Ti år tog det, før kunstnerkollektivet Vontrapp udviklede »fuld fælles hjerne«

Det tværæstetiske kunstnerkollektiv Vontrapp fejrer deres tiende år sammen med forestillingen ’Syndfloden’. Information mødte dem under prøverne i Helsingør

Kunstnerkollektivet Vontrapp ønsker ikke, at publikum skal pacificeres til at være betragtere, men vil hellere have, at de er en del af værket. Således også i ’Syndfloden’, hvor publikum udstyres med hjelme og bevæger sig rundt mellem kunstnerne ved M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Søren Keldgaard

24. juni 2020

Kommentarer (0)

Der hænger tunge skyer over Kronborg og Øresund. Astrid Hansen Holm kigger skeptisk op på dem fra den store, rå tørdok, der udgør indgangen til det Bjarke Ingels-tegnede M/S Museet for Søfart i Helsingør.

»Vi har øvet her i to uger nu, og indtil videre har vi faktisk undgået regnvejr,« siger hun.

Astrid Hansen Holm er dramaturg og den ene fjerdedel af kunstnerkollektivet Vontrapp, der er aktuel med værket Syndfloden. Jeg møder hende og to af de andre, komponist Sandra Boss og billedkunstner Katrine Würtz Hansen, en lummer formiddag i juni på det nordsjællandske museum. Det fjerde og sidste medlem, arkitekten Ina Hjorth Jacobsen, er på barsel.

For tiden besøger kulturredaktionen en række danske kunstkollektiver for at blive klogere på styrker og svagheder ved deres arbejdsform. Vontrapp kalder sig et tværæstetisk kollektiv, og det arbejder næsten altid site-specific, stedbestemt. Tit er stederne, de udfolder deres kunst på, udendørs – derfor er de mere afhængige af vejr og vind end de fleste af deres kolleger.