Interview
Læsetid: 4 min.

Aktivist om overmalede statuer i Nuuk og København: »For mig handler det ikke om et opgør med danskerne«

»Nu vil vi gerne have lov til at definere os selv og fortælle vores egen historie,« siger grønlandsk aktivist og kunstner, efter at statuer af den dansk-norske missionær og kolonist Hans Egede er blevet overhældt med maling i både Nuuk og København
Det kunne være et »statement« at lade malingen sidde på Hans Egede-statuen i Nuuk, mener den grønlandske aktivist og kunster Aka Niviâna – men allerhelst skal den rives ned. Man sletter ikke historien ved at fjerne statuen, siger hun: »Det er ikke sådan, at vi nogensinde glemmer, hvad der skete.«

Det kunne være et »statement« at lade malingen sidde på Hans Egede-statuen i Nuuk, mener den grønlandske aktivist og kunster Aka Niviâna – men allerhelst skal den rives ned. Man sletter ikke historien ved at fjerne statuen, siger hun: »Det er ikke sådan, at vi nogensinde glemmer, hvad der skete.«

Christian Sølbeck

Kultur
3. juli 2020

På Grønlands nationaldag den 21. juni blev en statue af den dansk-norske missionær og kolonist Hans Egede overhældt med rød maling samt påskrevet ordet »decolonize« (afkolonisér).

Den røde maling løber ned ad statuen, og det ligner blod. Sådan lyder fortolkningen fra Aka Niviana, en 25-årig grønlandsk kunstner og aktivist. Hun fortæller på telefon fra Nuuk, at hun har forbindelser til en unavngiven gruppe af grønlandske aktivister, der har taget ansvar for aktionen via kunstneren Aqqalu Berthelsen. 

Aka Niviana bakker op om aktionen og fortolker den som et værk med en klar besked:

»Aktionen handler om at tage sin egen identitet tilbage. Den sender et signal om, at vi skal afkolonisere. Nu vil vi gerne have lov til at definere os selv og fortælle vores egen historie,« siger hun.

»Statuen af Egede symboliserer en historie af gammel tid. Den er en evig påmindelse om Danmarks undertrykkelse af det grønlandske folk. Jeg tror, at den bidrager til et mindre selvværd, som man som grønlænder sagtens kan føle.«

– Men hvad er det, der skal afkoloniseres i din optik?

»Vores tankegang i Grønland. Der er en koloniseret tankegang, som vi skal gøre op med. For mig handler det ikke om et opgør med danskerne eller Danmark, men der er blevet lavet nogle strukturer af fortidens kolonister, som vi kan se med den kristne kirkes dominans og i sproget. På nogle arbejdspladser i Grønland er det endda et krav, at du snakker dansk, men ikke grønlandsk. Vi skal turde sætte spørgsmålstegn ved, om det skal være sådan.«

Natten til tirsdag blev en anden statue af Hans Egede foran Marmorkirken i København ligeledes overmalet og påskrevet samme ord, og det samme er sket med en buste i Hundested af polarforskeren Knud Rasmussen. Begge tilfælde efterforskes af politiet som hærværk.

Gruppen af aktivister fra Nuuk står ikke bag hærværkerne i Danmark, siger Aka Niviana, men hun billiger personligt overmalingerne.

»Det viser en solidaritet fra både grønlændere her og grønlændere i Danmark. Samtalen er nu igen nået til Danmark. Det vidner om et brændende ønske om, at der skal ske ændringer.«

Udviskede tatoveringer

Foruden den blodrøde maling og beskeden om at afkolonisere blev der malet inuittatoveringer på statuen i Nuuk, også med rødt. Traditionen med tatoveringer forsvandt fra Grønland, da Hans Egede ankom med Bibelen og kristendommen.

Hidtil havde inuittatoveringer været forbundet med grønlandsk naturtro, men med den nye trosretning blev tatoveringerne langsomt visket ud af kulturen. Af den grund mener Aka Niviana også, at malingen sender et tydeligt signal.

»Inuittatoveringerne kunne symbolisere en historie, der blev taget fra os. Tatoveringerne var væk i 300 år, og man er først for nylig begyndt at revitalisere dem,« siger hun.

Aka Niviana har selv en inuittatovering, to sorte streger på hagen. Hun har boet 15 år i Danmark, men da hendes grønlandske sprog begyndte at forsvinde, rejste hun til Nuuk for at blive genforenet med sit sprog og sin kultur. Hun mener, at inuittatoveringerne bidrager til grønlandsk selvforståelse, og at blækket igen er blevet en måde for grønlandske unge at definere deres identitet på.

Efter Aka Nivianas tilbagevenden til Nuuk har hendes kunst, poesi og forfatterskab blandt andet drejet sig om klimaforandringer og afkolonisering. To emner, der fylder meget i grønlandsk aktivisme.

Debat blusser op

Hans Egede kom til Grønland for 299 år siden, statuen blev rejst i 1922 og er siden blevet overmalet en håndfuld gange.

