Kommentar
Læsetid: 4 min.

’Tessas hævn’ handler slet ikke om hævn, men om tilgivelse

Hvad kan vi lære af Danmarks nyeste rapstjerne Tessa efter DR3-dokumentaren om hende? Hun har en benhård fortid, men finder sig ikke i, at det skal være hendes eneste historie. Tessa er Robin Hood og seksualundervisning i en og samme person
DR3s serie misforstår rapperen ved at fremstille hende som et offer.

DR3s serie misforstår rapperen ved at fremstille hende som et offer.

Theis Mortensen

Kultur
12. juni 2020

»Før jeg spiller, så plejer jeg at sige til mine fans: Er der nogen bitches herinde, der læser deres lektier, fordi de gerne vil blive til noget?«

Nej, vi er ikke til morgensang på DR Ultra. Det er i stedet det danske musikmiljøs nye komet, den ellers så beskidtmundede Tessa, som i en netop afsluttet DR3-serie vil rappe både for bogormene og for de bad ass bitches, der ikke gider gå i skole. 

I fire afsnit under titlen Tessas hævn følger et kamerahold den unge stjerne.

Men Tessa bliver til meget mere end det, end dokumentaren eller en hurtig lytning til et af hendes hårdtslående hit framer hende som. Hun er reflekteret og nuanceret, ja man fristes næsten til at kalde hende debattør. Hun giver et spark i røven til alt, vi tror, vi ved om ligestilling, hævnporno, klassesamfund og provinsliv. 

Nok hedder tv-serien Tessas hævn, men Tessa fortæller snarere en historie, der handler om tilgivelse og forsoning

Tessa rapper intelligent om sex og begær, men hun taler også klogt om sin sociale arv og anerkender den som lige dele selvvalgt og lige dele samfundsskabt. Det er ikke den stakkels, grimme ælling, der blev til popstjerne. Hun var glad for det rengøringsjob, hun havde, før hun blev kendt – for hun var »skidegod til det«.

Seriens fejl

DR3s serie misforstår rapperen ved at fremstille hende som et offer, der rejser sig efter et overgreb. 

I serien løber en rød tråd om, at Tessa frygter, at der vil blive delt nøgenbilleder af hende. Det er vigtigt, at historien om hævnporno bliver fortalt. Den holder hende vågen om natten, og hun er rasende over, at hun først sent i sit liv tør sige, at den voldtægt, hun blev udsat for som 13-årig, var skamfuld og ødelæggende og et overgreb.

Men det imponerende ved Tessa er ikke, at hun klarer sig på trods af, hvad de »pressebitches fra B.T. og Ekstra Bladet« skriver om hendes krop. Det er, at hun uden alt det, også havde været en dygtig rapper med et intenst og kontrolleret flow, en ekstrem hurtig ordlevering og en refleksion over seksualitet og udnyttelse, der gør rappen til et rummeligt sted for kvinder frem for en alle mod alle-kampplads.

Oratoren over dem alle 

Hendes musik handler om empowerment. »B står for boss bitch, E for den eneste, N for nummer et, som jeg har været på det seneste,« som hun synger i gennembrudshittet »Ben«. 

Selvfølgelig. Men faktisk handler det ikke om at være nummer et. Det er derimod leverpostejsdansk og demokratisk, når Tessa taler om at ville ramme piger i alle samfundsklasser. Og hendes tro på fællesskabet virker i et 2020, hvor verden er ved at falde fra hinanden, helt utroligt stærkt. Nærmest på trods. For Tessa er der et »vi«.

I sidste afsnit taler hun om de videoer, der cirkulerer på nettet. Men hun gider ikke fortryde dem eller sin lyst til sex og joints. Faktisk tænker hun mere på dem, der har delt videoerne. 

»Fyrene, der står på den anden side af mine historier og har været nogle fucking røvhuller, de kan aldrig fortælle det til nogen,« siger hun. »De skal leve med en del af sig selv, som er så pinlig og så forkert, at de ikke kan sige det til nogen«. Det er så ømt et fremsyn at tænke selv forbryderen ind i forsoningen. 

Hun griner lidt over, at folk kalder hende et feministisk ikon eller »det bedste, der er sket for dansk rap siden Natasja«. Ja, sådan er det på den ene side – men Tessa er ikke ude på at spidse albuerne eller være bannerfører. Hun vil tale for sig selv og de andre, der er træt af at skulle passe ind i én gruppe. 

På rapgruppen Suspekts single »Vil du med …« (ud og se min pik, fortsætter teksten) leverer Tessa det bedste vers. 

»Camilla fik pik i en Hellerup-villa
Af en big-dick gorilla, som vi kaldte Cock-Zilla
Han sov som en sten, da hun lukked’ mig ind
Vi ripped’ lamper, stole, B&O, Cock-Zilla har forsikring«

Det er kvindelig Robin Hood i rapversion, de to vestegnspiger stjæler fra Whiskybæltets overmænd. Og straks efter overvejer Tessa: 

»Men hvad nu hvis min soulmate var en pige?
Så har man bare rendt rundt
og suttet så meget pik
helt uden grund?«

Tessa og hendes tekster er modsætninger, der mødes i en genial stemme. Hård rap og nuanceret kønsdebat. Så snart man skriver, at hun er socialpædagog og stripliderlig i én, bliver hun svær at forstå, fordi vi er så vant til, at kvindelige musikere skal passe ned i en af de to kasser. Men hos Tessa udelukker de ikke hinanden.

Jeg drømmer om, at Tessa var den storesøster, jeg aldrig fik. Sådan en som har fucket op nok gange til, at jeg også kan drikke mig plørefuld og begå uendelige fejl. Men som ikke kan hægtes for nogen anden vogn end sin egen.

’Tessas hævn’afsnit 1-4, kan streames på dr.dk 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her