Feature
Læsetid: 7 min.

Premier League trofæ til Liverpool: Klopp og Co. red den store bølge

Surferøvelser og en italiensk inspireret spillestil hjalp Liverpools manager til at bryde 30 års forbandelse og føre Premier League-trofæet til Merseyside
Liverpool-fans fejrer klubbens første mesterskab i 30 år uden for legendariske The Kop på Anfield Road.

Liverpool-fans fejrer klubbens første mesterskab i 30 år uden for legendariske The Kop på Anfield Road.

Peter Powell/Ritzau Scanpix

Kultur
1. juli 2020

Tilbage i 1991, da Graeme Souness var manager i Liverpool, blev han kontaktet af chefen for klubbens talentspejderafdeling, som fortalte om et dansk målmandstalent, der brændte efter at komme til at spille for Liverpool.

»Der var en ung, dansk målmand, som var Liverpool-fan, og som var villig til selv at betale for rejseudgifter og hotelophold for at komme over til os,« har Souness berettet til Sunday Times.

Den daværende Liverpool-træner afslog dog tilbuddet med henvisning til, at han på det tidspunkt var ved at udskifte holdets mangeårige keeper, Bruce Grobbelaar, med nyindkøbet David James, og han havde ikke behov for at få smidt en tredje aktør ind i den delikate ligning.

»Jeg forsøgte at udfase Grobbelaar, hvilket viste sig vanskeligere end forventet, og desuden havde jeg lige skrevet kontrakt med David James, så jeg havde ikke brug for en uprøvet målmand i den situation.«

Det unge, danske målmandstalent, der dermed fik et nej fra Liverpool, hed Peter Schmeichel.

Kort efter fik Souness kastet endnu en spiller i favnen – hvis han altså ville have ham.

Det skete i forbindelse med en kamp mellem Liverpool og franske Auxerre. Efter kampen blev Souness opsøgt af Michel Platini, som sagde, at han havde en spiller til ham; en spiller, der havde et kæmpe potentiale men også visse problemer, som gjorde, at han skulle væk fra fransk fodbold.

Liverpool ville være den perfekte destination.

Souness takkede dog nej.

»Jeg svarede, at det sidste, jeg havde brug for, var endnu et problembarn. Jeg havde en række ældre spillere i truppen, som jeg prøvede at skille mig af med, så jeg havde ikke brug for mere uro i omklædningsrummet.«

Dermed blev det også en afvisning af Eric Cantona.

Eller som Souness selv med en vis fortrydelse har bemærket det over for den engelske avis:

»Jeg afviste to aktører, der blev legender hos Manchester United.«

I Liverpool-kredse bliver beslutningen om at afvise Cantona og Schmeichel ikke kun set som en indirekte håndsrækning til Manchester Uniteds manager Alex Ferguson, der dermed fik adgang til de to spillere, som mere end nogen andre hjalp ham med at bygge det dynasti, som United udviklede sig til at blive i halvfemserne og nullerne.

Nej, det er nærmest, som om der er noget okkult på færde. Fravalget af Cantona og Schmeichel kan på mange måder ses som indvarslingen af den forbandelse, der lagde sig over den røde halvdel af Liverpool, og som det tog tredive år at løfte.

Forbandelsen over Merseyside

Ligesom det amerikanske baseballhold Boston Red Sox i 86 år var underlagt den såkaldte ’The Curse of the Bambino’ – foranlediget af deres beslutning om at sælge stjernespilleren Babe Ruth til New York Yankees i 1918, hvilket blev en forbandelse, der forhindrede det ellers så succesfulde mandskab i at vinde den såkaldte World Series fra 1918 til 2004 – så betød Liverpools katastrofale fejlbeslutninger i starthalvfemserne, at de i årtier var forhindret i at nå helt til tops i Premier League.

Hver gang triumfen syntes tæt på, gik det på nærmest overnaturlig vis galt.

