Essay
Læsetid: 6 min.

Nu står der også ’møgunger’ i Bibelen – når Gud gennem sin profet Esajas taler til jøderne

Jeg ved godt at en anmeldelse som ofte skal indeholde noget kritik. Det ene eller det andet kunne have været bedre. Og jeg er hverken konfliktsky eller behagesyg, når det gælder den store bog. Men den nye oversættelse er levende og fin
Kultur
5. juni 2020
Jeg ved godt at en anmeldelse som ofte skal indeholde noget kritik. Det ene eller det andet kunne have været bedre. Og jeg er hverken konfliktsky eller behagesyg, når det gælder den store bog. Men den nye oversættelse er levende og fin

Jesse Jacob

Som forfatter har jeg et anstrengt forhold til anmeldelser. Når jeg selv har en bog på gaden, sover jeg desværre rigtig dårligt indtil anmeldelserne er i hus – på trods af at jeg har gjort mit bedste og har truffet valg efter bedste evne og samvittighed. Der skal derfor enten et særligt emne eller en del overtalelse til at bevæge mig til at skrive en anmeldelse. I dette tilfælde er bogen vigtig, nemlig den nye oversættelse af Bibelen – og nærmere »Esajas bog«.

Jeg har virkelig set frem til den nye oversættelse af Bibelen 2020, som er en bog, jeg bruger jævnligt som sparringspartner. Men jeg har over 25 års erfaring som troende og vel over 20 års erfaring med Bibelen og jeg skal ærligt indrømme, at det tog alt for lang tid at blive nogenlunde fortrolig med det nedarvede og til tider særprægede sprog, som præger dette gamle, kloge værk.

Jeg er ikke vokset op i en kristen familie, og jeg var ikke kirkevant. Overhovedet at gå ind i en kirke var de første mange gange som at besøge en fremmed planet. Jeg forstod ikke sproget. Det var sært og skulle oversættes i mit indre. Jeg møder stadig mange mennesker, som hverken kan afkode ordene i kirkens salmer eller i et bibelcitat.

Esajas bog

’Esajas’ Bog’ er en af profetbøgerne i Det Gamle Testamente (Den Gamle Aftale). Esajas er profet i Sydriget Juda i en undergangstid. Han advarer israelitterne og deres ledere mod at bryde aftalen med Gud: Hvis de fortsætter med at dyrke andre guder, undertrykke samfundets svage og stole mere på politiske alliancer end på Gud, ender det med sammenbrud og eksil.

Bibelens sprog kan være ganske udfordrende, hvis man er under 50 år gammel. Hvis man er under 30 år, kan det være uoverstigeligt svært at forstå noget som helst, endsige danne sig en indre film til teksten.

På flappen af den nye Bibelen 2020 står der:

»Bibelen 2020 er Bibelen i en nudansk oversættelse, hvor flow og forståelse er i fokus.«

Alene ordet »flow« kunne være til diskussion i visse kredse. Men intentionen er klar: Dette er en ny og frisk oversættelse af Bibelen, som skal være forståelig og sprogligt letflydende. Som troende og bruger af bogen skal jeg hilse og sige, at det er noget, vi i den grad har trængt til. Det er en forståelsesmæssig lettelse af rang, at en række for mig kryptiske måleenheder nu er oversat til centimeter og meter og andre nutidige begreber. Jeg kan lettere forestille mig størrelsesforholdene og min læsning skal ikke afbrydes for at slå op i et register eller google en måleenhed. Det gør mig absolut ingenting, at arken er blevet til et skib. Tværtimod, hurra!

Bibelen i pixi-udgave?

Går der mon noget tabt? Det gør der måske nogle steder – men det er jo ikke sådan, at alle de andre Bibeloversættelser er blevet væk. Jeg har stadig to udgaver af den autoriserede fra 1992, herunder en praktisk »dwarsligger«, en komplet Bibel, der er trykt på tværs af siderne og dermed ikke fylder mere end 3x12x8 cm og jeg kan endda læse den uden briller. Jeg har også en engelsk »Amplified Bible« med alle medbetydningerne af ordene foldet ud i parenteser. Skulle der være tabt en smule her eller der, så opvejes det til fulde af, at vi nu har en Bibel, der kan læses og forstås umiddelbart.

Er det så en slags pixi-udgave, en forsimplet udgave? Nej, det synes jeg bestemt ikke. Her kommer et enkelt eksempel fra Esajas:

Kapitel 42 er første gang Esajas profeterer om Guds kommende udvalgte (altså Jesus). Esajas profeterer om den udvalgte igen i kapitlerne 49, 50, 52 og 53. Begyndelsen på kapitel 42 lyder i den autoriserede 1992-oversættelse:

»Se min tjener, ham støtter jeg, min udvalgte, i ham har jeg fundet velbehag. Jeg lader min ånd komme over ham, og han skal bringe ret til folkene.«

I Bibelen 2020 står der:

»Gud siger: ’Her er den, jeg har udvalgt, han er den, jeg støtter. Det er ham, jeg har valgt til at arbejde for mig, ham elsker jeg. Jeg har givet ham min ånd, og han skal sørge for retfærdighed til alle.’«

Hvis det var mig, der var Esajas og jeg skulle udkomme i Danmark i dag, ved jeg godt, hvilken oversættelse jeg ville vælge. Som forfatter foretrækker jeg den letflydende, sprogligt tidssvarende sidste udgave. Jeg har svært ved at engagere mig i visse romaner skrevet i 1960’erne og 70’erne, fordi sproget har tabt sin transparens.

Når sproget er gammeldags, kræver det opmærksomhed og fjerner fokus fra budskabet og historien. Spørgsmålet er helt enkelt: Hvordan taler man på tværs af flere årtusinder? Hvis man vil høres, må man tale, så man forstås. Det betyder ikke, at der ikke stadig er guld at hente ved at gå på opdagelse i andre oversættelser eller andre landes bibler. Men hvor skal nybegynderen eller lystlæseren tage fat, hvis ikke oversættelsen er af en sådan klarhed, at forståelsen er umiddelbar?

Møgunger

Esajas’ bog har i Bibelen 2020 fået titlen »Den udvalgte« – jeg formoder, at det netop er på grund af profetierne om Jesus. Men det kunne sådan set også forstås som Esajas selv, der er den udvalgte profet. For det er måske netop noget af det, der er blevet mindre tydeligt i den nye oversættelse. Alle noter er fravalgt – til gengæld er efterskriftet til Bibelen 2020 virkelig godt.

»Den udvalgte« indledes med en fin lille forklaring om, hvad denne bog indeholder – på blot ni linjer. Personligt havde jeg gerne set en længere forklaring – men den slags er tilgængeligt andre steder. Jesus er ikke nævnt direkte, og det vil måske falde nogen for brystet, men som romanforfatter vil jeg påstå, at det er et fint træk at holde den nysgerrige læser lidt hen i det uvisse. Hvilken udvalgt kan der mon være tale om? Ja, læs videre.

Som regel får man undervejs i den gode fortælling mulighed for at lægge flere begivenheder sammen og nå frem til konklusionen. Løsningen skal ikke stoppes ned i halsen eller serveres overtydeligt. Ofte er det jo netop kendetegnende for profetier, at det først er, når de går i opfyldelse, at ordlyden for alvor giver mening.

Esajas’ Bog har ikke nogen munter start. Jeg slog op, og som det første sprang ordet »møgunger« mig i øjnene. Jeg blev straks ubehagelig til mode. Jeg kan huske, at mine forældre og andre voksne råbte møgunger efter både mig og naboens børn. Men det ord gjorde teksten følelsesmæssigt levende.

Møgunger!

Det er Gud der taler til jøderne her. I kapitel 1, vers 1-3 siger Gud gennem sin profet Esajas, at det er på tide at høre efter; at han har taget sig kærligt af sine børn, men de vil ikke se ham mere, og det er i den forbindelse, at den friske oversættelse lyder således i kapitel 1, vers 4:

»Det ender grusomt for jer. I er skyldige. I er onde børn, spolerede møgunger. I har selv forladt mig. I har hånet mig og vendt ryggen til mig.«

I den autoriserede oversættelse fra 1992 lyder vers 4 således:

»Ve det syndige folk, et folk der er læsset med skyld, en slægt af forbrydere, børn der volder fordærv; de har svigtet Herren, ladet hånt om Israels Hellige og vendt ham ryggen.«

Jeg tænker, at den helt almindelige læser vil få langt mere læseoplevelse og langt skarpere billeder på nethinden ved 2020-oversættelsen end ved den autoriserede fra 1992.

Jeg ved godt, at en anmeldelse som ofte, skal indeholde noget kritik. Det ene eller det andet kunne have været bedre. Og jeg er hverken konfliktsky eller behagesyg, når det gælder den store bog. Men den nye oversættelse er levende og fin. Hvem kan ikke genkende denne beskrivelse:

»Dine magtgale ledere gør oprør mod mig og samarbejder med tyve. De elsker bestikkelse, og de halser rundt for at få gaver. Men de svage tager de sig ikke af og de udsatte beskytter de ikke.«

Det kunne have stået i en avisartikel om politisk lederskab i en vestlig stormagt eller i en såkaldt bananstat, vælg selv. Men det er altså Esajas kapitel 1, vers 23.

Bibelen 2020 er en længe ventet sproglig opdatering, der gør det muligt for selv en 17-årig mobiltelefonfastklistret knægt at fatte teksten. Det er en oversættelse, der sætter mening over petitesserytteri. Det er en oversættelse, der gør præcis det, en oversættelse skal: Den formidler levende og præcist. Den får historien til at fungere på modtagesproget. Tak for det. Det var på høje tid!

Anne-Cathrine Riebnitzsky er forfatter

Serie

Bibelen på nydansk

Den litterære klassiker over dem alle, Bibelen, er kommet i en nyoversættelse. Det er en kulturel begivenheden og en omfattende sag. Derfor har vi delt Bibelen op i syv og bedt syv forskellige forfattere og teologer om at anmelde hver en del.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Piet Aagaard

hvordan har de oversat femte mosebog (vers 20)? specielt reglen om at man skal stene kvinder der ikke var jomfruer før bryllupsnatten, eller reglen om at voldtægtsofre tvinges til at blive gift med deres voldtægtsmand.
Jeg tænker lige den del af kristendommen skal have lidt spin før den bliver metoo-kompatibel

Alt skal nok blive skrevet om så det passer de der skriver.
For godt hundrede år siden stod der i det nye testamente at den der havde 2 skjorter gav 1 til den der ingen havde.
Nogle fornyelser derefter stod der at nogle af de der havde flere gav til dem der ingen havde.
Godt eller skidt med foryelser af gamle bøger?
De bliver i hvert fald anderledes.