Læsetid: 6 min.

Ny ballade i Det Danske Akademi efter Marianne Stidsens Black Lives Matter-udtalelse

Krisen i Det Danske Akademi, som mandag fik ny sekretær, ulmer stadig. Efter medlemmet Marianne Stidsen har udtalt sig kritisk om Black Lives Matter-bevægelsen, skriver akademimedlem Thomas Boberg, at »akademiet er splittet og gisper efter vejret«
»Jeg har hele tiden støttet, at man skal have ret til at have alle mulige synspunkter, men her kæder hun (Marianne Stidsen, red.) sine synspunkter sammen med akademiet. Det er det, jeg bliver vred over,« siger forfatter og akademimedlem Thomas Boberg.

»Jeg har hele tiden støttet, at man skal have ret til at have alle mulige synspunkter, men her kæder hun (Marianne Stidsen, red.) sine synspunkter sammen med akademiet. Det er det, jeg bliver vred over,« siger forfatter og akademimedlem Thomas Boberg.

Anders Rye Skjoldjensen

18. juni 2020

Godt 24 timer skulle der gå, fra Det Danske Akademi mandag aften pegede på Lasse Horne Kjældgaard som manden, der i rollen som sekretær skal samle stumperne af den kriseramte institution, til medlemmet Marianne Stidsen med nye udtalelser i pressen udstillede akademiets dybe kløfter.

I en artikel i onsdagens Kristeligt Dagblad siger Stidsen:

»Det er mit eget store ønske, at akademiet kan komme på sporet igen. Det er en meget vigtig institution i en tid som denne her, hvor mange kulturinstitutioner vakler, det ser vi blandt andet med Black Lives Matter-demonstrationerne.«

Denne udtalelse har fået digter og forfatter Thomas Boberg til tasterne.

I et indlæg, han har sendt til Information, forklarer han, hvorfor han indtil nu har været tavs.

»Jeg er selv tilhænger af, at der skal være plads til forskellige synspunkter i Det Danske Akademi, også de mere radikale, der skal være en rummelighed, ellers giver det ingen mening for mig,« skriver han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Mads Greve Haaning
  • Ejvind Larsen
  • Oluf Husted
David Zennaro, Mads Greve Haaning, Ejvind Larsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rune Stilling

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se logikken i Bobergs udtalelse. Stidsen siger, at kulturinstitutionerne vakler (og det gør Det Danske Akademi vel også), og så giver hun et eksempel. Jeg kan simpelthen ikke se nogen implicit kobling, ud over at begge dele er kulturinstitutioner.

Men, hvad jeg kan læse ud af citatet er snarere, at hun gerne vil have, at Det Danske Akademi agerer og forholder sig politisk. Og så er vi jo tilbage ved sagens kerne. Stidsen vil i modsætning til stort set alle andre i akademiet godt have politik på dagsordenen, og det står i modsætning til den kunst, som de øvrige medlemmer ser som det primære arbejdsområde. Hun vil også gerne bruge akademiet som en platform for sine personlige agendaer i den forbindelse.

Altså er Stidsen fortsat komplet tonedøv, dvs. jeg tror faktisk hun handler helt bevidst. Hun forsøger, og indtil videre med held, at kapre Akademiet som platform for en (personlig) politisk kamp, og hun nægter at lave om på det forhold.

Med andre ord kan de øvrige medlemmer enten smide hende ud, eller selv gå, og eventuelt stifte et nyt akademi, hvor man kan forsøge at gardere sig mod trojanske heste som Stidsen.

Søren Mortensen, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , peter juhl petersen, Steffen Gliese og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Det undrer mig, at Thomas Boberg ikke kan acceptere Marianne Stidsens udmeldinger om hendes egne holdninger vedrørende Det Danske Akademis betydning i det danske samfund, selv om han er uenig i dem og ikke kan se relevansen i hendes sammenligning med en kulturel bevægelse og en tendens i tiden.

Hans problem må være, at han ved, at der er andre medlemmer af Akademiet, der er langt mere fintfølende i deres personlige "image" - pleje, som "politisk korrekte", end han selv er det. og som han vil beskytte af hensyn til at undgå yderligere intern ballade i Akademiet.