I april 1997 væltede David James helt skævt ud til et hjørnespark i sidste minut af hjemmekampen mod bundholdet fra Coventry. Dét kostede et mål – og chancen for at gå forbi United i toppen af tabellen med få spillerunder tilbage.

I 2014 gled Liverpool-anfører Steven Gerrard på Anfields græstæppe (skubbede Gud til ham med pegefingeren?), hvorefter Chelsea kunne score til 1-0 i en kamp, hvor uafgjort havde været nok for Liverpool til at vinde guldet.

Og da de røde fra Merseyside endelig satte en perfekt sæson sammen med ubegribelige 97 point sidste år, ja, så leverede rivalerne fra Manchester City en endnu mere perfekt sæson og opnåede 98 point.

Klubben fra Anfield syntes forhekset.

Surferøvelser

I år blev forbandelsen imidlertid løftet. Og vil man vide, hvordan det engelske mesterskab endelig kom i hus, skal man skrue tiden tilbage til sidste sommer og rejse til den idylliske kurby Évian i det sydøstlige Frankrig ved Genèvesøens bredder.

Her har Liverpool hvert år siden Jürgen Klopps ankomst holdt en uges træningslejr.

Den tyske træner vægter opholdet højt, fordi det giver ham et frirum, hvor han kan træne intensivt med sine spillere uden kommercielle forpligtelser, opvisningskampe eller distraktioner af nogen art. Og sidste sommer havde Klopp en særligt krævende opgave foran sig: Han skulle moralsk genopbygge en spillerflok, der nok havde vundet Champions League, men i bund og grund var knuste over, at de – trods rekordhøsten på 97 point – endnu engang var blevet nægtet Premier League-kronen.

Til det formål havde tyskeren inviteret en særlig gæst til træningslejren. Hans navn var Sebastian Steudtner, og han er en såkaldt Big Wave-surfer. Det vil sige, at han tilhører den subkultur af surfere, der bruger hele deres vågne tilværelse på at rejse verden rundt på jagt efter den næste store bølge, det næste store kick.

Hans profession er ekstremt farlig. Han lever af (og for) at surfe på kanten af bølger, der rejser sig i højhuslignende størrelse lige bag ham, og som har kraften til at opsluge og knuse ham i det sekund, de lukker sig om ham.

I træningslejren i Frankrig skubbede denne daredevil fra bølgetoppene de højtbetalte fodboldstjerner ud af deres komfortzone ved at lave en øvelse med dem, hvor de skulle forblive nedsænket under vand i længst mulig tid.

Sådan en øvelse har den funktion, at den træner udøverne i at slappe fuldstændig af i et stresset miljø, hvor de er afskåret fra ilt, samtidig med at den skubber til deres individuelle ydeevne.

Således oplevede Liverpool-spillerne, at de kunne forøge den tid, de var nedsunket under vand, fra 30-40 sekunder til op til tre minutter, da de først havde forstået teknikkerne bag øvelsen.

Og dermed fangede de det budskab, der lå bag Klopps beslutning om at invitere Steudtner til Évian.

Hvis I vil vinde det engelske mesterskab, må I gøre det endnu bedre end i sidste sæson. I må skubbe til jeres egne grænser. Jeres ydeevne er højere, end I tror. Og nu er det tid til at erobre den næste bølge.

Liverpool er blevet mere kedelige

Surferøvelser og vejrtrækningsteknikker alene er dog ikke hele forklaringen bag Liverpools succes.

Den bygger også på en markant justering af holdets spillestil.

Lige siden Klopp kom til England, er han blevet forfulgt af sit berømte heavy metal-citat, hvor han stiller sin egen spillestil op mod daværende Arsenal-træner Arsène Wengers mere pasningsbaserede filosofi med ordene:

»Han (Wenger, red.) kan bedst lide, når hans hold har bolden og kører den rundt i afleveringer. Det er som et orkester. Men det er en dæmpet sang. Jeg foretrækker heavy metal.«

Som årene er gået, er Klopp dog blevet mere og mere træt af det citat. Ikke mindst fordi han har bevæget sig væk fra den tankegang, der ligger bag det.

