Feature
Læsetid: 8 min.

I Horsens handler skulpturdebatten om, hvorvidt folk skal mødes af død og elendighed i gågaden

Mens statuer af slaveejere og koloniherrer diskuteres verden over, har en helt anden type skulptur sat gang i en heftig debat i Horsens. Information er taget til byen for at forstå debatten og se den omdiskuterede skulptur
Bent Riis, som er fotograf og bor i Horsens, har deltaget aktivt i debatten om skulpturerne i byens gågade. Han mener ikke, det er konstruktivt, at alle fire skulpturer ifølge ham afspejler den mørke side af menneskelivet. »Man kan ikke bruge den følelse til noget som helst andet end at blive deprimeret over den,« siger han.

Bent Riis, som er fotograf og bor i Horsens, har deltaget aktivt i debatten om skulpturerne i byens gågade. Han mener ikke, det er konstruktivt, at alle fire skulpturer ifølge ham afspejler den mørke side af menneskelivet. »Man kan ikke bruge den følelse til noget som helst andet end at blive deprimeret over den,« siger han.

Sarah Hartvigsen Juncker

Kultur
8. juli 2020

Folkemords Allé, Dødens Boulevard og Depressionsbæltet. Den seneste måned har en skulptur i Horsens vakt så meget debat, at disse ord har stået i lokalavisen. For mens man verden over lige nu diskuterer, om man skal fjerne historiske statuer af slaveejere og koloniherrer, har Horsens fået sin helt egen debat om skulpturer i det offentlige rum. Ligesom den internationale debat handler den om, hvad værkerne signalerer, men derudover lader det til at handle om noget helt andet i Horsens.

»Skal borgerne i det offentlige rum bombarderes med håbløshed og memento mori (kunst, der minder folk om, at de skal dø, red.)? Det er ikke konstruktivt,« siger Bent Riis.

Han er fotograf, forfatter og foredragsholder og har deltaget aktivt i debatten via læserbreve i Horsens Folkeblad og interview i forskellige medier.

Det er skulpturen Adam, som er udført af kunstneren Christian Lemmerz, der har sat det hele i gang. For en måned siden stemte kommunens Plan- og Miljøudvalg for at modtage skulpturen som en gave fra Jysk Fynske Medier og opstille den i byens gågade, hvor der allerede står tre skulpturer med mere eller mindre mørke budskaber.

Skulpturen Hyæne med barn er ligesom Adam skabt af Christian Lemmerz, og forestiller en hyæne, som bærer et barn i et klæde. Af samme kunstner, bare på den anden side af den brede gågade, står skulpturen Madonna (Darfur). Den forestiller en kvinde, som sidder med et spædbarn i favnen. Efter sigende er hun flygtet med sit barn fra folkemordet i Darfur. Den sidste skulptur Double Blind, udført af Michael Kvium, står lidt længere nede ad gaden og forestiller en dreng, som kigger direkte på et kranie.

Flere lokale horsensianere og byrådspolitikere har skrevet læserbreve i Horsens Folkeblad med forskellige variationer af vrede eller opbakning til skulpturerne samt diverse forslag til, hvad man bør gøre. Nogle mener, at gågaden efter beslutningen om at opstille den fjerde skulptur er ved at blive omdannet til en skulpturallé af elendighed og lidelse. Andre mener, at kunsten i byens gågade er berigende og indbyder til refleksion.

Information er taget til Horsens for at tale med to af dem, der har skrevet læserbreve og deltaget i debatten. Den ene, Bent Riis, er fotograf, og den anden er Paw Amdisen, der er byrådsmedlem i Horsens Kommune for SF. I dag er de begge mødt op på Galleri Franz Pedersen, hvor den omdiskuterede skulptur Adam lige nu står, fordi gågaden, hvor den skal placeres, er under renovering. Selv om skulpturen allerede er berømt, må Bent Riis og Paw Amdisen ud i en lille ydmyg gård for at bese den.

Folkemords Allé

Bent Riis træder helt tæt på skulpturen og betragter den indgående. Det er første gang, han ser den i virkeligheden.

