Nyhed
Læsetid: 6 min.

Ny sekretær i Det Danske Akademi: Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en svær situation

Efter medlemsflugt og offentlig ballade trækker Det Danske Akademis sekretær Søren Ulrik Thomsen sig og giver plads til en ny, Lasse Horne Kjældgaard, som mandag aften blev valgt på et møde i akademiet. Han har tidligere været meget kritisk over for medlemmet Marianne Stidsen, men nu tror de begge på en konstruktiv fremtid
Professor og litteraturkritiker Lasse Horne Kjældgaard blev mandag valgt som sekretær for Det Danske Akademi, hvor han afløser digteren Søren Ulrik Thomsen.

Professor og litteraturkritiker Lasse Horne Kjældgaard blev mandag valgt som sekretær for Det Danske Akademi, hvor han afløser digteren Søren Ulrik Thomsen.

Nanna Navntoft

Kultur
17. juni 2020

Mandag aften blev der valgt ny sekretær i Det Danske Akademi. »Og meget mere kan jeg ikke sige,« siger han, den nye sekretær, professor og litteraturkritiker Lasse Horne Kjældgaard, i telefonen.

Alle medlemmer af Det Danske Akademi har tavshedspligt, og derfor vægrer Lasse Horne Kjældgaard sig ved at fortælle om mandagens møde. Han vil dog gerne oplyse, at han blev valgt ved afstemning, og at den nu forhenværende sekretær, digteren Søren Ulrik Thomsen, trak sig frivilligt.

Det er uklart, hvor mange af de nuværende 14 medlemmer der deltog på mandagens ordinære møde, hvordan afstemningen forløb, og om emner som tavshedspligt, medlemsflugt og lækage var på dagsordenen.

I foråret forlod medlemmerne Ida Jessen, Astrid Saalbach, Jens Smærup Sørensen og Suzanne Brøgger akademiet i protest mod medlemmet Marianne Stidsen, og siden blev interne korrespondancer lækket og bragt i pressen.

Af lækken fremgik det, at Søren Ulrik Thomsen insisterede på, at der skulle være plads til alle i akademiet, mens Lasse Horne Kjældgaard og fire andre medlemmer i et fælles brev havde opfordret Marianne Stidsen til at gå. 

»Hvis jeg svarer ja eller nej til spørgsmålet om, hvorvidt vi fik lækagen opklaret i går, vil jeg bryde min tavshedspligt, så det kan jeg heller ikke kommentere.«

– Hvor meget kan du overhovedet sige om mødet?

»Jeg kan sige, at jeg blev valgt. Og at jeg ikke vil lægge skjul på, at det er en svær situation. Det er det fortsat. Vi må sammen prøve at finde ud af, hvordan vi skaber gode rammer for at komme videre med at arbejde for akademiets formål. Jeg har aldrig prøvet at stå i en type konflikt som denne før. Det tror jeg ikke, der er så mange andre, der har. Vi må eksperimentere og se, hvad vi kan gøre – det synes jeg også, at valget af en ny sekretær vidner om. At der var et fælles ønske om at komme videre.«

Vil se på tavshedspligt

Det Danske Akademi blev stiftet af en gruppe forfattere i 1960. Siden har det levet et lidt tilbagetrukket liv som en slags avanceret læseklub i Karen Blixens gamle stuer på Rungstedlund, hvor en (af hinanden) nøje udvalgt gruppe af dansk åndslivs spydspidser mødes og diskuterer litteratur og også uddeler et antal priser. Alt sammen i nogenlunde stilhed – for ifølge den selvbestaltede forenings vedtægter har alle medlemmer tavshedspligt.

»Det formål, vi har – at virke for dansk sprog og ånd, særligt litteraturen – er ret bredt, må man sige. Det kan man fortolke og forvalte på mange måder. Jeg synes, det er vigtigt, at vi løbende tænker over, hvordan man gør det bedst. Alt er anderledes i forhold til 1960. Det er en helt anden offentlighed, vi har, en anden litteratur, andre forfatterroller. Alt det skal vi prøve at tage bestik af,« siger Lasse Horne Kjældgaard, der tidligere har udtalt sig kritisk om tavshedspligten, som i foreningens vedtægter beskrives med formuleringen: »Akademiets forhandlinger er strengt fortrolige.«

Er du blevet klogere på tavshedspligten og dens omfang?

»Jeg er i hvert fald blevet klogere på, at der er nogle uhensigtsmæssige uklarheder i den. Det synes jeg, vi skal have set på. Men det siger jeg for egen regning – det kan godt være, at andre medlemmer ikke er enige.«

Håber på engangsforeteelse

Det er jo en besynderlig situation, at du nu skal sidde i spidsen for en institution, som tæller et medlem, om hvem du for nylig i Politiken skrev: ’Hvorfor skulle man gide arbejde frivilligt sammen med én, der i ramme alvor mener, at man selv – eller ens gode kolleger – burde sidde i fængsel?’. Hvordan har du det med det?

»Jeg tror kun, jeg kan sige én ting: Jeg er blevet valgt,« siger han.

»Det er ikke et direkte svar, men jeg synes, akademiet er en vigtig institution med en vigtig funktion. Jeg vil gøre mit for at føre den institution videre.«

– Men mener du stadig de ting, du har skrevet om hende?

»Lige nu er mine personlige holdninger til det spørgsmål ikke det vigtigste. Jeg er blevet valgt til at fungere som sekretær for hele akademiet og til at forsøge at bringe det videre. Det håber jeg, at du forstår.«

– Du har kritiseret lækagen og til Information udtalt, at det er »svært at have et rum til tillid og fortrolighed, så længe lækagen ikke er blevet sporet«. Hvorfor er det så slemt med den læk?

»Fortroligheden er jo ikke kun af hensyn til medlemmer i akademiet, men også dem, der bliver talt om. De forfattere, vi overvejer til priser, potentielle medlemmer … Også for deres skyld er det vigtigt, at der ikke kommer noget ud.«

– Men det var jo ikke den slags, der kom ud i lækken?

»Nej. Det var interne konflikter, det handlede om. Og man kan jo håbe på, at det var en engangsforeteelse. Jeg har ikke noget at hænge det håb op på, men jeg håber da, at vi kan tale sammen og holde møder, uden at man i Weekendavisen om fredagen kan læse, hvad der blev drøftet. Det er klart, at hvis det gentager sig, så har vi en endnu værre situation.«

Hvordan vil I forsøge at finde frem til lækken?

»Det kan jeg desværre ikke udtale mig om.«

Hvad kan vi forvente i forhold til optagelse af nye medlemmer?

»Der er ikke blevet valgt nye medlemmer siden i går. Vi kan være op til 20 aktive medlemmer. Det må vi jo stille og roligt kigge på.«

Men hånden på hjertet – hvordan tror du, I får nogen overtalt til at blive medlem af det her foretagende?

»Det har jeg ingen kommentar til.«

Stidsen vil bidrage konstruktivt

Balladens kerne, medlemmet Marianne Stidsen, deltog også på mandagens møde, og hun siger til Information, at hun er »utroligt glad for« mødet. 

»Jeg har været lige så ked af det som alle mulige andre, og jeg håber, at akademiet er på vej til at restituere sig og komme på benene igen. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bidrage konstruktivt til, at akademiets vigtige arbejde kommer tilbage på sporet,« siger Marianne Stidsen.

– Hvordan har du det med, at det er Lasse Horne Kjældgaard – som for nylig har skrevet kritisk om dig i Politiken og inden da har opfordret dig til at forlade akademiet – der nu skal lede?

»Prøv at høre her. Det er ikke første gang, der har været konflikt i en institution. Man mødes og diskuterer tingene og prøver at finde en løsning og komme videre. Det er det, vi har gjort. Og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at bidrage konstruktivt.«

Hun vil også benytte lejligheden til at rose den forhenværende sekretær Søren Ulrik Thomsens »enestående indsats i en tid, hvor det ikke er nemt at stå i spidsen for kulturinstitutioner«.

»Han har gjort det forbilledligt ved at insistere på, at der i akademiet skal være plads til mennesker med forskellige holdninger. Den dag, historien skal skrives, vil det tjene ham til ære, at han har insisteret på det,« siger hun.

Marianne Stidsen afviser at tale konkret om mandagens møde såvel som lækken under henvisning til tavshedspligten. Men hun understreger, at hun er glad for, at akademiet med den nye formand nu kan komme videre, og hun tror på, at akademiet får let ved at rekruttere nye medlemmer.

»Det tror jeg 100 procent sikkert på,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

"Akademiets forhandlinger er strengt fortrolige" skal vel i juridisk henseende forstås ret bogstaveligt.

Denne "tavshedspligt" må dreje sig om afstemninger, udtalelser og forslag på møder i relation til de opgaver, som Det Danske Akademi har ifølge sin fundats.

Hvis en fortrolighed blandt medlemmerne skal være til stede ud over dette, må det vel forudsætte, at man ikke udadtil refererer, med navns nævnelse, hvad andre har sagt på de møder i Akademiet, der ikke kan karakteriseres som forhandlinger.

Problemet vil her bl.a. være, hvilke sanktioner der i givet fald vil kunne tages i anvendelse over for medlemmer, der ikke lever op til denne fortrolighed, der ikke drejer sig om "forhandlinger"?

Det er vel imod hele grundlaget for Det Danske Akademi, at nogen medlemmer begynder at opfordre andre medlemmer til at forlade Akademiet? Hvad står der i det hele taget i fundatsen om muligheden for eksklusion af medlemmer?

Hvis der skal være tale om eksklusion af medlemmer, må det vel i fundatsen rimelig klart fremgå, hvilke brud på regler, der kan eller skal føre til eksklusion?

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til spørgsmålet:
"– Hvordan vil I forsøge at finde frem til lækken?"

Alt taget i betragtning ville et mere konstruktivt spørgsmål lyde:
" - Kommer I bedst videre ved at lægge spørgsmålet om at finde frem til lækken bag jer?"

Daniel Joelsen, Hans Aagaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Journalisten arbejder sandelig hårdt for at få en god historie ud af det her!

Daniel Joelsen

Bortset fra selve afstemningen, er en hver tavshedspligt en udemokratisk unode set med mine øjne. Og så i et akademi som fremmer det frie ord?

Maj-Britt Kent Hansen

Det frie ord! Ak, ja. Mest af alt render tankerne i retning af en frimurerloge.