Klopp har indset, at heavy metal-fodbold ikke skaffer mesterskaber, fordi stilen afføder et kontroltab, der over en hel sæson koster for mange point.

Derfor har han udviklet en mere kompakt spillestil, hvor holdets kæder skubbes tættere sammen med det resultat til følge, at modstanderne ikke længere nedkæmpes i et hidsigt løbespil, men snarere kvæles af Liverpool-mandskabets stramme struktur.

Sacchi er den vigtigste

I dette arbejde har Klopp været kraftigt inspireret af den legendariske AC Milan-træner Arrigo Sacchi.

Sacchi gjorde netop Rossoneri til en magtfaktor i slutfirserne ved at trække de rødsortes forsvar og midtbane tæt sammen og derved reducere det rum, modstanderholdet havde at spille i.

Og at Liverpool nu praktiserer de samme principper, blev blandt andet illustreret ved en scoring mod Bournemouth tilbage i februar. Målet blev sat ind af Sadio Mané, efter at Virgil van Dijk havde erobret bolden ved midterlinjen. Det er dog ikke scoringen i sig selv, der er det bemærkelsesværdige, men opspillet, forstået på den måde, at da van Dijk stjal bolden fra en Bournemouth-spiller, viste et screenshot, at alle Liverpools ti markspillere befandt sig inden for blot tyve meter af hinanden.

Det var kort sagt helbanepres med stempeltryk i ægte Sacchi-stil!

Eller som Klopp selv formulerede det til italiensk fjernsyn tidligere i år:

»Den træner, jeg har lært mest af, er Sacchi. Han er den vigtigste træner (i min karriere, red.), og jeg har taget ved lære af alt det, han gjorde i Milan. Jeg har implementeret det på mit eget hold, og det er grundlaget for alt, hvad vi foretager os.”

Den ændrede spillestil har fået kritikere til at beskylde Liverpool til at spille mere kedeligt. Og det kan der også være noget om. Der er kommet mere styr på tingene og mindre ramasjang.

Både kritikere og tilhængere kan dog trøste sig med, at den tyske træner stadig er en svoren tilhænger af den såkaldte ’five seconds of fury-’regel. Altså reglen om, at man efter ethvert boldtab skal sætte alt ind på at erobre kuglen igen inden for fem sekunder ud fra den betragtning, at modstanderne er allermest sårbare, hvis man rammer dem i omstillingen fra forsvar til angreb.

Det er ikke bare kedeligt kontrolfodbold, det hele!

Næste bølge venter

Men nu, hvor Liverpool endelig har etableret deres overherredømme, hvordan bevarer de det så? Det spørgsmål diskuteres heftigt i engelsk fodbold i disse dage.

Og her samler fokus sig primært om den foryngelse af angrebskæden, der inden længe skal finde sted. Liverpools offensive trio med Mané, Salah og Firmino er nemlig alle 28 år og nærmer sig dermed den alder, hvor deres hastighed og springkraft begynder at klinge af.

Klopp havde håbet at kunne begynde udskiftningen denne sommer med indkøbet af den tyske angriber Timo Werner, men den akkvisition lagde klubbens ejere veto mod med henvisning til den usikre økonomi, som Coronavirussen har skabt.

I stedet kigger den tyske træner ind i en fremtid, hvor han må udvikle talenter fra eget akademi, mens rivalerne omkring ham opruster med megadyre indkøb på den europæiske fodboldbørs.

Det gør ikke nødvendigvis livet nemmere for Klopp. Men det gør måske Premier League lidt mere spændende for den neutrale betragter til næste sæson.

Næste bølge venter!

Serie

Sommersport

Det blev ikke den sportssommer i 2020, som vi havde regnet med, men selv om alt er anderledes, kan den alligevel blive sportsligt forrygende og spændende. Informations skribenter vil over sommermånederne skrive om udvalgte sportslige højdepunkter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her