Det Danske Akademi er ikke et politisk parti, der er nødt til at sikre overholdelse af partilinjen i forhold til kontroversielle spørgsmål. Det er heller ikke en virksomhed, der skal tænke på at styrke sit Brand, hvilket kan være afgørende, når det gælder om at fastholde sine markedsandele.

Akademiet har vel netop sin styrke ved, at det er hævet over den slags parti - kommercielle og virksomheds - kommercielle interesser, og at der er plads til, at meningerne kan brydes, også når medlemmerne benytter sig af deres ret til, ifølge vedtægterne, at deltage i debatter. Det må vel også gælde debatter om, hvorfor Det Danske Akademi stadig har en væsentlig betydning for det danske samfund.

Niels Duus Nielsen, Christian Larsen, Frank Hansen, Ole jakob Dueholm Bech og Jakob Knudsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Hvis Det Danske Akademi ikke kan udvikle sig til en tidssvarende institution, der bliver en synlig del af det danske samfund, har det ikke længere en eksistensberettigelse.

Med tidssvarende mener jeg bl.a. en accept af, at forsøget på at adskille kunst, kultur og samfund, og dermed politik, bryder sammen i forbindelse med samtidens konflikter om identitetspolitiske spørgsmål i relation til kunsten, ikke mindst litteraturen.

Det er illusorisk at tro, at Det Danske Akademi kan holde den slags spørgsmål ”ud i strakt arm” og antage, at det ikke er noget, der vedrører dets medlemmer og dermed Akademiet.

Især i betragtning af, at institutionernes, mediernes (især de sociale mediers) og litteraturens indbyrdes relationer er mere omfattende og har mere kompleks karakter end for bare 20 år siden.

Akademiet skal ikke eksponere sig selv ved eksplicit stillingtagen til en række kulturelle og litterære spørgsmål, men må acceptere, at det ikke kan undgå indirekte at blive eksponeret, når dets medlemmer, som fundatsen lægger op til, at de kan gøre, forholder sig til en række kulturelle og litterære fænomener, der får politisk karakter.

Niels Duus Nielsen, Jakob Knudsen, Søren Dahl og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Young-suk No

Den eneste løsning må være at afskaffe Akademiets livsvarig medlemskab og indføre en 2-årig litteraturpanel der består af forfatter, anmelder, bibliotekar, læser osv.
Det er mere demokratisk og opdateret til nutid og så forhindre folk i at udnytte sin position for sin personlige agenda/at gøre sådan som der passer en fordi man ikke kan blive ekskluderet.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Søren Mortensen, Peter Mikkelsen, Nike Forsander Lorentsen, Ejvind Larsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Rune Stilling

Ida Jessen om Marianne Stidsen:

»Hun må bruge sin ytringsfrihed lige så tosset, hun vil – og polemisere og polarisere på livet løs. Men vi sidder sammen med hende i en institution – et arbejdsfællesskab – med et fundatsbestemt formål, som vi skal forsøge at opfylde på bedste vis. Det er yderst vanskeligt. For med sine skældsord har Marianne Stidsen ramt flere af os og vore holdninger, og nogle af os må således opleve at blive fremstillet som delinkventer, der skal retsforfølges efter en af straffelovens strengeste paragraffer. Af en akademikollega. Igen skal vi understrege, at det ikke handler om Marianne Stidsens meninger, men om hendes adfærd. Når man begynder at kriminalisere andres synspunkter, er det vanskeligt at fortsætte samtalen og samarbejdet. Ordet er frit, men ord har konsekvenser. Det handler derfor heller ikke om Marianne Stidsens ytringsfrihed, men om hendes loyalitet over for Akademiet, som hun efter vores overbevisning har svigtet.«

Suzanne Brøgger svar til Søren Ulrik Thomsens opfordring til at akademimedlemmer, der er uenige i Stidsens udmeldinger, skal melde sig i den offentlige debat:

»Dit synspunkt er lige præcis dét, der gør, at jeg ikke kan være medlem af det, som Det Danske Akademi – nu igen – har afviklet sig til at være: en politisk, ideologisk diskussionsklub frem for et litterært selskab. Jeg er ikke polemiker. Lige siden ‘Stjernfelt-affæren’, 2010, har jeg skullet bide det i mig, dette pres i retning af at ‘ytre mig’. Men man kan ikke tvinge nogen til at være polemiker. Og en polemiker kan ikke kræve at blive modsagt. Ingen mindre forsamling som Det Danske Akademi kan i længden holde til, at ‘alt’ bliver sagt. Et hvilket som helst synspunkt kan heller ikke forlange en modargumentation i offentligheden, det ville være absurd. Man bliver defineret af de dagsordner, man polemiserer imod, derfor har jeg alle dage afholdt mig fra noget sådant. Og jeg vil ikke tvinges til det. Hvem ønsker at være frivillig leverandør til mediemaskinens palaver? Ikke jeg. Jamen, kan man så kun indvælge medlemmer, man er enig med? Mit svar er: Man kan kun indvælge mennesker, der er i besiddelse af det, man i gamle dage kaldte ‘hjertets dannelse’. Venlige hilsner fra Suzanne.«

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Måske har vi brug for en større forsamling for at rumme Marianne Stidsen - det Akademi, man har andre steder, et Akademi for Kunst og Litteratur (Artes et Lettres) med måske 100 medlemmer.

Bjarne Toft Sørensen

@Rune Stilling
Det citerede viser Ida Jessen og Suzanne Brøgger som et par tidligere aktive medlemmer af Det Danske Akademi, der åbenbart betragter Akademiet som en eksklusiv læse - og diskussionsklub for æstetisk forfinede mennesker, der ikke kan klare at blive konfronteret med tilværelsens mindre pæne sider, som de f.eks. kommer til udtryk i identitetspolitiske kampe i litteraturens institutioner.

Væsentlige forhold er berettiget blevet problematiseret og kritiseret, men desværre også med konsekvenser og holdninger, der hos begge fløje antager totalitær karakter.

Jeg foretrækker Søren Ulrik Thomsens formanende ord i sin årsberetning i 2019, i sin egenskab af sekretær:

"Vi må leve med, at verden ikke går op: Fortiden og nutiden er ikke det samme, jeg ser dig på en anden måde, end du ser dig selv, og jeg behersker ikke dit blik på mig. Ja, lad os forbedre os, men ikke bilde os ind, at vi er bedre end vi er, for med enhver ny hellighed følger nye måder at være et dumt svin på, og bare vent, det skal der nok blive gjort op med senere. Lad os omgås civiliseret, men samtidig gøre os klart, at vi jo dermed netop civiliserer noget uciviliseret, som selv det nobleste menneske og det højest udviklede samfund altid må leve i en spænding i forhold til. Lad os – henover alle kulturelle, etniske og seksuelle forskelle - tale med respekt til hinanden som ligestillede borgere, men ikke ligge under for den identitetspolitiske illusion, at vi kan erobre og styre andres blik på os: Det er vi overgivet til på godt og ondt, hvad ikke mindst litteraturen viser".

Poul Nielsen

"Hjertets dannelse" er vel et udtryk for at være gavmild og generøs med sig selv - ikke selvhøjtidelig og indelukket.

Jakob Knudsen

Jeg sætter stor pris på Søren Ulrik Thomsen og det undrer mig personligt, hvad manden ville i akademiet. Men hvad er det egentlig Det Danske Akademi bidrager med og til hvem? Er det en institution, der fremmer kunst/litteratur til alle i befolkningen, eller er det bare en kaffe/vin klub i Rungsted på Strandvejen for statsfinansierede kendisser, der primært går op i dem selv og deres egen navle? Salig Klaus Rifbjerg - helten hos de fleste kulturradikale - brugte sin første statsstøtte på at købe en åben sportsvogn, så han kunne køre op og ned af det danske svar på Route 66 - Strandvejen. Det skabte hvis lidt overskrifter, så hvis Marianne Stidsen - en "gammel" punker, kan få få kulturparnasset til at gibbe efter vejret, og lave en "Maude", er jeg personligt glad for at hun er medlem af Rungsted klubben. Go Marianne:-)