Læsetid: 8 min.

Naturen som bog og som spejl hos Ambrosius Stub

Under den fromme kristendom hos Ambrosius Stub lurer en drilagtig erotik. Og en ny tid er så småt på vej
Under den fromme kristendom hos Ambrosius Stub lurer en drilagtig erotik. Og en ny tid er så småt på vej

Sofie Holm Larsen

19. juni 2020

Digtets datering er omdiskuteret, for Ambrosius Stub udsendte aldrig én eneste bog. Tværtimod fik hans arier, salmer og løsere lejlighedsdigte lov at vandre fra mund til mund, eller cirkulere i afskrift.

Men litteraturhistorisk befinder vi os under alle omstændigheder et sted cirka midt mellem Kingo og Ewald, formentlig i 1740’erne, hvor den oftest meget lidt rodfaste Stub i lange perioder opholdt sig på Valdemars Slot på Tåsinge. Her fungerede han som sekretær, regnskabsfører og rudeknusende uromager, samt som poetisk eventmager og entertainer for kammerherre Juel, alt imens hustru og to børn (de tre øvrige var døde som små) opholdt sig i Odense under ret så kummerlige kår.

I 1740’erne er Holberg og Brorson stadig aktive embedsmæssigt og litterært. Fredensborg Slot står færdigt, Amalienborg ligeså. Den enkle og elegante, forfinet dekorative rokokostil har gradvis afløst barokkens massive svulstighed. Samtidens smag afspejler sig i digtets mundrette, men raffinerede vers. Men der er samtidig meget mere på færde end kun en forårsspadseretur gennem et idylliseret landskab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
Kurt Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu