Læsetid: 7 min.

Hvad vi overværer i Ewalds digt ’Rungsteds Lyksaligheder’ er digterens egen fødsel til naturelsker

’Rungsteds Lyksaligheder’ er på den ene side et charmerende, detaljespækket naturdigt og på den anden side et selvspejlende metadigt over den inspiration, som naturen frigjorde i dets forfatter
’Rungsteds Lyksaligheder’ er på den ene side et charmerende, detaljespækket naturdigt og på den anden side et selvspejlende metadigt over den inspiration, som naturen frigjorde i dets forfatter

Sofie Holm Larsen

26. juni 2020

Ewalds på én gang storladne og sødmefulde hyldest til naturen, Rungsted, Gudfader plus ikke mindst sig selv, skrevet 1773, har gennem tiden vist sig imponerende slidstærk. Tusinder og atter tusinder af eksaminander har redegjort for rytmen og hans fyndige rim, gearskiftet fra nutid til datid, verbernes lange adjektiviske tillægsformer, brugen af de 31 tankestreger, udråbstegnene og de to afsluttende, forundringsskabende spørgsmålstegn.

Og forskerne har søgt at overgå hinanden med subtile gætterier, hvad angår identiteten bag »Du’et«, den »Veninde«, som til sidst apostroferes: Var det Arendse, ungdomskæresten? Var det fruen i huset på Rungsted Kro, eller kanhænde dennes unge datter, eller en for alle os biografisk snagende ukendt lokal elskerinde? Eller gælder tiltalen selve lokaliteten, det sted, der fremkaldte digterens inspiration? Den teori har endda været fremsat, at det kvindelige du såmænd blot er en art poetisk standardrekvisit.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arne Würgler

Bevar mig vel, hvor kan man dog kravle rundt i maskinrummet og fortabe sig i ledninger og rør. Uden at komme nærmere og tættere på følelsen af den fortryllende bevægelse. Hvis ikke den rigtige mekaniker til den valgte analyse opgave. Om igen mit hjerte.