Læsetid: 9 min.

Yahya Hassans digte passede ualmindelig godt til middelklassens fantasi om muslimsk underklasse

Som brun forfatter er man underlagt nogle vilkår, der ikke er defineret af en selv, men af det hvide majoritetssamfund. Det kan godt være, at Yahya Hassan var enestående i dansk litteratur, men det er de vilkår, han skrev og udgav under, ikke, skriver Maja Lee Langvad
Yahya Hassan.

Yahya Hassan.

Tor Birk Trads

5. juni 2020

Det var et chok og en sorg at læse, at Yahya Hassan var død. Han var en ung, brun digter, hvis digte jeg har læst for deres leg med sproget og deres evne til at fortælle om en noget nær umulig identitet, men allervigtigst måske så har digtene hjulpet mig med at tænke over brune forfatteres vilkår i Danmark. Hans digte var med til at sætte gang i hvidhedsdebatten i 2014, der handlede om hvidhed, blinde vinkler og repræsentation i det litterære miljø. Med Hassans død er der blevet rippet op i den debat, og efter at jeg var kommet mig over chokket, tænkte jeg:

»Fuck, nu er vi en mindre!«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Viggo Okholm
  • Ulla Søgaard
  • Olaf Tehrani
Malan Helge, Viggo Okholm, Ulla Søgaard og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror, der er mange, der havde en stor bekymring for, hvordan det ville gå Yahia Hassan.
og havde stor medfølelse med ham og hans lige.
Forfattere som ham har altid eksisteret i vores land og har åbnet for en større forståelse for de grupper og de problemer, som man ikke lige selv kender.

Birte Pedersen, Tino Rozzo, Niels Johannesen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Hvor nogle brune forfattere benytter sig af litterære strategier til enten at fremme, imødegå eller om ikke andet vanskeliggøre en bestemt fortolkning af deres bøger og person, valgte Hassan en anden strategi, hvor han udsatte sig selv og sine digte for at blive brugt i forskellige politiske dagsordener".

Betragningen virker naiv rationalistisk. I praksis vil det i mange tilfælde blive umuligt "at fremme, imødegå eller om ikke andet vanskeliggøre en bestemt fortolkning af deres bøger og person".

Hvor meget "strategi", der har været i det fra YahyaHassans side, kan det være svært at sige, men uanset hvad, vil min påstand være, at selv en stor mediepolitisk viden og en mere klar strategi ikke ville have kunnet gøre ret meget hverken fra eller til i hans tilfælde.

Især på baggrund af de samfundsmæssigt "betændte fortællinger" som hans digtsamling ramte ind i, og som var ret dominerende og styrende i mediebilledet på det tidspunkt.

Jannick Sørensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Maja, al kunst er middelklassefantasier. Nogle er mere spoændende end andre.

Henrik Brøndum, Jannick Sørensen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

"Hans digte var med til at sætte gang i hvidhedsdebatten i 2014, der handlede om hvidhed, blinde vinkler og repræsentation i det litterære miljø."

Mage til navleskuende betragtning - mig bekendt handlede digtene om noget langt mere interessant end "hvidhed, blinde vinkler og repræsentation i det litterære miljø".

Fødevarestyrelsen Mørkhøj og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

En yderligere kommentar til :
"valgte Hassan en anden strategi".

Hvis Yahya Hassan havde været en helt anden type person med en helt anden personlig ballast, ville han ikke have fundet det nødvendigt at skrive netop de digte, han skrev, på netop den måde, han skrev dem på. Han ville i så fald heller ikke have reageret på modtagelsen af dem i medierne på den måde, som han reagerede på.

Betragtningerne i artiklen minder om gymnasielæreres forsøg på i nogle situationer at tale en bestemt type af elever til fornuft, for deres egen skyld, og hvor man kan sige, at projektet på forhånd vil mislykkes. Fordi det simpelt hen ikke vil være muligt at nå ind til dem på den måde.

I givet fald at skulle have fungeret som "spindoktor" for Yahya Hassan ville have været en umulig opgave, dels fordi han var den type person med den ballast, som han var, og dels fordi netop de digte, som han skrev, ramte ind i nogle bestemte dominerende fortællinger i offentligheden om de samme miljøer, han skrev om, på det pågældende tidspunkt.

Som der rigtigt står i artiklen: "Hans digte passede ualmindelig godt til middelklassens fantasi om den muslimske underklasse, og det var med til at bane vejen for hans succes".

Men det er forkert, at han valgte "en anden strategi, hvor han udsatte sig selv og sine digte for at blive brugt i forskellige politiske dagsordener".

Her var tale om en proces, der blev sat i gang, som han dårligt kunne overskue, som han havde meget lidt kontrol over, og som han ikke som kunstner kunne have forudset, fordi han var den, som han var, på det pågældende tidspunkt.

Viggo Okholm og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Kan vi ikke snart holde op med at opdele folk i "brune" og "hvide"? Jeg er så træt at det!

