Læsetid: 1 min.

Podcast: Hastegennemført klimaaftale, optur over Spike Lee og nyt heksemuseum i Ribe

I denne udgave af Radio Information taler vi med Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn om den netop indgåede klimaaftale, litteraturanmelder Nanna Goul har besøgt heksemuseet i Ribe, og Rune Lykkeberg har vildt optur over Spike Lees nye film
Søg på ’Radio Information’ i din foretrukne podcastafspiller. Så får du et udvalg af ugens vigtigste historier fra Dagbladet Information lige ind i øregangene.

Søg på ’Radio Information’ i din foretrukne podcastafspiller. Så får du et udvalg af ugens vigtigste historier fra Dagbladet Information lige ind i øregangene.

Ritzau

26. juni 2020

Der var ellers en stolt regering, der søndag nat på Twitter annoncerede, at Danmark var blevet et grønnere sted at være. Her på redaktionen var modtagelsen af den hastegennemførte klimaaftale, der i wekenden blev lukket, mere lunken. Aftalen er nemlig hverken halvt eller helt i mål i forhold til at finde de CO2-reduktioner, der skal til, for at Danmark kan reducere med 70 procent i 2030.

Som minimum forudsætter den i hvert fald, at der bliver bred politisk opbakning til en grøn skattereform, med en meget høj CO2-afgift. Og så efterlader den en tung byrde til transport og landbrug – en byrde, som de umuligt kan løfte. Vores klimaredaktion, Jørgen Steen Nielsen og Martin Bahn, kommer i studiet. 

Jeg får også fint besøg af vores litteraturanmelder OG heksekorrespondent Nanna Goul. Hun har besøgt Ribe og Danmarks første museum for hekseforfølgelser HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i næste uge. Hør blandt andet museuminspektør Lulu Anne Hansen forklare, hvorfor der har aldrig været så meget prestige i at beskæftige sig med hekseprocesserne, og hvad vi kan lære om coronakrisen ved at spole tilbage til år 1617 og Christian 4.’s berygtede forordning mod troldfolk. 

Rune Lykkeberg har bare været i Vietnam. Med Spike Lee. Og det kan du også komme. På Netflix har der nemlig i denne uge været premiere på Do The Right Thing-instruktørens nye film Da 5 bloods. Og den er optur. Fordi Spike Lee, i modsætning til rigtig mange andre instruktører, undgår at falde i de oplagte fælder, når det sorte Amerikas historie skal fortælles. De andre aviser synes, at det er en dårlig film. Vores Christian Monggaard er begejstret. 

Og hæng ved til allersidst og hør om vores sommerbogklub om klassekamp!

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: Arven fra Hegel, Putins jerngreb og drabet på Bornholm

    3. juli 2020
    I denne episode vil journalist Sebastian Abrahamsen fortælle, hvad han kunne finde frem til om de to mænd, der er sigtet for drabet på en 28-årig mand i Nordskoven på Bornholm. Vores Rusland-medarbejder Ida Sparre-Ulrich fortæller om Vladimir Putins behov for folkets kærlighed oven på en ringe coronaindsats, og Rune Lykkeberg giver dig fødselaren Hegel i lommeformat
  • Podcast: Balladen i Det Danske Akademi, Slavoj Žižeks pandemibog og optur over EU

    19. juni 2020
    Denne udgave af Radio Information handler om Slavoj Žižeks coronabog, EU's radikale bud på en ny globalisering, risikoen for en anden bølge herhjemme, og så om ballade i de finere litterære kredse
  • Podcast: Naturdigte, Palme-sagen og Trump i modvind

    13. juni 2020
    I denne uges Radio Information ser vi på lukningen af Palme-efterforskningen med krimirapporter Sebastian Abrahamsen, læser naturdigte med litteraturanmelder Erik Skyum-Nielsen og tror sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg på, at USA er tættere på at slippe af med Trump som præsident end nogensinde før

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu