Baggrund
Læsetid: 6 min.

Værker, der sætter ord på racismen i USA

Vi vender os mod litteraturen for at få opstanden i USA perspektiveret og forstå, hvordan situationen i landet er kommet så vidt
’Black Lives Matter’-demonstration i Brooklyn, New York. Kan litteraturen hjælpe os til at forstå racisme i dag?

’Black Lives Matter’-demonstration i Brooklyn, New York. Kan litteraturen hjælpe os til at forstå racisme i dag?

Angela Weiss

Kultur
12. juni 2020

I kølvandet på drabet på George Floyd sidste måned er folk både i USA og herhjemme strømmet på gaderne for at protestere mod politiets behandling af sorte og den racisme, der præger det amerikanske samfund. Samtidig har flere vendt sig mod litteraturen for at få optøjerne perspektiveret og finde en forklaring på, hvordan det er kommet så vidt.

Det giver god mening. Boghylderne er – også på dansk – fyldt med essays, der giver udtryk for de sortes frustrationer, fagbøger, der opruller dystre kapitler i USA’s historie, og stærke romaner, der bestræber sig på at fortælle »hvad der rører sig i periferien«, som Toni Morrisons sagde i sin nobelpristale, »hvad det indebærer at leve på kanten af byer, der ikke kan udstå dit selskab«.

Her er vores bud på 11 værker, der forklarer volden, vreden og optøjerne i USA og sætter ord på, hvordan flere hundrede års racisme har skåret sig ind i den sorte amerikaners stadig blødende sjæl.

Identitet

Richard Wright: Søn af de sorte (roman, 1940)

Wright blev den første sorte amerikanske forfatter, der opnåede litterær succes, og debutromanen lagde grunden til et stadig dominerende identitetstema i afroamerikansk litteratur: Hvordan bliver en sort dreng til en voksen mand?

Hovedpersonen Bigger Thomas kommer uden hensigt til at myrde en kvinde og dømmes til døden efter en retssag, hvor sagføreren forklarer den sammenhæng, der har ført Bigger til forbrydelsen, nemlig et samfund, hvor der ikke er plads til den sorte mand, medmindre den sorte mand kender sin plads.

Personlig og kollektiv vrede

James Baldwin: Råb det fra bjergene (roman, 1952)

I sit store forfatterskab skildrede den sorte homoseksuelle Baldwin »hvad der sker, hvis du er så bange, at du ender med ikke at kunne elske nogen«, som han selv formulerede det.

Særlig ødelagt er faren i debutromanen Råb det fra bjergene, baseret på Baldwins egen stedfar, »der levede og døde med en ubærlighed og bitterhed i sjælen, og det skræmte mig, mens vi kørte ham til kirkegården gennem de urolige, ødelagte gader, at se hvor stærk og overstrømmende denne bitterhed kunne være«, som Baldwin udtrykker det i essaysamlingen Notes of a Native Son (1955), hvori han knytter sin personlige vrede sammen med den kollektive sorte vrede, da stedfarens begravelsesoptog kører gennem Harlems gader kort efter optøjerne i 1943.

De to titler kan passende læses sammen.

Den usynlige mand

Ralph Ellison: Usynlig mand (roman, 1952)

Ellisons eneste roman blev allerede ved udgivelsen hyldet som et mesterværk og står i dag som en af efterkrigstidens største amerikanske romaner. En virtuos og indimellem surrealistisk dannelsesroman om at finde sin individualitet i et samfund, der har svært ved at få øje på afroamerikanerens menneskelighed.

»Jeg er usynlig, fordi folk ganske enkelt nægter at se mig (…)Virkeligheden er alt andet end mig,« som den navnløse sorte hovedperson beretter fra sit underjordiske skjul, mens Harlems gader buldrer af vold, hærværk og optøjer over ham.

Rememory

Maya Angelou: Jeg ved hvorfor fuglene synger i sit bur (erindringer, 1969)

Et uafrysteligt portræt af en sort piges opvækst i 1930’ernes sydstater præget af brutalitet og racisme, men fortalt med humor, vid og varme. Bogen udkom i 1969, og året efter romandebuterede både Toni Morrison og Alice Walker.

For så vidt er det nærliggende at tale om en ny bølge i amerikansk litteratur, der blandt andet er kendetegnet ved, hvad Morrison kaldte »rememory«; et begreb, der kan beskrives som en genkaldelse af de mest smertefulde erindringer fra afroamerikansk historie og i forlængelse heraf en opfordring til at generobre fortidens fælleskulturelle sorte værdier.

Vidnesbyrd

Alex Haley: Malcolm X. Selvbiografi (1965)

Malcolm X’s far blev dræbt af hvide racister, og som ung endte han selv i fængsel, hvor han kom i kontakt med Black Muslims og blev, da han blev løsladt, borgerrettighedsaktivist. Malcolm X delte ikke Martin Luther Kings integrationsbestræbelser, men plæderede med stor retorisk prægnans for en adskilt sort kultur, hvilket stadig styrker selvtilliden hos mange sorte amerikanere.