Poul Erik Pedersen, Belangela G. Tarazona, Jakob Knudsen, Bjørn Pedersen, Nette Skov, Jannick Sørensen, Birte Pedersen og Gert Hansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Gert Hansen
Betragtningerne i linket henviser til et snart 40 år gammelt værk (fra midt i den postmoderne periode) om langt ældre værker af Kafka. Der er relevante betragtninger i forhold til Yahya Hassens debutdigte, men det har også noget at gøre med nogle meget traditionelle træk ved digtsamlingen og digterens forhold til sin egen digtning. I udgangspositionen.

Betragtningerne "hvid" versus "brun" tager højde for digtning i en samtidig medievirkelighed, hvad Yahya Hassans digtsamling ikke gør, som udgangspunkt. Parallellerne her til Michael Strunge, Rudolf Broby-Johansen og Vita Andersen er vel sådan set i orden, for Yahya Hassan ser sig som digter (før han ser sig som "brun"), også selv om digtsamlingen tematiserer nogle særlige kulturelle forhold, der også i et videre perspektiv får politisk karakter. Her er han traditionel, i modsætning til mange andre digtere i samtiden, der ikke sådan kan adskille det at være digter fra det at være "brun".

At digtsamlingen så fik den betydning, som den fik i relation til og med brug af tidens medier fra Yahya Hassans side, er noget andet. Værket var ikke i sig selv politisk i traditionel forstand, men det blev det, via mediernes indgriben, og ved at Yahya Hassan brugte og lod sig bruge af medierne. Værket blev sat i politisk kontekst. Det er ikke betragtninger, der er impliceret i Finn Jannings overvejelser.

Yahya Hassan skrev digte og ville tale om sine digte og sig selv som digter, men midt i den voldsomme politiske medieopmærksomhed omkring værket kan han vel siges at have mistet sin "politiske uskyld", hvilket blev efterfulgt af en periode med rodede og uklare politiske signaler fra hans side, hvor han vel til dels også lod sig udnytte af Dansk Folkeparti.

Mads Peter Holm

Man kan teoretisere og identitetsvinkle enhver kunstart ud i ekstremer.
Allerbedst lader dette sig gøre når forfatteren er død.
Selvfølgefølgelig skal man da gøre det – teoretisere – men det fjerner ikke den sandhed, at kunst, når den er bedst, har sit eget liv. Om man forstår den eller ej er ikke et resultat af akademisk eller kunstteoretisk ekspertise. Det er et spørgsmål om, hvilket hjerte kunsten møder og sekundært: hvilken hjerne den møder.
Som dansklærer på en efterskole for udsatte unge læste jeg engang op af Yahya Hassans digte. Modsat de fleste andre dansktimer var der bomstille i lokalet. Der var alene 1 indvandrer-ung på hele skolen, alle andre var etnisk danske.
Jeg ved ikke præcis, hvad stilheden og deres umiddelbare begejstring for Hassan kom af – men jeg kunne se på deres øjne, at digtene gik rent ind. Jeg havde ikke brug for at teoretisere her. Havde jeg gjort det, havde jeg ødelagt oplevelsen for mig selv. Sikkert også for dem der hørte på.

Malan Helge, Niels Johannesen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

øhh Niels, har du svært ved at forstå det du læser ? der står jo at hvidhedsdebatten handlede "om hvidhed, blinde vinkler og repræsentation i det litterære miljø." og at digtene satte gang i denne debat, hvordan du får det til at betyde at også digtene handlede om dette forstår jeg ikke, udsagnet siger jo intet om hvad digtene handlede om, så din kritiske kommentar giver absolut ingen mening.

Bjarne Toft Sørensen

@ Mads Peter Holm
Effekt og affekt hos en bestemt læsergruppe har ikke nødvendigvis noget med kvalitet at gøre, men viser noget om, at digtene har en form og et indhold, der går "rent ind" hos de pågældende. Yahya Hassan ville uden tvivl have været godt tilfreds med virkningen.

Nu er der jo også så mange andre, der læser og bruger hans digte på andre måder, og som er meget bevidste om, at de lever i en moderne medievirkelighed, og at digtene også "taler ind i" og kan misbruges? i forbindelse med de politiske fortællinger og dagsordener, der er i tilknytning til indvandrermiljøer i Danmark.

Er digtere helt uden ansvar i forhold til den måde, som deres digte kan læses på og blive misbrugt på? Er Yahya Hassan uansvarlig (trods sine kun 18 år), når han er betaget af og forstår sig selv som digter ud fra en gammeldags romantisk kunstnermyte, hvor overvejelser over de sammenhænge og de situationer, hans digte kommer til at indgå i, er helt uden betydning for ham?

De spørgsmål, som denne artikels forfatter rejser, betragter jeg som relevante, selv om jeg ikke er enig i det kulturpolitiske perspektiv i relation til identitet (identitetspolitik?), der anlægges på spørgsmålene.

