Podcast
Læsetid: 1 min.

Podcast: Protester i USA, budgetunderskuddets comeback og et år med »Magtfuldkomne Mette«

I denne uges udgave af Radio Information fortæller USA-korrespondent Martin Burcharth om protesterne i USA, Rune Lykkeberg har optur over, at budgetunderskuddet har fået comeback, og journalist på indlandsredaktionen Laura Friis Wang fortæller om Mette Frederiksens første år som statsminister
Ritzau Scanpix

Ritzau Scanpix

Kultur
6. juni 2020

I USA fortsætter urolighederne.

Over hele landet har vrede borgere de seneste to uger været på gaden, efter den afroamerikanske mand George Floyd i sidste uge blev kvalt under en anholdelse i delstaten Minnesota.

»USA har ikke oplevet lignende optøjer siden mordet på Martin Luther King,« skrev vi på forsiden af tirsdagens avis.

Informations korrespondent i USA, Martin Burcharth, er med telefon fra Cambridge.

Rune Lykkeberg han er også med, direkte på bånd fra studiet i Store Kongensgade.

Han har optur over, at budgetunderskud har fået comeback, efter i årtier at have været dømt ude af det politiske etablissement. Det er nye tider for de offentlige finanser, og det er optur, siger Rune Lykkeberg.

Endelig skal det handle om Mette Frederiksen, som har været statsminister et år. Journalist på indlandsredaktionen Laura Friis Wang har talt med en række eksperter om hendes første år, og ikke mindst om, hvordan hun har redefineret rollen som statsminister og samlet magten omkring sig selv og Statsministeriet.

»Magtfuldkomne Mette« bliver hun kaldt af nogle kommentatorer.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

  • Podcast: Hverdagskonflikterne er tilbage på Borgen – er det ikke som det skal være?

    26. februar 2021
    I denne udgave af Radio Information analyserer Lars Trier Mogensen ugens politiske armlægninger om genåbningen. Louise Drivsholm ser på ændringerne i befolkningens coronavaner. Rune Lykkeberg anbefaler podcast. Og Jørgen Steen Nielsen ser nærmere på Klimarådets dom over regeringens klimapolitik
  • Podcast: Er der liv på Mars? Er der poesi i Glostrup?

    20. februar 2021
    I denne udgave af Radio Information taler vi om den aktuelle litterære fejde om Glostrup med litteraturredaktør Peter Nielsen. Vi taler om Macrons sekulariseringslov med korrespondent Christian Bennike og om opturs-Mars-missionen med Rune Lykkeberg
  • Podcast: Biomassens bagside, Trumps rigsretsag og Parterapi

    12. februar 2021
    I denne udgave af Radio Information vil klimajournalist Martin Bahn lede os ned af en af klimakampens blindgyder: afbrændingen af træ. Lone Nikolajsen vil tale om det fremragende reality-tv ’Parterapi – elsker du mig stadig?’, og Rune Lykkeberg vil tage os igennem den rigsretssag mod Donald Trump, der bliver afgjort på mandag
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her