Kanye West
Hvordan får man alle, der ikke er interesseret i amerikansk politik, til at gribe popcornene og følge med? Donald Trump er måske verdens mest effektive opmærksomhedsmagnet. Joe Biden er der mindre LSD-trip over, men nu får valgkampen 2020 så lidt uventet konfetti af Kanye West.
Præsident West
Den 43-årige rapper tweetede denne weekend, at han stiller op som USA’s præsident. Det lovede han faktisk allerede i 2015. Hans CV inkluderer 21 grammyer, offentlige kram med Trump samt bizarre udtalelser om de slavegjortes medansvar for landets slavefortid.
Præsident Myles
Vi afventer stadig, om West har fået lavet det papirarbejde, det kræver at stille op. Imens kan man google digteren Eileen Myles, der i 1992 stillede op mod Bill Clinton og turnerede USA rundt med sit egen poetiske alternativ til valgkampen.
Zoe Lenard
Myles’ kollega skrev som respons en legendarisk tekst om at ville have »en lebbe« som præsident, en uden aircondition, en der har AIDS, en der respekterer sex, en sort kvinde, en der har været deporteret – og spørger hvorfor vi dog i stedet lærte, at en præsident altid er en klovn.