Ti år tog det, før kunstnerkollektivet Vontrapp udviklede »fuld fælles hjerne«

Der hænger tunge skyer over Kronborg og Øresund. Astrid Hansen Holm kigger skeptisk op på dem fra den store, rå tørdok, der udgør indgangen til det Bjarke Ingels-tegnede M/S Museet for Søfart i Helsingør.

»Vi har øvet her i to uger nu, og indtil videre har vi faktisk undgået regnvejr,« siger hun.

Astrid Hansen Holm er dramaturg og den ene fjerdedel af kunstnerkollektivet Vontrapp, der er aktuel med værket Syndfloden. Jeg møder hende og to af de andre, komponist Sandra Boss og billedkunstner Katrine Würtz Hansen, en lummer formiddag i juni på det nordsjællandske museum. Det fjerde og sidste medlem, arkitekten Ina Hjorth Jacobsen, er på barsel.

For tiden besøger kulturredaktionen en række danske kunstkollektiver for at blive klogere på styrker og svagheder ved deres arbejdsform. Vontrapp kalder sig et tværæstetisk kollektiv, og det arbejder næsten altid site-specific, stedbestemt. Tit er stederne, de udfolder deres kunst på, udendørs – derfor er de mere afhængige af vejr og vind end de fleste af deres kolleger.