I lørdags i staten Virginia i USA blev statuen af plantageejer og general i Konføderationen, Williams Carter Wickham, væltet og overmalet af demonstranter. I søndags smed demonstranter statuen af Edward Colston, der var slavehandler og tjente stort på det, i havnen i Bristol i England.
De er ikke de eneste statuer, der lige nu fjernes af myndigheder eller væltes og ødelægges af demonstanter til Black Lives Matter-demonstrationer, og det er heller ikke første gang, at det sker.
For statuer signalerer ikke kun heltedyrkelse i en bestemt historisk æra, men bliver også, når de står ukommenteret, til fortællinger om, hvilke skikkelser vi som fællesskab forstår vores historie igennem.
Historieskrivning er ikke statisk, og den historie, som slavehandlere fra Europa og racister fra den amerikanske borgerkrig repræsenterer, er ikke et overstået kapitel, men er grundlaget for en ulighed og vold, der på forskellige måder fortsætter i dag.
Ofte argumenterer folk for, at statuer skal bevares, fordi de i sig selv lærer os om vores historie og kulturarv. Men dertil må man spørge, hvad det så er, vi lærer?
Et kritisk blik
Tænk bare på den endnu midlertidige, men syv meter høje skulptur I Am Queen Mary, der står ved Vestindisk Pakhus i København. Statuen er lavet af kunstnerne Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle og refererer til Mary Thomas, som man ikke kender udseendet på. Hun var med til at lede oprøret mod de danske plantageejere på Sankt Croix, der var en dansk koloni indtil 1917, hvilket statuen fra 2018 minder os om.
Den er ikke alene den første offentlige statue af en sort kvinde i Danmark, iblandt utallige hvide konger til hest, men fungerer som en historisk korrektion, der peger på usynliggjorte skæbner i dansk kolonihistorie.
De statuer, der ødelægges og fjernes netop nu, minder os om at kaste et kritisk blik på, hvad vi putter op på en piedestal. Når statuer får hugget hovedet af eller bliver smidt i vandet, gentænker vi det offentlige rum og den historie, der har formet det.
Spørgsmålet er så, hvordan man skal håndtere de statuer af koloniherrer, der er blevet rejst, så de ikke glorificerer en storhedstid, men fortæller om de menneskeliv, de har på samvittigheden. Skal man putte dem på museum eller hugge hovedet af dem? Skal man fjerne eller ødelægge dem, rejse statuer ved siden af dem eller etablere infotavler, der skriver modhistorie? Skal aktivister, kunstnere eller kommunen stå for transformationen?
For selv om en statue måske er hugget i sten, betyder det ikke, at den ikke skal forhandles.
Akkurat!
Storslået handling fra folket, - ødelægger historien ved ødelæggelse og nedrivning af statuer af fortidens koryfæer for deres gerninger, i revisionismens hellige skær.
Et helligt skær samfundene vælter sig lystigt i på flere områder, herunder også indenfor bogverdenen, med f.eks. "Herges - Tin Tin bøger", undergår store sproglige rettelser fora fjerne ethvert spor af hvem vi har været sprogligt, - men fy og føj da, det skal fjernes for fremtidens læsere, så deres verdensbillede af vor fortid bliver smuk og ren.
- JA, slavetidens var skrækkelig for slaverne, som blev eksporteret til Europa og Amerika, og ikke mindst de fornedrelser og afstraffelser de blev udsat for, som må betegnes som grove perversiteter, og gudskelov kan vi i dagens lys sole os i den afstand vi tager fra datidens ukristelige handlinger og tanker om andre mennesker blot på grund af deres hudfarve.
- Men hvordan er det så forresten så i dag, med fortjenesterne fra de oversøiske områder, hvor virksomheder betaler for "lov og orden" til den stedlige diktator, så han sørger for "ro og orden" hos de ansatte sorte negere, så de kan bryde de stedlige naturressourcer til næsten ingen penge, og for en ringe betaling til den sorte arbejdskraft, og sende disse naturressourcer til vestlig forarbejdning, og videresalg til væsentlige højere priser.
Detkalder på ord som "hjemlands slaveri" som en yderst passende term, for den moderne slavehandels, - der jo helt grundlæggende handler om billig arbejdskraft, uden forpligtelser overfor.
Heldigvis har vi fortidens slavehandel vi kan renvaske vores stakkels sjæle med revisionismens søbe og vand, "så vi bliver så hvide som ingen sinde"
Slaveri? Der er mange former og de praktiseres til stadighed. Til Black-Lives-Matter: klap lige kebab'en.
Historien skal bevares og fortælles, på godt og ondt. Statuer skal ikke rives ned, ligeså skal historie-bøgerne ikke skrivrs om eller erstattes af hvide sider. Vikingerne plyndrede og hærgede, tog slaver, for længe siden, så det nu er godtaget/acceptabelt. Tempelridderne drog til det hellige land, for at omvende de bekrigede, til den rette tro. De tog slaver og nogle riddere blev taget til fange og blev gjort til slaver. Alle steder/krige, hvor magt udøves, resulterer i vold/knægtelser/udnyttelse. Hvad siger BLM til ex. udnyttelsen af fremmedarbejderne i Qatar, Saudi eller traficking? Intet nyt under solen og det vil fortsætte, men at slette historien/rive statuer ned, er dumt og fladpandet. Historien skal respekteres lærerigt, ikke fjernes.