Mads Peter Holm

@Bjarne Toft Sørensen
Jeg bruger helt bevidst ikke ordet kvalitet i den her sammenhæng. Havde jeg gjort det, ville det være min opfattelse af kvalitet, og den er ikke vigtig her. Der, hvor jeg er uenig med dig, er, når du fremsætter så skråsikre udtalelser som f.eks: ”mange andre, der læser og bruger hans digte på andre måder” og ”når han (Y.H.) er betaget af, og forstår sig selv som digter ud fra en gammeldags romantisk kunstnermyte”. Hvor henter du de påstande fra? hvis ikke det er bedrevidende teoretisering eller nogle højtflyvende akademiske teser, så ved jeg det ikke. Mit ærinde lige før var et kritisk input mod den megen teoretisering, der foregår – og som i mine øjne gør kunsten uret og bagatelliserer den. Jeg kan da godt se, at der foregår et sådan misbrug af kunst i en bestemt agenda – artiklen vi skriver kommentarer til er et eksempel på dette. Jeg er ikke enig i, at de spørgsmål, der rejses i artiklen, er relevante for noget – andet måske for en intern diskussion på et Kulturfakultet. De er i mine øjne selvoptagede og meget lidt brugbare. Yahya Hassan kan vi i mellemtiden lade os opsluge af, forfærdes af , begejstres m.m.,og så kan vi se om 20 år, om det holder. Og nej: Han er ikke ansvarlig for, hvad hans digte kan tolkes og misbruges til. Slet ikke nu da.

Bjarne Toft Sørensen

@Mads Peter Holm
Kunst er mange ting og i udgangspunktet bør man prøve at forstå kunst på dens egne betingelser.

På trods af en viden om, at kunst altid taler til og gennem personer og altid taler ind i bestemte situationer og sammenhænge.

For så vidt kan vi sikkert være enige.

Når du taler om "bedrevidende teoretisering" og "højtflyvende akademiske teser", vil jeg tage dig på ordet. Ja, jeg er i bogstaveligste forstand "bedrevidende" og "teoretiserende", og jeg er også "højtflyvende" og "akademisk". Af den grund er jeg også kritisk over for det modsatte, som jeg vil betegne som en dyrkelse af "uvidenhed" og "naivitet".

Prøv f.eks. at tage udgangspunkt i nogle af de udtalelser, Yahya Hassan er kommet med om sig selv som digter og om sin digtning og tilsvarende udtalelser fra hans redaktør om ham som digter og om hans digtning. Tag udgangspunkt i den måde, som det talende "jeg" positionerer sig på i digtene.

Som der meget rammende står i "YAHYA HASSAN 2": »JEG ER ET LITTERÆRT HANGARSKIB/ ET POETISK MASKINGEVÆR/ BØDE HÆFTE OG FÆNGSEL PRELLER AF PÅ MIG/ IKKE FORDI JEG ER UEGNET TIL STRAF/ MEN FORDI JEG ER FOR EGNET TIL DET«

Hvad er det for et digterideal, der udtrykkes her? Æstetisk, etisk, kulturelt og socialt? I al dets kompleksitet.

Malene Nielsen

@Bjarne Toft Sørensen du synes åbenbart det er fløjtende ligegyldigt hvordan den gruppe udsatte unge oplevede Y. H. digte - fuldstændig irrelevant i denne diskussion. Det er forfriskende ærligt på en måde, selv om jeg er 100% uenig. Du kæmper - nu som altid - indædt for at beholde retten til at definere hvad det hele handler om på universitetsuddannede akademikers side - en slags eksklusiv aftale for læsning af litteretur på den rigtige måde.

Bjarne Toft Sørensen

@Malene Nielsen
Det er da fint, at den nævnte gruppe af unge fik en god digtoplevelse, og det skal der selvfølgelig også tagets hensyn til, når man vælger digte til pædagogisk arbejde med digte.

Det er jo ikke mig, der generaliserer ud fra den situation og mener, at deres reaktion på digtene er mere ægte eller autentisk, end en anden tilgang, der også er mere teoretisk orienteret. Der er jo mange forskellige måder at beskæftige sig med digte på.

Som Mads Peter Holm skrev: "Jeg havde ikke brug for at teoretisere her. Havde jeg gjort det, havde jeg ødelagt oplevelsen for mig selv. Sikkert også for dem der hørte på".

Det udelukker jo ikke, at det også i andre sammenhænge kan være relevant for andre at læse digte med en mere teoretisk tilgang.

Mads Peter Holm

@Malene Nielsen
Tak for support.Jeg er ikke anti-akademiker som sådan. Jeg har 2 børn, der er gået den vej. De fordyber sig i meget snævre områder og opnår flotte resultater hver på deres felt. Samtidigt er der en del, de ikke ved ret meget om. Det griner vi ofte sammen af. Men jeg er imod, at akademikere overvurderer egne evner og betydning .Det gik galt for Kåre Mølbak – det kan gå galt for enhver. Faktisk vil jeg sige, at det er evnen til at begå og erkende fejl, der skiller fårene fra bukkene.Det er ved at begå fejl man lærer.