp', for eksempel ved et opslag i et leksikalt værk?
Bevares, det er mig velbekendt, at det i disse tider er på højeste mode at tilskrive selv veletablerede begreber en ny og 'disruptiv' betydning. Ikke mindst, hvis man ved en sådan omskrivning kan positionere sig bedre i verdens larm. En fortryllende leg med ord, bestemt..
'Klassekamp' er et marxistisk begreb: Det har en særegen betydning, som mere lærde mennesker end jeg har skrevet hyldemeter om. Centralt iboende begrebet - og uadskilleligt fra samme - er forestillingen om, at der eksisterer en afgrundsdyb modsætning mellem 'undertrykkere' og 'undertrykte', og at denne afgrund ikke kan brobygges med 'lakridser og kaffe', ej heller med nok så opvakte artikelserier i bourgeoisiets publikationer.
Var almindelig velvilje,storsind og litterær palaver i sig selv tilstrækkelige midler til at få 'undertrykkerne' til at strække våben, ville kamp og revolution ikke fremstå som eneste vej til at ophæve modsætningen..
Nej, kamp og revolution viser sig mere nødvendig end nogensinde før. Den globale opvarmning venter ikke på Godot.. Blot lever vi i så forvirrende tider, at hverken 'undertrykkere' eller 'undertrykte' længere helt kan gennemskue, hvilken side af afgrunden de i sidste ende befinder sig på.. En tvivl, der bør være kultur-redaktionen i nærværende dagblad bekendt.. ;)
Kvinders plads i verden er en læsning værd og et hjerteskærende paradoks i kampen mod fattigdom og ulighed. De økonomiske statistikker (og kriminalitets statistikkerne) taler deres klare sprog om den sociale kamp, hvor kvinder - og børnene - er allernederst. Overalt.
At dele samfundet op i klasser var nok nemmere på Karl Marx's tid. Det var lettere at skelne mellem arbejdere, frie bønder og fiskere, gods- og fabriksejere samt frie håndværkere. Og så embedsstanden.
I dag er vi alle arbejdere for Vorherre, eller lønslaver om man vil.
Hvis man vil diskutere klassekamp i dag, må man være parat til at definere klassebegrebet.
Og selvom man henregner sig til en klasse, er der i dag større mulighed for at ændre sit liv og være sin egen lykkes smed.
"It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife."
Ovenstående er de to første linjer i Pride and Prejudice, Austens roman fra begyndelsen af det 19. århundrede. Læg mærke til tonefaldet i den begyndelse. Underfundighed, blid ironi...sarkasme?....i alle tilfælde en tidsbestemmelse forud for sin tid.
Henrik Ljungberg
Vær med, meld jer til Inf’ læseklub om klassekamp. Der serveres spændende romaner om emnet. Og man kan udveksle meninger.
Danmark er i den grad et klassedelt samfund. Danskere, indvandere, fremmedarbejdere(slaverne), flygtninge og vagabonderne.
Holten & Haarder, H&H, fremkommer med væsentlige pointer. H&H er lige så spiselige som M&M’s.
Klassekampen kan være svær at få øje på, men det er fordi det kun er overklassen der fører den.
Underklassen synes at have opgivet. Bruger i stedet energien, på forsøg på at sparke nedad!
@Hans Schjørmann
Det må så være trickle down effekten.
Margit, jeg vil tillade mig at være delvist uenig, den privilegerede klasses kvinder og børn er på ingen måde allernederst i noget som helst, jeg ved så godt hvad du mener og hvorfor du mener det,
thomas, sikke da noget sludder, mange har ingen som helst chance, den der med at vi alle er vor egen lykkes smede er en borgerlig løgn, som skal foregøgle at den privilegerede klasse er privilegerede som en følge af egen indsats,
og omvendt at det er selvforskyldt når nogen befinder sig på bunden af hierarkiet, og nej social opstigen er ikke blevet nemmere hvis man er helt i bunden, der er bare opstået en mellemgruppe som deltager i undertrykkelsen af dem i bunden, det kaldes konkurrence og den er skærpet med tiden.
Det var dog den tyndeste kop the, jeg nogensinde har modtaget fra Information! De 3 når vidt omkring, bl.a. om general Wellingtons hest ved Waterloo , og Napolionskrigene, siges der, men deres konklutioner kan stå på et frimærke!
Hvis ordet klassekamp skal give nogen mening, skal det relateres til produktionsmidlerne - altså de midler eller forhold, der danner grundlag for befolkningens eksistens. I vor tid er de to væsentligste klasser den, som køber arbejdskraft, og den som sælger arbejdskraft. Kampen mellem de to klasser har hele tiden fundet sted – og gør det stadig. Den væsentligste årsag er, at klassen, som sælger sin arbejdskraft, ikke får del i den merværdi, som arbejdet skaber, og som tilegnes af køberen. Køberen af arbejdskraft vil betale mindst muligt – mens sælgeren vil have mest muligt. Den private ejendomsret til produktionsmidler som jord, infrastruktur, fabriksanlæg, mv. betinger dette klasseforhold, og så længe dette forhold står på, vil der være kamp mellem de to klasser.