Læsetid: 4 min.

Aktivist om overmalede statuer i Nuuk og København: »For mig handler det ikke om et opgør med danskerne«

»Nu vil vi gerne have lov til at definere os selv og fortælle vores egen historie,« siger grønlandsk aktivist og kunstner, efter at statuer af den dansk-norske missionær og kolonist Hans Egede er blevet overhældt med maling i både Nuuk og København
Det kunne være et »statement« at lade malingen sidde på Hans Egede-statuen i Nuuk, mener den grønlandske aktivist og kunster Aka Niviâna – men allerhelst skal den rives ned. Man sletter ikke historien ved at fjerne statuen, siger hun: »Det er ikke sådan, at vi nogensinde glemmer, hvad der skete.«

Det kunne være et »statement« at lade malingen sidde på Hans Egede-statuen i Nuuk, mener den grønlandske aktivist og kunster Aka Niviâna – men allerhelst skal den rives ned. Man sletter ikke historien ved at fjerne statuen, siger hun: »Det er ikke sådan, at vi nogensinde glemmer, hvad der skete.«

Christian Sølbeck

3. juli 2020

På Grønlands nationaldag den 21. juni blev en statue af den dansk-norske missionær og kolonist Hans Egede overhældt med rød maling samt påskrevet ordet »decolonize« (afkolonisér).

Den røde maling løber ned ad statuen, og det ligner blod. Sådan lyder fortolkningen fra Aka Niviana, en 25-årig grønlandsk kunstner og aktivist. Hun fortæller på telefon fra Nuuk, at hun har forbindelser til en unavngiven gruppe af grønlandske aktivister, der har taget ansvar for aktionen via kunstneren Aqqalu Berthelsen. 

Aka Niviana bakker op om aktionen og fortolker den som et værk med en klar besked:

»Aktionen handler om at tage sin egen identitet tilbage. Den sender et signal om, at vi skal afkolonisere. Nu vil vi gerne have lov til at definere os selv og fortælle vores egen historie,« siger hun.

»Statuen af Egede symboliserer en historie af gammel tid. Den er en evig påmindelse om Danmarks undertrykkelse af det grønlandske folk. Jeg tror, at den bidrager til et mindre selvværd, som man som grønlænder sagtens kan føle.«

– Men hvad er det, der skal afkoloniseres i din optik?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Jeg vil tillade mig selv, at betragte disse aktivister, som "kultur-pygmæer"! Hvad ændre denne overmaling? Hvad kan de omgøre ved fortiden? INTET!
Hvorfor gik det som det gik? Ja, efter 1945 kunne omverdenen ikke holdes ude af Grønland. Valget var, at lade stå til eller "presse" (andre ord bruges ofte her) den vestlige civilisations normer ned over grønlænderne. Det blev det sidste. Er aktivisternes ærinde det første? Eller, hvad vil de gøre ved den passerede historie? I kan ikke ændre på den, hvor sure og utilfredse I end er med den.
Aktivister, kig fremad, overmaling af jeres gruelige historie giver jer ikke good-will. Tag dialogen og løft jeres sag op, så vi i fællesskab kan komme videre, med respekt for hinanden.
Black lives matter, ligeså inuitters eller de gule, de røde, de hvide. Hvad med mobning? Jante-loven! Der er meget, der skal rettes op på! Ret beset, tror jeg ikke, I besidder bedre kvaliteter, der berettiger jer til vandalisme eller "høj-røvet" adfærd!

Bjørn Pedersen

Deres land, deres kultur, deres ret til at vælge hvilke kultursymboler repræsenterer dem. Meget mere enkelt kan det ikke blive Peter Beck-Lauritzen. Hvis tyskerne havde opstillet statuer af Werner Best, eller middelalderens tyske kejser Otto, ville du have kaldt det "højrøvet" for danskerne sidenhen at rive statuerne ned eller at have vandaliseret dem under besættelsen?

Det giver ganske goodwill fra mig at grønlændere tager ejerskabet over deres land alvorligt på denne måde. Tal ikke på fællesskabets vegne. Da du vist ikke har abonnement, så skriver kunstneren at aktionen "ikke sletter historien". Der er intet forsøg på at "omgøre", akkurat som at hive naziflag ned fra Gestapo-hovedkvarteret under befrielsen ikke omgjorde historien om besættelsen. Uanset hvor "højrøvet" de der modstandsfolk så var.

Peter Beck-Lauritzen

BP: - lidt af en sammenligning?
Essensen er, at vandalisme ikke ændre historien og det er fint at Grønlænderne selv tager affære. Kritikken af "koloni-herredømmet" er forfejlet, for alternativet var, at lade stå til. Så denne "kolonisering" kan grønlænderne tage til efterretning, intet andet.
Vi danskere tager også vores egen historie til efterretning, sætter den på museum for at huske, hvor "græsselig" den end har været og lever videre fremadrettet.

Bjørn Pedersen

En passende sammenligning, PBL.

Hvis du havde læst artiklen ville du have set at den grønlandske kunstner, der taler for hærværket af statuen, er enig med dig i at "vandalisme ikke ændrer historien", og at aktionen overhovedet intet har med "udviskning" af historien at gøre.

Og vi tager netop historien på museum. F.eks. besættelsen. Men har vi f.eks. brug for statuer af Werner Best for at tage historien om besættelsen til efterretning? Hvis det ikke er tilfældet, kan det jo ligeledes ske at også grønlænd gerne kan nøjes med at sætte deres historie på museum. Uden at skulle hylde og give respekt til de historiske personer, de ikke selv ser som værdige at se op til.

Før de satte den der statue op i København af en kvindelig sort oprører fra Dansk Vestindien, var alle danskere så komplet uvidende om at vi havde haft besiddelser i Carribien? Eller at vi engang holdte og solgte slaver derfra og dertil? At hive statuer ned er på ingen måde lig et ønske om at ændre, omskrive eller ignorere historien. At opstille statuer gøres traditionelt for at hylde den person. Hvis Egede betragtes som en fremmed, koloniserende, besætter, er han ikke bare sammenlignelig med en statue af Werner Best, men værrere end det.

Forstår ikke hvad du mener at "alternativet var at stå til"? Alternativet til ikke at blive koloniseret mener du? Du tænker ikke at måden koloniseringen foregik på, kan være relevant? Hvis den f.eks. var en kolonisering, der fra begyndelsen respekterede grønlandsk kultur, sprog, religion og ret til at leve og bestå som kulturer i Grønland, tror du da at dette ville have haft samme konsekvens som aggressiv missionsvirksomhed, tvangsadoptioner og tvangs-fordanskning mod dem?

Marianne Jespersen

Såvidt jeg har hørt er statuen af Hans Egede i Nuuk bekostet via en indsamling i Grønland og opstillet på baggrund af, at man i Grønland ønskede at markere at han bragte kristendommen til Grønland. Hvis det er korrekt understreger det vel, at man i Grønland selv må tage en mere bred og demokratisk debat med hinanden om hvad man vil med mindesmærket. Hans Egede statuen ved marmorkirken, er en del af arkitektur, hvor kirken er omgivet af mange statuer af kristne biskopper mv. hvis synspunkter og adfærd heller ikke lever op til nutidens opfattelser. Der er således en helt anden kontekst. Påskriften "decolonize" virker mere som en mekanisk overførelse af en amerikansk/engelsk synsvinkel og manifestation og overmalingen af Knud Rasmussens byste i Hundested virker umiddelbart ret meningsløs, som nogle ikke har særlig meget styr på historien. Jeg skriver blot dette for at understrege, at der næppe kan drages generelle konklusioner om berettigelse eller ej til at fjerne,flytte eller bevare diverse mindesmærker mv.. Den diskussion må tages i en konkret kontekst og den bliver ikke bedre eller lettere af at inddrage hypotetiske mærkelige spørgsmål såsom fjernelse at Naziflaget fra et gestapohovedkvarter eller hvad man ville have gjort ved en statue af Verner Best, hvis der havde været en.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Ete Forchhammer og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

BP: - kom videre, den tyske besættelse af DK er en lille parantes ift. de koloni-overgreb, der har fundet sted og stadig finder sted!
Alternativet var, ikke at foretage koloniseringen af Grønland. Håbet var (håb, fordi ingen kan spå om fremtiden)med kolonialiseringen, at få inuitterne til at leve på samme vis som den øvrige verden! Denne verden trængte sig hårdt på, bl.a. pga. den kolde krig. Man vidste, at mange inuitter ville gå til i denne transformation, dvs. ved flytning fra deres bopladser til bysamfund. Man vidste, at inuitterne ikke kunne trives i lejlighedskomplelserne. Man vidste, at inuitterne ikke tålte alkohol og at deres kultur, for at få nyt blod i de små fangersamfund, ville blive fejlopfattet og misbrugt af de udefra kommende arbejdere.
Derfor vil jeg gerne vide, hvad disse kritikkere af kolonialiseringen, ville have gjort anderledens, dengang?
Idag ser det bedre ud, grønlænderne tager gode uddannelser og flytter tilbage til Grønland. Det sidste er en nyere trend, af flere årsager.
Grønland, hvis der er flertal i befolkningen, kan blive selvstændig, den dag imorgen. Jeg tror ikke DK insistere, selvom jeg tror, at en forhandlet Grøn-ex (som i Brexit) er bedst for begge.

Ete Forchhammer

Aka Niviana & co, div. billedstorme handler vist mere om ikke at ha' lært historien end om ikke at glemme den.