Læseklub
Læsetid: 10 min.

’Frank vender hjem’ får Samira Nawa til at tænke på dengang, hun gik til harmonika

Informations Læseklub om klassekampen er nået til sin sidste bog, ’Frank vender hjem’ af Kristian Bang Foss. For præst Marie Høgh og politiker Samira Nawa giver bogen anledning til at diskutere den liberale verdensorden, kødsovs og om det er lige så svært at bryde ud af overklassen som af underklassen
Kristian Bang Foss minder både Samira Nawa og Marie Høgh om den iver, de som forældre har for at sikre deres børn de bedste vilkår i livet. For et år siden købte Samira Nawa et klaver, fordi hun ikke selv kunne gå til klaver som barn, da de ikke havde et klaver i hjemmet. I stedet måtte hun gå til harmonika.

Kristian Bang Foss minder både Samira Nawa og Marie Høgh om den iver, de som forældre har for at sikre deres børn de bedste vilkår i livet. For et år siden købte Samira Nawa et klaver, fordi hun ikke selv kunne gå til klaver som barn, da de ikke havde et klaver i hjemmet. I stedet måtte hun gå til harmonika.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
30. juli 2020

Der er stille på Christiansborg denne sommerdag i juli. En rundviser er ved at forklare en familie på ferie, hvordan folketingsmedlemmerne måtte stå i kø for at stemme i salen, da coronapandemien var på sit højeste.

Det havde de ikke behøvet i dag, for Samira Nawa er vist den eneste politiker, der ikke er gået på ferie endnu. Hun er beskæftigelses- og ligestillingsordfører for Radikale Venstre, og hun har sat sin sidste arbejdsdag inden ferien af til at diskutere romanen Frank vender hjem af Kristian Bang Foss med Marie Høgh, der er præst, debattør og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.

»Vi kan jo i princippet sætte os lige, hvor vi vil,« siger Samira Nawa og slår ud med armen. »Men skal vi ikke sætte os på mit kontor?«

På bordet i det lille siddehjørne på hendes kvistkontor ligger tre eksemplarer af Frank vender hjem. Mit eget med æselører på hver anden side, Samira Nawas med blå, grønne, røde og gule mærkater stikkende ud fra siderne og Marie Høghs, der knap har været åbnet. Hun har hørt romanen fra 2019 som lydbog på vej til og fra arbejde.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Klaver er ikke et radikalt instrument, det er nærmest konservativt.

steen ingvard nielsen

Fantastisk artikelserie, der tilsyneladende skaber forståelse og konsruktiv dialog mellem klasserne. Godt initiativ infornation. De barske realiteter er nok desværre, at ulifhed på alle planer stortrives, det være sig mellem kønnene, uddannelsesmæsdigt, økonomisk, racemæssigt. Selv om vi nu med nøgternt tilbageblik nu kan se, at ulige samfund ikke skaber vækst som man påstår, tvært imod. At vi fastholder status quo, skydes nok at de priviligerede krampagtigt holder fast i deres privilegier, selvom privilegierne sandsynligvis ikke fratages de priviligerede, hvis de skal dele dem med andre, tværtimod, synes det at give kollektiv velstand, jo mere vi er insdstillet på lighed i alle afskygninger.

steen ingvard nielsen

Fantastisk artikelserie, der tilsyneladende skaber forståelse og konsruktiv dialog mellem klasserne. Godt initiativ infornation. De barske realiteter er nok desværre, at ulighed på alle planer stortrives, det være sig mellem kønnene, uddannelsesmæsdigt, økonomisk, racemæssigt. Selv om vi nu med nøgternt tilbageblik nu kan se, at ulige samfund ikke skaber vækst, som man påstår, tvært imod. At vi fastholder status quo, skydes nok, at de priviligerede krampagtigt holder fast i deres privilegier, selvom privilegierne sandsynligvis ikke fratages de priviligerede, hvis de skal dele dem med andre, tværtimod, synes det at give kollektiv velstand, jo mere vi er insdstillet på lighed i alle afskygninger.