Derfor ser Aka Niviana heller ikke aktionen som revolutionerende, men mere som en påmindelse i en tid, hvor debatten om fortidens statuer er blevet en billedliggørelse på undertrykkelse for bestemte samfundsgrupper.

Aka Niviana mener derfor også, at tiden er den rette til at tage diskussionen op igen.

»Man kunne sagtens skabe debat på en anden måde, men det har ikke samme effekt. For at få den fulde opmærksomhed fra alle lag i samfundet – både magthavere og den lokale befolkning – er der brug for en markant handling,« siger Aka Niviana.

Statuen af Hans Egede er ifølge Aka Niviana et billede støbt i bronze på det strukturelt skæve forhold mellem Grønland og Danmark, der blandt andet kommer til udtryk, når ordet ’grønlænderstiv’ blev optaget i Den Danske Ordbog i 2017, eller når komikeren Mick Øgendahl i sit show Micktrix fra 2003 »laver en karakter over en stereotyp grønlænder, og ingen sætter spørgsmålstegn ved det«.

Aka Niviana kalder det dansk hyggeracisme.

»Relationen mellem Grønland og Danmark fungerer tydeligvis ikke, så den måde, vi snakker om hinanden og definerer relationen på, skal ændres,« siger hun.

Dagligdagsminde

Overmalingen af Knud Rasmussen-bysten i Nordsjælland har skabt en del undren på Grønland – ingen kan svare på, hvorfor den halvt grønlandske polarforsker skulle have rød maling på sig, fortæller Aka Niviana.

»Måske har de folk, der har overmalet Knud Rasmussen, misforstået budskabet fra aktionerne mod Hans Egede-statuerne,« siger hun.

I Nuuk er folk fra kommunen i gang med at rense statuen af Hans Egede. Det kunne have været et »statement« at lade malingen blive siddende på, mener Aka Niviana – men egentlig burde statuen blive revet ned, siger hun.

»Den skal væk, helt væk. Det er en negativ påmindelse om en negativ historie. Statuens placering provokerer også, fordi Hans Egede står på toppen af et bjerg og kan kigge ud over det hele, så symbolikken er voldsom.«

Man sletter ikke historien ved at fjerne statuen, mener Aka Niviana.

»Det er ikke sådan, at vi nogensinde glemmer, hvad der skete. Vi bliver mindet om det i vores dagligdag, vi bliver altid mindet om historien,« siger

Hun sammenligner det med Berlinmurens fald:

»Ingen har glemt, hvad der skete dengang, for vi kommer aldrig til at glemme vores historie.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Jeg vil tillade mig selv, at betragte disse aktivister, som "kultur-pygmæer"! Hvad ændre denne overmaling? Hvad kan de omgøre ved fortiden? INTET!
Hvorfor gik det som det gik? Ja, efter 1945 kunne omverdenen ikke holdes ude af Grønland. Valget var, at lade stå til eller "presse" (andre ord bruges ofte her) den vestlige civilisations normer ned over grønlænderne. Det blev det sidste. Er aktivisternes ærinde det første? Eller, hvad vil de gøre ved den passerede historie? I kan ikke ændre på den, hvor sure og utilfredse I end er med den.
Aktivister, kig fremad, overmaling af jeres gruelige historie giver jer ikke good-will. Tag dialogen og løft jeres sag op, så vi i fællesskab kan komme videre, med respekt for hinanden.
Black lives matter, ligeså inuitters eller de gule, de røde, de hvide. Hvad med mobning? Jante-loven! Der er meget, der skal rettes op på! Ret beset, tror jeg ikke, I besidder bedre kvaliteter, der berettiger jer til vandalisme eller "høj-røvet" adfærd!

Bjørn Pedersen

Deres land, deres kultur, deres ret til at vælge hvilke kultursymboler repræsenterer dem. Meget mere enkelt kan det ikke blive Peter Beck-Lauritzen. Hvis tyskerne havde opstillet statuer af Werner Best, eller middelalderens tyske kejser Otto, ville du have kaldt det "højrøvet" for danskerne sidenhen at rive statuerne ned eller at have vandaliseret dem under besættelsen?

Det giver ganske goodwill fra mig at grønlændere tager ejerskabet over deres land alvorligt på denne måde. Tal ikke på fællesskabets vegne. Da du vist ikke har abonnement, så skriver kunstneren at aktionen "ikke sletter historien". Der er intet forsøg på at "omgøre", akkurat som at hive naziflag ned fra Gestapo-hovedkvarteret under befrielsen ikke omgjorde historien om besættelsen. Uanset hvor "højrøvet" de der modstandsfolk så var.

Peter Beck-Lauritzen

BP: - lidt af en sammenligning?
Essensen er, at vandalisme ikke ændre historien og det er fint at Grønlænderne selv tager affære. Kritikken af "koloni-herredømmet" er forfejlet, for alternativet var, at lade stå til. Så denne "kolonisering" kan grønlænderne tage til efterretning, intet andet.
Vi danskere tager også vores egen historie til efterretning, sætter den på museum for at huske, hvor "græsselig" den end har været og lever videre fremadrettet.

Bjørn Pedersen

En passende sammenligning, PBL.

Hvis du havde læst artiklen ville du have set at den grønlandske kunstner, der taler for hærværket af statuen, er enig med dig i at "vandalisme ikke ændrer historien", og at aktionen overhovedet intet har med "udviskning" af historien at gøre.

Og vi tager netop historien på museum. F.eks. besættelsen. Men har vi f.eks. brug for statuer af Werner Best for at tage historien om besættelsen til efterretning? Hvis det ikke er tilfældet, kan det jo ligeledes ske at også grønlænd gerne kan nøjes med at sætte deres historie på museum. Uden at skulle hylde og give respekt til de historiske personer, de ikke selv ser som værdige at se op til.

Før de satte den der statue op i København af en kvindelig sort oprører fra Dansk Vestindien, var alle danskere så komplet uvidende om at vi havde haft besiddelser i Carribien? Eller at vi engang holdte og solgte slaver derfra og dertil? At hive statuer ned er på ingen måde lig et ønske om at ændre, omskrive eller ignorere historien. At opstille statuer gøres traditionelt for at hylde den person. Hvis Egede betragtes som en fremmed, koloniserende, besætter, er han ikke bare sammenlignelig med en statue af Werner Best, men værrere end det.

Forstår ikke hvad du mener at "alternativet var at stå til"? Alternativet til ikke at blive koloniseret mener du? Du tænker ikke at måden koloniseringen foregik på, kan være relevant? Hvis den f.eks. var en kolonisering, der fra begyndelsen respekterede grønlandsk kultur, sprog, religion og ret til at leve og bestå som kulturer i Grønland, tror du da at dette ville have haft samme konsekvens som aggressiv missionsvirksomhed, tvangsadoptioner og tvangs-fordanskning mod dem?

Marianne Jespersen

Såvidt jeg har hørt er statuen af Hans Egede i Nuuk bekostet via en indsamling i Grønland og opstillet på baggrund af, at man i Grønland ønskede at markere at han bragte kristendommen til Grønland. Hvis det er korrekt understreger det vel, at man i Grønland selv må tage en mere bred og demokratisk debat med hinanden om hvad man vil med mindesmærket. Hans Egede statuen ved marmorkirken, er en del af arkitektur, hvor kirken er omgivet af mange statuer af kristne biskopper mv. hvis synspunkter og adfærd heller ikke lever op til nutidens opfattelser. Der er således en helt anden kontekst. Påskriften "decolonize" virker mere som en mekanisk overførelse af en amerikansk/engelsk synsvinkel og manifestation og overmalingen af Knud Rasmussens byste i Hundested virker umiddelbart ret meningsløs, som nogle ikke har særlig meget styr på historien. Jeg skriver blot dette for at understrege, at der næppe kan drages generelle konklusioner om berettigelse eller ej til at fjerne,flytte eller bevare diverse mindesmærker mv.. Den diskussion må tages i en konkret kontekst og den bliver ikke bedre eller lettere af at inddrage hypotetiske mærkelige spørgsmål såsom fjernelse at Naziflaget fra et gestapohovedkvarter eller hvad man ville have gjort ved en statue af Verner Best, hvis der havde været en.

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Ete Forchhammer og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

BP: - kom videre, den tyske besættelse af DK er en lille parantes ift. de koloni-overgreb, der har fundet sted og stadig finder sted!
Alternativet var, ikke at foretage koloniseringen af Grønland. Håbet var (håb, fordi ingen kan spå om fremtiden)med kolonialiseringen, at få inuitterne til at leve på samme vis som den øvrige verden! Denne verden trængte sig hårdt på, bl.a. pga. den kolde krig. Man vidste, at mange inuitter ville gå til i denne transformation, dvs. ved flytning fra deres bopladser til bysamfund. Man vidste, at inuitterne ikke kunne trives i lejlighedskomplelserne. Man vidste, at inuitterne ikke tålte alkohol og at deres kultur, for at få nyt blod i de små fangersamfund, ville blive fejlopfattet og misbrugt af de udefra kommende arbejdere.
Derfor vil jeg gerne vide, hvad disse kritikkere af kolonialiseringen, ville have gjort anderledens, dengang?
Idag ser det bedre ud, grønlænderne tager gode uddannelser og flytter tilbage til Grønland. Det sidste er en nyere trend, af flere årsager.
Grønland, hvis der er flertal i befolkningen, kan blive selvstændig, den dag imorgen. Jeg tror ikke DK insistere, selvom jeg tror, at en forhandlet Grøn-ex (som i Brexit) er bedst for begge.

Ete Forchhammer

Aka Niviana & co, div. billedstorme handler vist mere om ikke at ha' lært historien end om ikke at glemme den.