Selvbiografien, der blev dikteret til forfatteren Alex Haley – som skrev bestselleren Rødder (1976) – kort inden han blev dræbt i 1965, betragtes som et af de stærkeste vidnesbyrd om den sorte mands amerikanske historie.

Nationalt epos

Toni Morrison: Elskede (roman, 1987)

I sit hovedværk sætter nobelpristageren Morrison ord på slavetidens rædsler. Afsættet for romanen er den sande historie om en sort mor, der skærer halsen over på sin datter for at frelse hende fra skæbnen som slavepige. Det umiddelbare spørgsmål er, hvilken mor der kan finde på det – men det virkelige spørgsmål er naturligvis, hvilket samfund der kan drive en mor til det.

Elskede blev i 2006 kåret som den bedste amerikanske roman de seneste 25 år af USA’s toneangivende forfattere og kritikere, og i sine mindeord for Morrison, der døde sidste år, kaldte Ben Okri romanen for »et nationalt epos, der gennem en symfoni af stemmer løfter sløret mellem de levende og de døde«.

Bevidst og ubevidst racisme

Claudia Rankine: Statsborger. Et amerikansk digt (lyrik, 2014)

Jamaicanskfødte Rankine er en af de mest prisbelønnede nulevende poeter i den engelsksprogede verden. Skarpest er hun i Statsborger, hvis prosastykker skildrer et USA gennemsyret af bevidst og ubevidst racisme fra en hvid befolkning, der betragter sorte »som at se en udenlandsk film uden undertekster«.

Rankine fremmaler et levende portræt af dagens amerikanske samfund, hvor veluddannede hvide kvinder undrer sig over, at sorte kvinder kan få kræft, og drabet på den 17-årige sorte Trayvon Martin i 2012 knyttes sammen med flere hundrede års lidelser på bomuldsmarker og i storbyghettoer.

Historie

Jørn Brøndal: Det sorte USA. Fra Uafhængighedserklæringen til Barack Obama (historiebog, 2016)

USA’s stolte grundprincipper om, at alle er født lige og frie, står i stærk kontrast til den racistiske hverdag, der fra nationens fødsel har mødt landets sorte befolkningsgruppe. Dette »amerikanske dilemma«, som Brøndal kalder det, følger han i bogen fra slavetiden frem til Obamas opstigning med afstikkere til både borrettighedsbevægelsen og Black Power, hvis filosofi byggede på en klar opfattelse af, »at afroamerikanere ikke skulle regne med, at hvide amerikanere nogensinde ville indbefatte dem i deres idealistiske vision for USA«.

Der findes mange bøger af denne slags på amerikansk, men Brøndals matcher langt de fleste.

Historisk arv

Ta-Nehisi Coates: Mellem verden og mig (essay, 2016)

Mellem verden og mig – der låner inspiration fra Baldwins essay Næste gang (1963) – er formet som et langt brev til forfatterens 14-årige søn og skildrer et USA, hvor oprøret ulmer, og hvor sorte »unge mænd, der havde omdannet deres frygt til vrede« står over for politiet, der »afspejler Amerika i al dets vilje og frygt« og tyranniserer »med samme moralske autoritet som personer, der opkræver beskyttelsespenge«.

Frygten og volden er i Coates’ øjne et forudsigeligt resultat af flere hundrede års ødelæggelse af den sorte krop, »det er en del af den historiske arv«, som han skriver i kursiv.

Politivold

Sara Maria Glanowski: Skyggebokser. Fortællinger fra kanten af New York (fortællinger, 2019)

Den danske journalist Sara Maria Glanowski bor i New York og skildrer herfra en by, hvor racekonflikter og ulighed i disse år udspiller sig for fuld hammer.

I bogens stærkeste afsnit er vi med bag NYPD’s linjer og i hælene på den sorte Jack LaSalle, der hver dag filmer politiet med videokameraer og på den måde fungerer som en art vagtværn mod politivold i de fattige sorte kvarterer.

Afsættet for fortællingen er politidrabet på Eric Garner, hvis død i sommeren 2014 ikke er »en sag om nogle få brodne kar i NYPD – det var hele systemet, der var knækket«.

Overgreb

Colson Whithehead: Drengene fra Nickel (roman, 2019)

En knugende og kraftfuld skildring af de overgreb, der fandt sted på en reformskole for drenge i 1960’ernes Florida, og en roman, der viderefører identitetstemaet og mere end antyder, at heller ikke i dag vurderes sorte mænd på andet end deres hudfarve.

De rystende skildringer fra skolen, hvor børnene mishandles og indimellem myrdes, er baseret på en sand historie, og man forstår, hvorfor de overlevende ofre stadig er »på flugt, uanset hvordan de var sluppet ud af den skole«.

Colson Whitehead fik sin anden Pulitzerpris for Drengene fra Nickel, som Barack Obama har kaldt for »nødvendig læsning«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her