’Frank vender hjem’ får Samira Nawa til at tænke på dengang, hun gik til harmonika
Der er stille på Christiansborg denne sommerdag i juli. En rundviser er ved at forklare en familie på ferie, hvordan folketingsmedlemmerne måtte stå i kø for at stemme i salen, da coronapandemien var på sit højeste.
Det havde de ikke behøvet i dag, for Samira Nawa er vist den eneste politiker, der ikke er gået på ferie endnu. Hun er beskæftigelses- og ligestillingsordfører for Radikale Venstre, og hun har sat sin sidste arbejdsdag inden ferien af til at diskutere romanen Frank vender hjem af Kristian Bang Foss med Marie Høgh, der er præst, debattør og tidligere folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti.
»Vi kan jo i princippet sætte os lige, hvor vi vil,« siger Samira Nawa og slår ud med armen. »Men skal vi ikke sætte os på mit kontor?«
På bordet i det lille siddehjørne på hendes kvistkontor ligger tre eksemplarer af Frank vender hjem. Mit eget med æselører på hver anden side, Samira Nawas med blå, grønne, røde og gule mærkater stikkende ud fra siderne og Marie Høghs, der knap har været åbnet. Hun har hørt romanen fra 2019 som lydbog på vej til og fra arbejde.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Klaver er ikke et radikalt instrument, det er nærmest konservativt.
Fantastisk artikelserie, der tilsyneladende skaber forståelse og konsruktiv dialog mellem klasserne. Godt initiativ infornation. De barske realiteter er nok desværre, at ulifhed på alle planer stortrives, det være sig mellem kønnene, uddannelsesmæsdigt, økonomisk, racemæssigt. Selv om vi nu med nøgternt tilbageblik nu kan se, at ulige samfund ikke skaber vækst som man påstår, tvært imod. At vi fastholder status quo, skydes nok at de priviligerede krampagtigt holder fast i deres privilegier, selvom privilegierne sandsynligvis ikke fratages de priviligerede, hvis de skal dele dem med andre, tværtimod, synes det at give kollektiv velstand, jo mere vi er insdstillet på lighed i alle afskygninger.
Fantastisk artikelserie, der tilsyneladende skaber forståelse og konsruktiv dialog mellem klasserne. Godt initiativ infornation. De barske realiteter er nok desværre, at ulighed på alle planer stortrives, det være sig mellem kønnene, uddannelsesmæsdigt, økonomisk, racemæssigt. Selv om vi nu med nøgternt tilbageblik nu kan se, at ulige samfund ikke skaber vækst, som man påstår, tvært imod. At vi fastholder status quo, skydes nok, at de priviligerede krampagtigt holder fast i deres privilegier, selvom privilegierne sandsynligvis ikke fratages de priviligerede, hvis de skal dele dem med andre, tværtimod, synes det at give kollektiv velstand, jo mere vi er insdstillet på lighed i alle afskygninger.