Den er 176 cm høj, udført i bronze og forestiller en mand iført et klæde, der lægger sig tæt om hans krop og hoved. Med lukkede øjne tager han sig til brystet. I ansigtet, på armen og på overkroppen har han dybe snitsår, og ved siden af hans bare fødder ligger en stor kniv. Til Jysk Fynske Medier har kunstneren Christian Lemmerz fortalt, at skulpturen blandt andet skildrer de racistiske massakrer i Rwanda og krige og lidelser generelt.

På trods af at Bent Riis har rettet kritik mod opstillingen af skulpturen i gågaden, har han ikke noget at udsætte på den kunstneriske udførelse. Faktisk sætter skulpturen også noget i gang, mens han ser på den.

»Følelsen af et lidelsesfuldt menneskeliv, håbløshed. Der er ikke noget håb. Der er kun mørke og håbløshed. Øjnene er lukkede, og det siger jo alt. Så ser man kun sin egen smerte og mærker kun sin egen indre smerte,« siger han.

Og det er netop den her totale håbløshed, der provokerer Bent Riis og har fået ham til tasterne.

»Det er ikke konstruktivt. Man kan ikke bruge den følelse til noget som helst andet end at blive deprimeret over den,« siger han.

I et læserbrev har han foreslået, at byens gågade, Søndergade, skulle skifte navn til Folkemords Allé. Med formuleringen henviser han til, at de fire skulpturer indgår i det, kommunen håber bliver en skulpturallé med værker af internationalt anerkendte kunstnere. Kommunen har endnu ikke taget hul på arbejdet med kommunal og ekstern finansiering af alléen, men projektet er en del af kommunens budgetforlig for 2020.

Skulpturen ’Adam’ formidler blandt andet folkemordet i Rwanda og krige og lidelser generelt. Og det har skabt debat i Horsens, hvor den skal opstilles. I gågaden står der allerede tre skulpturer, som signalerer død og elendighed, og det er rigeligt, mener flere kritikere.

Skulpturen ’Adam’ formidler blandt andet folkemordet i Rwanda og krige og lidelser generelt. Og det har skabt debat i Horsens, hvor den skal opstilles. I gågaden står der allerede tre skulpturer, som signalerer død og elendighed, og det er rigeligt, mener flere kritikere.

Sarah Hartvigsen Juncker

Det, der provokerer Bent Riis, er, at de fire skulpturer kun viser den ene af livets to sider: den mørke og lidelsesfulde. Det er unuanceret, for det er ikke sådan, livet er.

»Det er en skildring af, at vores krop om kort tid skal gå i forrådnelse. Den skal ædes af orme og mider, og indtil det sker, lever vi en kontant eksistentiel angst, og det er jo løgn. Det er en del af tilværelsen, men det er ikke det hele,« siger Bent Riis.

Paw Amdisen sidder ikke selv i Plan- og Miljøudvalget, men han er enig i beslutningen om at opstille skulpturen. Den efterfølgende debat har ikke fået ham på andre tanker – nærmere tværtimod.

»Hvis den allerede, før den er opstillet, kan skabe så meget debat, så vækker den i hvert fald følelser og tanker hos folk. Hvis kunst kan gøre det, har den en eller anden form for kvalitet,« siger han.

For byrådsmedlemmet er det ikke et problem, hvis skulpturerne i gågaden giver anledning til at snakke om svære emner midt i en ellers ubekymret shoppetur.

»Jeg håber, den vil give anledning til, at man stopper op og snakker om nogle svære emner. Hvorfor er der lidelse rundtomkring på jorden? Hvorfor er der folkemord? Skulpturen er i hvert fald en kontrast til at gå på gågaden, som er meget materielt orienteret. Her går man måske og tænker på, hvor man skal have sin næste kop kaffe,« siger Paw Amdisen.

»Og det skal man have lov til at gøre i fred og ro uden at blive mindet om alverdens lidelser,« indskyder Bent Riis.

