Baggrund
Læsetid: 10 min.

Slimede åletestikler, svampeterapi og 14 andre bøger, der giver dig et nyt syn på naturen

Populærvidenskabelige bøger om naturen sælger som aldrig før. Vi præsenterer en række værker, der blandt andet byder på nye natursyn i fortællinger om det oldgamle erhverv som muldvarpejæger, om at kommunikere med blæksprutter og om pingviners nekrofili
Populærvidenskabelige bøger om naturen sælger som aldrig før. Vi præsenterer en række værker, der blandt andet byder på nye natursyn i fortællinger om det oldgamle erhverv som muldvarpejæger, om at kommunikere med blæksprutter og om pingviners nekrofili

Sofie Holm Larsen

Kultur
26. juni 2020

Naturbøger er ikke længere kun noget med fodformede vandresko og guides til, hvordan du bedst får kål på dræbersneglene i staudebedet.

Det vælder frem med titler, der giver nye bud på, hvordan du kan læse dig nærmere naturen. Vi præsenterer her seksten populærvidenskabelige bøger om naturen til alle slags læsertyper; hvad end du er hobbybiolog, naturromantiker eller altankassegartner, er her et bud på den næste titel, du kan kaste dig over.

Ned i mørket

Robert MacFarlanes Underland er blevet kaldt et absolut hovedværk i den nye bølge af naturbøger, der på en og samme tid er litterære og populærvidenskabelige. Underland er en rejse gennem de verdener, der findes under vores fødder, i litteratur, myter og undergrunden selv. MacFarlane vender blikket ned i undergrundens ’deep time’ og ser på geologiens enorme tidsspænd fra universets fødsel til en mulig posthuman fremtid.

Bogen er en rejse gennem Grønlands isblå gletsjerdybder, ind i begravelseskamre fra bronzealderen, ned i træernes rodnetværk og skjulte kommunikationsformer, gennem katakomberne under Paris og til de finske dybdeboringer, der skal opbevare radioaktivt affald de næste hundredtusindvis af år.

Underland stiller et presserende spørgsmål: Bliver vi gode forfædre for den fremtidige jord? MacFarlanes panorama spænder hele kloden og følger opdagelsesrejsende, mordere, huleboere, kunstnere og sørgende, der drages til mørket under os. MacFarlane fortæller om menneskets aftryk i landskabet, hvor uendelige mængder af tid og historier ophobes og aflejrer deres spor under vores fødder.

’Underland’ af Robert MacFarlane.

Måger, pingviner og fuglefilosofi

Nye tider kalder på nye fugleforståelser, og med det følger nye bøger om måger, gråænder og pingviner. Mågen forbinder de færreste nok med romantisk kvidren, men bogen Landfill: Notes on Gull Watching and Trash Picking in the Anthropocene præsenterer Tim Dee et nyt syn på fuglen. Den har i de seneste 100 år har flyttet sit vilde liv tæt på os i byer og i affald og bliver af de fleste foragtet som ådselsæder i stedet for at blive anerkendt som entreprenør og overlever.

Mågen er i Tim Dees bog symptomatisk for det antropocæne samfund, der har koloniseret og kategoriseret naturen for at kontrollere den, dernæst udpint og forurenet jorden for i sidste instans at blive bange for de enkelte overlevere, der ulig andre tilpasser sig i stedet for at flygte. Mågen viser os en måde at sameksistere med andre arter på, som vi skal få øjnene op for, mener Tim Dee.

I det victorianske England var det en anden fugl, der vakte forargelse, nemlig pingvinen og dens tilsyneladende skamløse sexliv. Pingviner kan både finde på at parre sig med døde artsfæller, med sneen omkring dem eller ligefrem have gruppesex. I bogen A Polar Affair af Lloyd Spencer skildres de første pingvinekspeditioner og den følgende moralske fordømmelse over pingvinernes homoseksuelle forhold og polygami. Den forargelse, det vakte, gjorde, at forskerne kom langt bagud i deres viden om polerne og evolutionærbiologien.

Der findes også opbyggelige fortællinger om fugle, for eksempel i den lille bog A Short Philosophy of Birds, som skildrer toogtyve fugle og deres naturforhold: Ved at betragte fuglene kan vi blive klogere på uafhængighed, som når ungfuglene bliver skubbet ud af reden og skal flyve selv. Gråanden kan ifølge forfatterne Elise Rousseau og Philippe J. Dubois lære os om skrøbelighed, når den må smide sin pragtfjerdragt og skutte sig og se helt forpjusket ud, imens de mere robuste vinterfjer gror ud. 

’A Polar Affair: Antarctica’s Forgotten Hero and the Secret Love Lives of Penguins’ af Lloyd Spencer Davis.

’A Short Philosophy of Birds’ af Philippe J. Dubois, Elise Rousseau.

’Landfill: Notes on Gull Watching and Trash Picking in the Anthropocene’ af Tim Dee.

Hvalernes åndedræt

Oceanernes kæmper har alle dage været fascinerende: Fra uendelighedsjagten på det hvide monster i Moby Dick til alverdens naturdokumentarer, hvor de store pattedyr synger sær strubesang til hinanden i menneskelignende småfamilier. At observere hvalerne og følge deres veje over havene er en kraftpræstation i sig selv, og det er, hvad den amerikanske forsker og forfatter Leigh Calvez har brugt de seneste årtier på.

I bogen The Breath of a Whale finder man fortællinger om dem alle, fra de aggressive spækhuggere til de migrerende pukkelhvaler og over de dybtdykkende blåhvaler, verdens største pattedyr. Calvez har kortlagt og researchet hvalernes gådefulde ruter gennem havene, der strækker sig over tusindvis af kilometer, og hun har fulgt de store dyr på ganske nært hold fra en lille katamaran i Stillehavet.

Det er en essayistisk rejse ned i vanddybderne, som ikke fortaber sig i tørre fakta om spæk og lungekapacitet. Calvez’ bog er en beretning om at føle sig lille og ubetydelig over for hvalernes mægtighed og at være akut bevidst om, hvor truede disse kæmpedyr er af overfangst og klimaforandringer.

’The Breath of a Whale’ af Leigh Calvez.

Til forsvar for bierne

Bierne er afgørende for vores biosystemer, og det vigtige lille insekt har også indtaget boghandlerne. I Dancing with Bees går det en dag op for forfatteren Brigit Strawbridge Howard, at hun ved mere om den franske revolution end om træerne i hendes baghave. Det får hende til at beslutte sig for at (gen)lære at lægge mærke til naturen. Pludselig ser hun sværme af flittige forstøvere, tykke brumlebasser med lodne fødder og enlige, vildfarne bier, som hun lærer at fange og indlemme i andre bistaders økosystemer.

I Humlen ved det hele udlægger biolog og professor Dave Goulson med nørdet overskud humlebiens anatomi, forplantning, fødesøgning, redebygning og de mange huller, der stadig er i vores viden om bien. Og i Thomas D. Seeleys The Lives of Bees foreslår flere forskere at vende den måde, vi hidtil har tænkt biavl på, på hovedet. Det er først for nylig, at man overhovedet er begyndt at forske i, hvordan honningbier opfører sig uden menneskers indblanding, og måske skal hele verdens honningproduktion ikke længere bestå af biopdræt, men baseres på biernes egen frie levevis. Honningbiernes selvbyggede stader viser sig i bogen måske at være nøglen til at forhindre deres masseuddøen og dermed vores biosystemers overlevelse.

’Dancing with Bees: A Journey Back to Nature’ af Brigit Strawbridge Howard.

’Humlen ved det hele’ af Dave Goulson.

’The Lives of Bees: The Untold Story of the Honey Bee in the Wild’ af Thomas D. Seeley.

Vild med vilje

Rigtig vild og barsk natur er svær at finde i et haveland som Danmark, hvor motorvejens summen er det tætteste, vi kommer på insektstorme, og hvor at være på ’landet’ betyder at være tæt på en kornmark. Men andre steder er der en bølge i gang, der handler om at re-wilde naturen og vores forhold til den. Re-wilding er forsøg på at omgøre menneskelig aktivitets påvirkning af naturen og i stedet genskabe dens vilde og urørte udfoldelse.

I bogen Surfaring følger essayisten Kathleen Jamie alverdens kyststrækninger fra skiftende istiders aftryk i landskabet over gemte huler langs utilgængelige klippekyster og forbi for længst glemte kystfolkefærd. Hun laver arkæologi i smeltende indlandsis i Alaska og indsnuser lugten af langsomt optøende 500 år gammelt sælkød. Hun følger de lavtliggende kystlinjer, der trækker sig længere og længere tilbage, som vandet kommer tættere på og indskrænker jordarealet. Med præcise naturiagttagelser får Jamie langsomt øjnene op for den gyser, det er at se de vilde oceaner trænge sig tæt ind på os.

Den vilde natur er dog ikke altid forfærdende – i bogen Wilding – Returning Nature to our Farm fortæller Isabella Tree historien om et industrielt landbrug på randen af fallit. Alting vender, da ejerne sætter fritgående dyr ud. Naboerne protesterer over vildtvoksende græs og kvæg, der får lov at gå frit og ikke bruges industrielt – men pludselig vender fortrængte insekter og fugle tilbage til det golde område.

’Surfacing’ af Kathleen James.

’Wilding – Returning nature to our farm’ af Isabella Tree.

Svampeterapi og muldvarpejagt

Da Long Litt Woons mand pludselig dør efter 32 års ægteskab, har Woon svært ved at få verden til igen at samle sig. Midt i sorgen tilmelder hun sig et kursus i at sanke svampe. Hun er immigrant og står efter tabet af sin mand uden indgangsvinkel til samfundet – men hun får ikke blot et fællesskab om de bløde vækster i skovbunden i mødet med de andre svampejægere. Svampejagten får hende langsomt til igen at kunne orientere sig og finde fodfæste. Ved at lære at være særligt opmærksom på sine omgivelser, skelne mellem arter, turde kaste sig ud i informerede giftrisici og som en skovpirat grave efter skatte bevæger Woon i Of Mushrooms and Mourning sig gennem både sorgens og naturrigdommenes landskaber.

Det er en fortælling om oversete delikatesser i Central Park og nattelysende svampe i norske skove. Of Mushrooms and Mourning er bare en af mange bøger, hvor mødet med naturen helbreder mennesker, der er vildfarne i storbyeksistens eller følelsesliv.

En anden er Kunsten at fange muldvarper, hvis forfatter, Marc Hamer, hele sit liv har ernæret sig som muldvarpefanger. Det ædle muldvarpejægererhverv, der bruger ’del og hersk’-manipulationsteknikker fra det gamle Rom til at inddæmme og adskille muldvarperuter og -familier, giver anledning til refleksioner over alderdom og dødelighed.

’The Way Through the Woods: On Mushrooms and Mourning’ af Long Litt Woon.

’Kunsten at fange muldvarpe – og finde sig selv i naturen’ af Marc Hamer.

Jeg, et menneske med dyriske følelser

Som et kosmopolitisk naturbarn har amerikanske Sy Montgomery mødt 13 dyrearter i forskellige afkroge af verden, og de har lært hende, hvordan man er et godt væsen. How to Be a Good Creature er en essaysamling, der opererer med helt omvendte kategorier – dyrene er etiske væsner og læremestre, og Montgomery argumenterer for, at mennesker frem for at udvide humanismen til at omfatte dyreriget skal være mere som dyrene.

Montgomery bliver venner med en kæmpeblæksprutte, der hedder Octavia. Blæksprutter har ingen knogler, tre hjerter, deres smagsløg sidder i huden, og de kan skifte farve og form. Det er så langt fra noget menneskeligt, som man kan forestille sig. Men spruttehviskeren Montgomery lærer langsomt, at Octavia er venlig og ser, at hun bliver rød af glæde, når forskeren besøger hende. De udvikler en leg med armbevægelser og tentakler, og blæksprutten smager på Montgomerys hud som et kærtegn.

Det kan virke romantisk, at Montgomery anbefaler, at man som en anden Bambi, der bliver skubbet ud på isen af haren Stampe, skal lære noget af hinanden mellemartsligt, men for Montgomery er rolleombytningen mere radikal end som så. Det handler ikke længere om at se det humane i dyret, men om slet ikke at skille os ad.

’How to Be a Good Creature: A Memoir in Thirteen Animals’ af Sy Montgomery.

Dyrene hvisketisker, og træerne ammer

Hvis et træ mangler solstråler, så flytter de andre stammer sig i umærkeligt tempo for at give den forsmåede plads. Når et nyt skud mangler næring, så ammer de andre træer ynglingen. I Peter Wohllebens populære bøger Træernes hemmelige liv og efterfølgeren Dyrenes hemmelige liv udfoldes naturens samliv, der er usynligt for os andre: Træerne har sjæl og kommunikerer med hinanden, og ravne har et sofistikeret sprog med mindst 80 forskellige ord.

Wohllebens ærinde er at få os til at overveje, om vi nu også er så fremmede fra den verden, der omgiver os. Han binder sin fortælling op på den nyeste biologiske forskning og argumenterer for, at eftersom menneskets udvikling fra dyreriget er sket gradvist, er det ikke så simpelt endda at trække en linje mellem mennesker, der har sjæl, og dyr, der ikke har. Wohlleben drager omsorg for den kriblen i mosset og svajen i blæsten, som vi andre måske har mistet sproget for.

’Dyrenes hemmelige liv og Træernes hemmelige liv’ af Peter Wohlleben.

Freudianske testikler og truede fisk

Der er aldrig nogen, der har set to voksne ål forplante sig. Og det til trods for, at mennesker igennem årtusinder har holdt øje. Aristoteles troede, at ålen udsprang af mudderet, og Sigmund Freud brugte flere af sine unge forskningsår på at finde ålens testikler (uden held).

Svenske Patrik Svensson blander i Åleevangeliet personlige fortællinger, kulturhistorie og videnskab i en fortælling om den slibrige ferskvandsfisk, der er umulig at holde i fangenskab. Ålen undslipper gang på gang videnskabelig sikkerhed, og Svenssons bog er også en kortlægning af alt det, vi endnu ikke ved. Det er en tabshistorie om at miste en far, der lærte sønnen at fiske dusinvis af ål med store regnormebundter, og det er en historie om at måtte stoppe selv samme minderitual for at skåne den vilde ål, der nu er en truet dyreart.

Åleevangeliet fortæller om videnskab, der igen og igen giver forkerte svar, og ålens historie er en slimet påmindelse om, at vi med klimaforandringers ødelæggelser er tæt på at miste meget af den natur, vi slet ikke kender til endnu.

’Åleevangeliet’ af Patrik Svensson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her