Problemet er, mener Bent Riis, at den kunst, der står i byrummet, er den eneste kunst alle mennesker ser. Samtidig har de ikke selv valgt, at de vil se den. Skal de så virkelig bombarderes med håbløshed? Hvad man ser på et museum eller galleri, bestemmer man selv, og derfor kan han godt forsvare, at kunst på et museum kun viser én side af menneskelivet.

»Hvis jeg har lyst til at læse Dantes Helvede, gør jeg det, men jeg mener ikke, den skal læses op fra en højtaler nede på strøget,« siger han og kigger på Paw Amdisen.

»Jeg er ikke fuldstændig modstander af, at vi godt må få lidt dårlig samvittighed en gang imellem,« svarer Paw Amdisen.

Intet politisk budskab

Uenigheden om skulpturen opstod, da kommunens Plan- og Miljøudvalg skulle stemme om, hvorvidt den skulle opstilles i gågaden. Som den eneste stemte DF’eren Michael Nedersøe imod. Han mente, skulpturen havde et skjult venstreorienteret budskab om, at vi skal være mere omsorgsfulde over for flygtninge og tage imod flere. Det hørte ikke hjemme i gågaden, mente han.

Det kritikpunkt er Paw Amdisen uenig i. Han mener ikke, det er politikeres opgave at diskutere holdningerne bag et kunstværk.

»Jeg synes ikke, det er vores opgave som byråd at gå ind og vurdere om noget er højre- eller venstreorienteret kunst og sige, at det ikke skal stilles op af den grund,« siger han.

Desuden mener han ikke, at skulpturen har et politisk budskab.

»Den er ubehagelig at se på, og den udtrykker lidelse og elendighed, men den dikterer ikke, hvordan vi skal forholde os til den elendighed. Den siger ikke noget om, hvorvidt vi skal trække på skuldrene eller blive pikeret over den. Det er op til os selv,« siger Paw Amdisen og fortsætter:

»Hvis den stod og pegede på mig med sin pegefinger og sagde: ’Det er dig, der er skyld i min elendighed,’ så ville den have været mere ovre i propagandagenren, men det synes jeg ikke, den er,« siger han.

Det er fantastisk at kigge på

En kilometer fra galleriet ligger gågaden. De tre skulpturer, som allerede står her, er donationer til kommunen fra Horsens Folkeblads Fond. Double Blind blev opstillet i 2005, Madonna (Darfur) i 2008 og Hyæne med barn i 2016.

Birthe Buur, som er pensionist, kan ikke forstå, at nogen synes, der kommer for meget død og lidelse i gågaden med de fire skulpturer.

»Sådan ser jeg det ikke. Jeg ser det som udsmykning og kunst. Det er fantastisk at kigge på. Den er så flot,« siger hun og vifter sin paraply i retning af skulpturen af Madonna.

»Den sidder så fint. Sådan noget vil jeg gerne have mere af.«

Modsat Birthe Buhr mener pensionist Mike Andersen ikke, at skulpturen af Adam skal opstilles i gågaden.

»Jeg synes ikke om den. Den omhandler ikke Danmark eller vores del af verden. Hvorfor skal den stå her?«

Når Malene Riis-Vestergaard, som er studerende, kigger rundt på skulpturerne, er det ikke nødvendigvis død og elendighed, hun ser.

»Jeg tænker ikke bare død, måske redder den barnet,« siger hun og peger mod skulpturen af hyænen, der bærer et barn. »Det komme an på øjnene, der ser.«

Hendes ven Mads Bro, som også er studerende, supplerer:

»Skulpturerne har et kropssprog, der signalerer noget andet end glæde, men hvem er også glad hele tiden? Jeg kan godt lide dem.«

Det politiske er betænkeligt

Selv om skulpturdebatten i Horsens udspiller sig sideløbende med den internationale debat om at fjerne statuer af slaveejere og andre, er der ifølge Paw Amdisen og Bent Riis ingen direkte kobling mellem de to debatter. For Paw Amdisen er der dog alligevel et fællestræk, hvis man tager udgangspunkt i Michael Nedersøs argumentation om, at skulpturen ikke skal opstilles, fordi den har et venstreorienteret budskab.

»I begge tilfælde – i debatten i Horsens og i den internationale debat – er det det politiske element i skulpturen, der er betænkeligt, og som gør, at den sorteres fra,« siger Paw Amdisen, som selv mener, at det er problematisk at komme med nutidens øjne og bortcensurere noget af fortiden ved at fjerne statuer. Hvis vi gør det, begynder vi netop at diktere, hvad der skal stå rundtomkring, ud fra politiske overbevisninger.

Bent Riis erklærer sig enig med Paw Amdisen. Når det kommer til Horsens, mener han ikke, man skal pille nogle af de tre skulpturer ned, der allerede står i gågaden.

»Hvis man gør det, begynder man at operere med, hvad der er politisk korrekt kunst, og det er jeg imod. Min indvending går på, at jeg ikke synes, vi skal have et depressionsbælte fra stationen og hele vejen ned til vandet,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Paw Amdisen sidder ikke selv i Plan- og Miljøudvalget, men han er enig i beslutningen om at opstille skulpturen. Den efterfølgende debat har ikke fået ham på andre tanker – nærmere tværtimod.

»Hvis den allerede, før den er opstillet, kan skabe så meget debat, så vækker den i hvert fald følelser og tanker hos folk. Hvis kunst kan gøre det, har den en eller anden form for kvalitet,« siger han."

Argumentet om, at et hvilket som helst værk må være kunst af kvalitet i det øjeblik det vækker 'følelser og tanker' og 'skaber debat', er noget forslidt og hult.
En hundelort på en piedestal ville med garanti have samme effekt.

Når det er sagt, er debatten i Horsens spændende.
For hvorfor skal borgerne ikke inddrages mere i beslutningen om, hvilken kunst der skal udstilles i det offentlige rum?

Måske demokratiet ville få det bedre af det ;-)

Henrik Günther, Randi Christiansen, Viggo Okholm, Bjørn Pedersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Ikke at ville se elendighed, hverken lokal eller fremmed, er også et politisk standpunkt. Mærkeligt som det kan glemmes... især th for midten?

søren ploug, Hanne Ribens, Werner Gass, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Else Lund Jørgensen

Naturligvis skal vi have den skulptur her i Horsens. Den sætter sindene i kog, appellerer til folks fantasi og endelig får den folk til tasterne. Hvad mere kan man forlange af god kunst? Kunst skal ikke bekræfte os, men udfordre os, få os til at reflektere.
Hvis det skal være "hygge-nygge", så læg en stabel reklamer for feel-good-kurser ved siden af, så er der balance i tingene!

søren ploug, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Jane Doe anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

Vi kan også sætte kunstneriske billeder op af grædende og fortvivlede mennesker langs motorvejene og ved busholdepladser.

Frederikke Nielsen

Adam er en meget flot og stærk skulptur.... det virker en smule malplaceret at stille en så stærk skultur på gågaden i en lille stille provinsby, hvor liguster og velplejede græsplæner nok er højdepunktet for kunstnerisk udfoldelse. Hvorfor ikke flytte ham til København eller en af de andre større byer, og give ham en værdig placering?

Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen :
"Hvorfor ikke flytte ham til København eller en af de andre større byer, og give ham en værdig placering?"

Arw for den,da..
Sikken en lammer til Horsens :-O

Eva Schwanenflügel

PS. Iøvrigt er Horsens aldeles ikke "en lille stille provinsby".

"Horsens er en by i Østjylland og er med sine 59.449 indbyggere (2020) Danmarks 8. største by, placeret for enden af Horsens Fjord på den jyske østkyst. Horsens er hovedby i Horsens Kommune, beliggende i Region Midtjylland. Byen nævnes første gang i 12. århundrede og var en betydelig by i Middelalderen med adskillige klostre og fæstningsanlæg. En række patricierhuse, bl.a. Jørgensens Hotel, vidner om at Horsens også var "købmændenes by" i 1700-tallet."
(Wikipedia)

Bjørn Pedersen, Verner Nielsen og Ole Kristensen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Man kunne jo passende placere skulpturen foran Udlændinge og Integrationsministeriet. Eller foran udrejsecenter Ellebæk. Der ville den give stor symbolsk værdi.

Eva Schwanenflügel

@ Rikke Nielsen

Nu er skulpturen jo en gave til Horsens fra Jysk Fynske Medier, så det ville indebære, at Horsens skulle forære den til København.

Er du ikke kommet lidt for langt ud på dybt vand efterhånden..? ;-)

Frederikke Nielsen

Jeg erkender provokationen :) Men har Horsens overhovedet overvejet, om de gør sig fortjent til sådan en stærk skulptur?

Eva Schwanenflügel

Godt med lidt selverkendelse ;-)

Men hvad i alverden mener du med at "gøre sig fortjent til en så stærk skulptur" ???

Frederikke Nielsen

Der skal nok ikke meget selverkendelse til en bevidst provokation. Men i provokationen er der dog et gran af manglende forståelse for, at en kunstner vil placere en så stærk skulptur på en gågade i en lille provinsby. Det virker altså stadig en smule malplaceret på mig. Men du kom selv med forklaringen. Det er ikke kunstnerens eget valg.

Eva Schwanenflügel

Det er jeg klar over; dog kan også jeg indimellem være provokerende og misforstå med vilje ;-)

Men du svarede ikke på mit spørgsmål om at 'gøre sig fortjent'..?

Og du bliver stadig ved med at kalde Horsens en 'lille provinsby', selvom den er Danmarks 8. største by.

søren ploug, Ole Kristensen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis du nu skulle få lyst til at se byen med egne øjne :

https://www.visithorsens.dk/

Randi Christiansen

Kunst er at kunne - spørgsmålet er hvad, man kan.

Jeg synes, det er et visuelt overgreb på borgerne at opstille rædselsvækkende skulpturer på offentlige steder - ovenikøbet uden at spørge om lov.

Man kan naturligvis diskutere smag og behag, selvom der dog er visse retningslinjer for, hvad der må anses for at være værker med værdifuldt indhold. Kejserens nye klæder har vi set rigeligt af i modernistisk kunst. Selv på det kongelige danske akademi for de skønne kunster lefles for den flygtige tidsånd.

Så lad enhver om hvad de finder for godt at se på, og selvom dårlig smag også er en kunst, må der på offentlige pladser og især for offentlige midler kunne hævdes en vis beskyttelse mod opstilling af værker, hvis hensigt er at vække rædsel og afsky.

Afskyvækkende og påtrængende krav om bevidsthedsudvidelse vedrørende menneskelig dårskab må finde sted i andre og frivillige fora.

René Arestrup

@Eva
'For hvorfor skal borgerne ikke inddrages mere i beslutningen om, hvilken kunst der skal udstilles i det offentlige rum?

Det tror jeg ikke, du skal ønske dig.

Elitært? Javist. Men konsensus-kunst har som regel meget lidt med kunst at gøre.

Det er ikke - og bør aldrig blive - kunstens opgave at være opbyggelig, konstruktiv og fungere som feel good-staffage i en afgrænset verden, med alle dens afgrænsede forventninger.

For så har kunsten ingen berettigelse. Så er den død.

Eva Schwanenflügel

@ René Arestrup

Byrødder har så mere kunstforstand end borgere, af én eller anden grund?

Hvorfor ikke lave et kunstråd, hvor interesserede borgere kan deltage, på linje med modellen for menighedsråd fx?

Personligt synes jeg, at det er vigtigt, at borgere inddrages i beslutninger om deres egen by.
For så bliver de mere ansvarlige og tilfredse.

Eva Schwanenflügel

PS. Som jeg læser artiklen, er der jo ingen Horsens-borgere, der er imod selve skulpturen Adam, men nogle mener blot at temaet 'død og elendighed' begynder at blive for dominerende i bybilledet.